121 relationer: Adel, Al-Andalus, Alarik 1., Antikken, Aquitaine, Arianisme, Aristokrati, Asturien, Ataulf, Attila, Barbar, Cassiodor, Cádiz, Den Iberiske Halvø, Europa, Feudalisme, Flavius Aëtius, Foederatus, Forfatning, Frankere, Frankerriget, Fritigern, Galla Placidia, Germanske folkeslag, Gibraltar, Gotere, Gotisk (sprog), Gregor af Tours, Greve (rang), Høvding, Hertug, Hunnere, Isidor af Sevilla, Islam, Jerez de la Frontera, Jordanes, Karl den Store, Katolicisme, Kejser, Klodevig 1., Konge, Kongeriget Asturien, Konstantinopel, Latin, Len, Maurere, Olympiodoros af Theben, Orosius, Ostrogoterne, Pelayo, ..., Privatret, Procopius, Provins, Pyrenæerne, Reconquista, Roderick, Rom, Romerret, Romerriget, Sidonius Apollinaris, Sigerik, Slaget ved Adrianopel (378), Slaget ved Covadonga, Spanien, Spaniens historie, Spansk (sprog), Teoderik den Store, Theoderik 1., Theodosius den Store, Toledo, Transsylvanien, Træl, Umayyade-kalifatet, Vandaler, Vestromerske rige, Vulgærlatin, Wallia, 369, 375, 379, 380, 381, 395, 410, 415, 418, 451, 453, 466, 476, 484, 5. århundrede, 507, 511, 531, 548, 549, 555, 567, 568, 572, 586, 6. århundrede, 603, 610, 612, 621, 631, 636, 639, 642, 649, 653, 672, 680'erne, 698, 702, 710, 711, 714, 718. Expand indeks (71 mere) »
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Ny!!: Visigoter og Adel · Se mere »
Al-Andalus
islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.
Ny!!: Visigoter og Al-Andalus · Se mere »
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Ny!!: Visigoter og Alarik 1. · Se mere »
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Ny!!: Visigoter og Antikken · Se mere »
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Ny!!: Visigoter og Aquitaine · Se mere »
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Ny!!: Visigoter og Arianisme · Se mere »
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Ny!!: Visigoter og Aristokrati · Se mere »
Asturien
Kort over den administrative inddeling Fyrstendømmet Asturien (de såkaldte “comarcas” (svarende til “distrikter”)). Den "romerske" bro ved Cangas de Onís. I sin nuværende form er den bygget i middelalderen. Asturien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.
Ny!!: Visigoter og Asturien · Se mere »
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Ny!!: Visigoter og Ataulf · Se mere »
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Ny!!: Visigoter og Attila · Se mere »
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Ny!!: Visigoter og Barbar · Se mere »
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Ny!!: Visigoter og Cassiodor · Se mere »
Cádiz
Badeanstalten i Cádiz Cádiz er en havneby i Andalusien i kongeriget Spanien og hovedstad i provinsen af samme navn.
Ny!!: Visigoter og Cádiz · Se mere »
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Ny!!: Visigoter og Den Iberiske Halvø · Se mere »
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Ny!!: Visigoter og Europa · Se mere »
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Ny!!: Visigoter og Feudalisme · Se mere »
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Ny!!: Visigoter og Flavius Aëtius · Se mere »
Foederatus
S.P.Q.R.
Ny!!: Visigoter og Foederatus · Se mere »
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Ny!!: Visigoter og Forfatning · Se mere »
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Ny!!: Visigoter og Frankere · Se mere »
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Ny!!: Visigoter og Frankerriget · Se mere »
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Ny!!: Visigoter og Fritigern · Se mere »
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Ny!!: Visigoter og Galla Placidia · Se mere »
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Ny!!: Visigoter og Germanske folkeslag · Se mere »
Gibraltar
Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.
Ny!!: Visigoter og Gibraltar · Se mere »
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).
Ny!!: Visigoter og Gotere · Se mere »
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Ny!!: Visigoter og Gotisk (sprog) · Se mere »
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Ny!!: Visigoter og Gregor af Tours · Se mere »
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Ny!!: Visigoter og Greve (rang) · Se mere »
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Ny!!: Visigoter og Høvding · Se mere »
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Ny!!: Visigoter og Hertug · Se mere »
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Ny!!: Visigoter og Hunnere · Se mere »
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Ny!!: Visigoter og Isidor af Sevilla · Se mere »
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Ny!!: Visigoter og Islam · Se mere »
Jerez de la Frontera
El Alcazar Jerez de la Frontera, sherryens hjemby, tidligere stavet Xeres de la Frontera.
Ny!!: Visigoter og Jerez de la Frontera · Se mere »
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Ny!!: Visigoter og Jordanes · Se mere »
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Ny!!: Visigoter og Karl den Store · Se mere »
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Ny!!: Visigoter og Katolicisme · Se mere »
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Ny!!: Visigoter og Kejser · Se mere »
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Ny!!: Visigoter og Klodevig 1. · Se mere »
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Ny!!: Visigoter og Konge · Se mere »
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Ny!!: Visigoter og Kongeriget Asturien · Se mere »
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Ny!!: Visigoter og Konstantinopel · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Visigoter og Latin · Se mere »
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Ny!!: Visigoter og Len · Se mere »
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Ny!!: Visigoter og Maurere · Se mere »
Olympiodoros af Theben
Olympiodoros (Olympiodoros af Theben, død i 5. århundrede) var en græsksproget historieskriver i senantikken, født i det østromerske Egypten.
