Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Balder

Indeks Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Indholdsfortegnelse

  1. 62 relationer: Adonis, Aser, Baal, Balders død, Baldrs draumar, Brakteat, Breidablik, Chronicon Lethrense, De nordiske guders stamtræ, Draupner, Dualisme, Edda (historiske håndskrifter), Euhemerisme, Forsete, Frigg, Germansk jernalder, Gesta Danorum, Gravgave, Gro Steinsland, Gylfaginning, Halvgud, Hævn, Høder, Húsdrápa, Helheim, Hermod, Hyrrokin, Initiation, Jætte, Jens Peter Schjødt, John Lindow, Kenning, Lokasenna, Loke, Lugtløs kamille, Magi, Mistelten (art), Nanna (nordisk mytologi), Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Norrønt, Odin, Parallel, Ragnarok, Saksere, Saxo Grammaticus, Skade (nordisk mytologi), Skades valg, Skæbne i nordisk kultur, ... Expand indeks (12 mere) »

  2. Aser
  3. Odins sønner

Adonis

''Adonis' død'' (1709), af Giuseppe Mazzuoli (Eremitagemuseet, Sankt Petersborg) Adonis er en yngling i græsk mytologi, berømt for sin skønhed, elsket af Afrodite.

Se Balder og Adonis

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Balder og Aser

Baal

En ba‘al-figur fra ca. 13. årh. f. Kr., fundet i Ras Shamra (oldtidens Ugarit). Baal eller Baʿal (hebr. בָּעָל bāʿāl) var i gammel nærorientalsk religion en titel, der brugtes om en række guddomme, særligt sådanne som associeredes med frugtbarhed og succes.

Se Balder og Baal

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Se Balder og Balders død

Baldrs draumar

Baldrs draumar (Balders drøm) eller Vegtamskviða er et Edda-digt i manuskriptet AM 748 I 4to.

Se Balder og Baldrs draumar

Brakteat

Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.

Se Balder og Brakteat

Breidablik

Breidablik er inden for den nordisk mytologi Balders bolig.

Se Balder og Breidablik

Chronicon Lethrense

Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.

Se Balder og Chronicon Lethrense

De nordiske guders stamtræ

De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.

Se Balder og De nordiske guders stamtræ

Draupner

Draupner eller Draupnir i nordisk mytologi er navnet på Odins prægtige guldring.

Se Balder og Draupner

Dualisme

Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".

Se Balder og Dualisme

Edda (historiske håndskrifter)

Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.

Se Balder og Edda (historiske håndskrifter)

Euhemerisme

Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.

Se Balder og Euhemerisme

Forsete

I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård.

Se Balder og Forsete

Frigg

Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.

Se Balder og Frigg

Germansk jernalder

En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.

Se Balder og Germansk jernalder

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Se Balder og Gesta Danorum

Gravgave

En gravgave er en genstand som placeres sammen med liget ved en begravelse.

Se Balder og Gravgave

Gro Steinsland

Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.

Se Balder og Gro Steinsland

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Se Balder og Gylfaginning

Halvgud

Herakles og den nemeiske løve, relief fra Gandhara i Indien, 100-tallet e.Kr. Halvgud, eller semigud er mytologiske figurer, der enten er mindre magtfulde eller vigtige guder, eller hvor den ene af forældrene er en gud og den anden er et menneske.

Se Balder og Halvgud

Hævn

Hævn består i ønsket om at ramme en person eller en gruppe personer, som har udført en skadevoldende handling eller foretaget en krænkelse, hvad enten denne er reel eller blot oplevet.

Se Balder og Hævn

Høder

dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.

Se Balder og Høder

Húsdrápa

Húsdrápa (sammensat af hus og drapa, bogstaveligt hus-digt) er et skjaldedigt, der er delvist bevaret i den Yngre Edda, hvor dele af det er citeret.

