Indholdsfortegnelse
24 relationer: Asgård, Asynje, Balder, De nordiske guders stamtræ, Drab, Gesta Danorum, Gylfaginning, Høder, Istanbul, Jætte, Jotunheimen, Kormáks saga, Kvad, Nordisk mytologi, Odin, Prinsesse, Ran (nordisk mytologi), Saxo Grammaticus, Sejd, Skulder, Snorri Sturluson, Ull, Vale, Vølven.
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Se Rind (nordisk mytologi) og Asgård
Asynje
En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi.
Se Rind (nordisk mytologi) og Asynje
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Se Rind (nordisk mytologi) og Balder
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
Se Rind (nordisk mytologi) og De nordiske guders stamtræ
Drab
Drabet på Hertug Pierre de la Place Drab eller mord er en handling (eller i sjældne tilfælde en undladelse) der direkte medfører en anden persons død.
Se Rind (nordisk mytologi) og Drab
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Se Rind (nordisk mytologi) og Gesta Danorum
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Se Rind (nordisk mytologi) og Gylfaginning
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Se Rind (nordisk mytologi) og Høder
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Se Rind (nordisk mytologi) og Istanbul
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se Rind (nordisk mytologi) og Jætte
Jotunheimen
Besseggen mellem Gjende og Bessvatn. Jotunheimen er Norges og Nordeuropas største fjeldområde.
Se Rind (nordisk mytologi) og Jotunheimen
Kormáks saga
Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det. Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901.
Se Rind (nordisk mytologi) og Kormáks saga
Kvad
Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).
Se Rind (nordisk mytologi) og Kvad
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Rind (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Rind (nordisk mytologi) og Odin
Prinsesse
Prinsesse Anne-Marie i 1954 Prinsesse er et ikke-regerende kvindeligt medlem af en kongelig familie, fx ægtefælle til en prins.
Se Rind (nordisk mytologi) og Prinsesse
Ran (nordisk mytologi)
Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.
Se Rind (nordisk mytologi) og Ran (nordisk mytologi)
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Se Rind (nordisk mytologi) og Saxo Grammaticus
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Se Rind (nordisk mytologi) og Sejd
Skulder
Skulderled Skulderen er i anatomien den del af kroppen (et led), der forbinder forben/arm og torso.
Se Rind (nordisk mytologi) og Skulder
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Rind (nordisk mytologi) og Snorri Sturluson
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Se Rind (nordisk mytologi) og Ull
Vale
Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.
Se Rind (nordisk mytologi) og Vale
Vølven
Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.
Se Rind (nordisk mytologi) og Vølven