Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
37 relationer: Alpes Cottiae, Apenniniske halvø, Augustus, Calabrien, Caracalla, Diocletian, Dominatet, Forbundsfællekrigen, Julius Cæsar, Magna Graecia, Milano, Municipium, Notitia Dignitatum, Plinius den ældre, Raetia, Ravenna, Rom, Romerriget, Romerske provinser, Romerske republik, Rubicon, Soldaterkejserne, Tetrarkiet, Theodosius den Store, Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter, 14, 212, 245, 28 f.Kr., 3. århundrede, 312, 403, 410, 476, 7.
Alpes Cottiae
The Roman Empire ca. 120 AD, with the province of Alpes Cottiae highlighted Alpes Cottiae var en provins i Romerriget, en af tre små provinser i Alperne, mellem det moderne Frankrig og Italien.
Se Romersk Italien og Alpes Cottiae
Apenniniske halvø
Satellitfoto, marts 2003 Apenniniske halvø, eller den italienske halvø, er en støvleformet halvø som ligger i Middelhavet og udgør størstedelen af Italien.
Se Romersk Italien og Apenniniske halvø
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Romersk Italien og Augustus
Calabrien
Calabrien (italiensk: Calabria) er en italiensk region på 15.080 km² med en befolkning på godt 2 millioner.
Se Romersk Italien og Calabrien
Caracalla
Marcus Aurelius Antoninus (4. april 188 – 8. april 217), kendt som Caracalla (latin: "gallerkappe"), var romersk kejser 211 – 217 og den anden kejser i det Severiske dynasti.
Se Romersk Italien og Caracalla
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Se Romersk Italien og Diocletian
Dominatet
Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget.
Se Romersk Italien og Dominatet
Forbundsfællekrigen
Kort over den romerske konføderation i 100 f.v.t. inden udbruddet af Forbundsfællekrigen. De romerske besiddelser er makeret med grønt, de latinske besiddelser med mørkerødt og socii med lyserødt. Forbundsfællekrigen (91 f.Kr. – 88 f.Kr.) var en krig mellem Rom og dens overvejende latinske allierede byer mod et forbund af overvejende italiske byer, der har opsagt deres forbundspagt med Rom og i stedet har dannet en ny stat med navnet Italia (oskisk: Vitellu).
Se Romersk Italien og Forbundsfællekrigen
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Romersk Italien og Julius Cæsar
Magna Graecia
Magna Graecia omkring 280 f.v.t. Magna Graecia er det latinske navn for de græske kolonier i Syditalien og betyder Storgrækenland.
Se Romersk Italien og Magna Graecia
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Municipium
Municipium (flertal: municipia) var en betegnelse for den næsthøjeste kategori af byer i Romerriget.
Se Romersk Italien og Municipium
Notitia Dignitatum
Forside til udgave af Notitia Dignitatum Notitia Dignitatum er et unikt dokument fra det senromerske kejserlige kancelli og er et af meget få dokumenter fra den romerske statsadministration, der har overlevet frem til i dag.
Se Romersk Italien og Notitia Dignitatum
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Romersk Italien og Plinius den ældre
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Romersk Italien og Romerriget
Romerske provinser
120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.
Se Romersk Italien og Romerske provinser
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Romersk Italien og Romerske republik
Rubicon
Rubicons formodede placering (Rubico, på italiensk Rubicone) er et gammelt latinsk navn på en lille flod nord i det nuværende Norditalien.
Soldaterkejserne
Soldaterkejserne er en betegnelse, der normalt bruges om de romerske kejsere, der regerede fra det severiske dynastis fald i 235 (Alexander Severus' død) til Diocletian i 284 indfører tetrarkiet.
Se Romersk Italien og Soldaterkejserne
Tetrarkiet
Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.
Se Romersk Italien og Tetrarkiet
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Romersk Italien og Theodosius den Store
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Se Romersk Italien og Vandaler
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Romersk Italien og Vestromerske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Romersk Italien og Visigoter
14
Se også 14 (tal).
212
---- Se også 212 (tal) ----.
245
---- Se også 245 (tal) ----.
28 f.Kr.
----.
Se Romersk Italien og 28 f.Kr.
3. århundrede
Det 3.
Se Romersk Italien og 3. århundrede
312
---- Se også 312 (tal) ----.
403
---- Se også 403 (tal) ----.
410
----.
476
----.
7
---- Se også 7 (tal) ----.