Se Balder og Húsdrápa

Helheim

Wägners ''Nordisch-germanische Götter- und Helden'' (1882). Helheim eller Hel er ifølge nordisk mytologi (den nordiske religion) dødsriget, hvor alle mennesker og guder, der ikke døde ærefuldt i kamp, endte efter at have lidt strådøden.

Se Balder og Helheim

Hermod

Hermod rider til Hel på Sleipnir for at hente Balder, der ses til højre, over Hel og hendes tallerken Hunger og kniven Sult. Hermod er ifølge Snorre søn af Odin og Frigg.

Se Balder og Hermod

Hyrrokin

Hyrrokin fra Hunnestadsmonumentet i Skåne. Hyrrokin eller Hyrrokken var i den nordiske mytologi en jættekvinde, der bor i Jernskoven i Jotunheim.

Se Balder og Hyrrokin

Initiation

Konfirmation er en initiation. omskæring. Initiation (el. indvielse) er indtrædelse i et religiøst fællesskab, og medfører ofte delagtiggørelse i viden og/eller egenskaber og handlinger, som er forbeholdt de indviede og som kan være hemmelige for de uindviede.

Se Balder og Initiation

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Se Balder og Jætte

Jens Peter Schjødt

Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.

Se Balder og Jens Peter Schjødt

John Lindow

John Lindow (født 1946) er en amerikansk religionsforsker, folklorist og professor ved institut for Studier i skandinavisk middelalder og folklore ved Berkeley Universitet i Californien.

Se Balder og John Lindow

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Balder og Kenning

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Se Balder og Lokasenna

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Balder og Loke

Lugtløs kamille

Lugtløs kamille (Tripleurospermum perforatum) er en 20-60 cm høj urt, der i Danmark er almindelig på lysåben jord.

Se Balder og Lugtløs kamille

Magi

Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.

Se Balder og Magi

Mistelten (art)

Mistelten (Viscum album) er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer.

Se Balder og Mistelten (art)

Nanna (nordisk mytologi)

Nanna (1857) af Herman Wilhelm Bissen. Nanna er Balders kone i den nordiske mytologi.

Se Balder og Nanna (nordisk mytologi)

Nordisk før-kristen begravelse

Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.

Se Balder og Nordisk før-kristen begravelse

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Se Balder og Nordisk kosmologi

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Balder og Nordisk mytologi

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Balder og Norrønt

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Balder og Odin

Parallel

Ordet parallel kommer af af latin parallelus, som kommer af det græske parallelos fra par- + allelo.

Se Balder og Parallel

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Balder og Ragnarok

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Se Balder og Saksere

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Se Balder og Saxo Grammaticus

Skade (nordisk mytologi)

''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.

Se Balder og Skade (nordisk mytologi)

Skades valg

Skades valg er en fortælling fra den nordiske mytologi.

Se Balder og Skades valg

Skæbne i nordisk kultur

Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.

Se Balder og Skæbne i nordisk kultur

Skjaldekunst

Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.

Se Balder og Skjaldekunst

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Balder og Snorri Sturluson

Snylter

Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.

Se Balder og Snylter

Sværd

Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.

Se Balder og Sværd

Tagrør

Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.

Se Balder og Tagrør

Thøger Larsen

Thøger Larsen (født 5. april 1875 i Underbjerg, Tørring Sogn, død 29. maj 1928 i Lemvig; ved dåben: Thøger Larsen Underbjerg) var en dansk digter, oversætter og maler.

Se Balder og Thøger Larsen

Vale

Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.

Se Balder og Vale

Valhal

Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.

Se Balder og Valhal

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Se Balder og Vølve

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Se Balder og Vølvens spådom

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Se Balder og Yggdrasil

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Se Balder og Yngre Edda

Se også

Aser

Odins sønner

Også kendt som Baldr, Baldur.

, Skjaldekunst, Snorri Sturluson, Snylter, Sværd, Tagrør, Thøger Larsen, Vale, Valhal, Vølve, Vølvens spådom, Yggdrasil, Yngre Edda.