Ny!!: Visigoter og Olympiodoros af Theben · Se mere »
Orosius
Paulus Orosius (ca. 385, ca. 420) var en kristen historiker, der hørte til kredsen omkring teologen og kirkefaderen Augustin.
Ny!!: Visigoter og Orosius · Se mere »
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Ny!!: Visigoter og Ostrogoterne · Se mere »
Pelayo
Monument til minde om Pelayo ved Covadonga, stedet for hans berømte sejr. Pelagius af Asturien eller på (spansk: Don Pelayo (ca. 685 – 737) var en visisgotisk adelig, der grundlagde Kongeriget Asturien, som han regerede fra 718 til sin død. Han tillægges æren for at have indledt den kristne generobring af Spanien fra maurerne ved sin sejr i Slaget ved Covadonga. Han skabte en uafhængig kristen stat i oprør imod det mauriske styre, men der findes hverken beviser på, at han ville genoplive det tidligere visigotiske rige eller var drevet af noget religiøst sigte.
Ny!!: Visigoter og Pelayo · Se mere »
Privatret
Privatret er den juridiske kategori, som omfatter de retsområder, der beskæftiger sig med forhold mellem borgere.
Ny!!: Visigoter og Privatret · Se mere »
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Ny!!: Visigoter og Procopius · Se mere »
Provins
En provins er en del af et land og en administrativ inddeling, ofte som den højeste grad af landets administrative opdeling.
Ny!!: Visigoter og Provins · Se mere »
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Ny!!: Visigoter og Pyrenæerne · Se mere »
Reconquista
Mens moskeerne for det meste blev revet ned, omskabte man minareterne til klokketårne. Her ses tårnet i byen Ronda. Reconquistaen er historien om den langsomme generobring af den Iberiske halvø (dvs. det nuværende Portugal og Spanien) fra maurerne, som soldater fra de kristne kongeriger udførte mellem 722 og 1492, og som medførte fordrivelsen af maurerne fra halvøen.
Ny!!: Visigoter og Reconquista · Se mere »
Roderick
Roderick (også stavet Roderik og Roderic) er et proto-germansk drengenavn med etymologien: " rig på herlighed (eng. glory)".
Ny!!: Visigoter og Roderick · Se mere »
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Ny!!: Visigoter og Rom · Se mere »
Romerret
Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.
Ny!!: Visigoter og Romerret · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Visigoter og Romerriget · Se mere »
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Ny!!: Visigoter og Sidonius Apollinaris · Se mere »
Sigerik
Sigerik (alternative stavemåder omfatter Sigeric, Sigerich og Sigerico) blev visigoternes konge, da Ataulf blev myrdet i 415.
Ny!!: Visigoter og Sigerik · Se mere »
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Ny!!: Visigoter og Slaget ved Adrianopel (378) · Se mere »
Slaget ved Covadonga
Slaget ved Covadonga blev udkæmpet nær ved klippehulen i Covadonga i Asturien (sydøst for Cangas de Onís i bjergruppen Picos de Europa).
Ny!!: Visigoter og Slaget ved Covadonga · Se mere »
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Ny!!: Visigoter og Spanien · Se mere »
Spaniens historie
Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.
Ny!!: Visigoter og Spaniens historie · Se mere »
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen. Moderne spansk udviklet gennem "tilpasning af konsonanterne" (Reajuste de las sibilantes), der begyndte i 1400-tallet. Sproget fortsatte at optage ord fra en række andre sprog, samt udvikle nye ord. Spansk blev især bragt til det amerikanske kontinent men også Afrika, Asien og Stillehavsområdet med udvidelsen af det spanske imperium mellem 1400-tallet og 1800-tallet, hvor det blev det vigtigste sprog for regeringen og handel. I 1999 var der 358 millioner mennesker, der talte spansk som modersmål og i alt 417 millioner spansktalende på verdensplan. I øjeblikket er disse tal op til henholdsvis 400 og 500 millioner mennesker. Spansk er det næstmest anvendte modersmål i verden, efter mandarin kinesisk. Mexico har den største befolkning med spansk som modersmål. Spansk er et af de seks officielle sprog i De Forenede Nationer, og et af de officielle sprog i Den Europæiske Union, og Unasur. Spansk er det næstmest studerede sprog i verden, efter engelsk.
Ny!!: Visigoter og Spansk (sprog) · Se mere »
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Ny!!: Visigoter og Teoderik den Store · Se mere »
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Ny!!: Visigoter og Theoderik 1. · Se mere »
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Ny!!: Visigoter og Theodosius den Store · Se mere »
Toledo
Toledo kan henvise til flere forskellige artikler.
Ny!!: Visigoter og Toledo · Se mere »
Transsylvanien
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.
Ny!!: Visigoter og Transsylvanien · Se mere »
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Ny!!: Visigoter og Træl · Se mere »
Umayyade-kalifatet
Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750.
Ny!!: Visigoter og Umayyade-kalifatet · Se mere »
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Ny!!: Visigoter og Vandaler · Se mere »
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Ny!!: Visigoter og Vestromerske rige · Se mere »
Vulgærlatin
Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster.
Ny!!: Visigoter og Vulgærlatin · Se mere »
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Ny!!: Visigoter og Wallia · Se mere »
369
---- Se også 369 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 369 · Se mere »
375
---- Se også 375 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 375 · Se mere »
379
---- Se også 379 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 379 · Se mere »
380
---- Se også 380 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 380 · Se mere »
381
---- Se også 381 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 381 · Se mere »
395
----.
Ny!!: Visigoter og 395 · Se mere »
410
----.
Ny!!: Visigoter og 410 · Se mere »
415
----.
Ny!!: Visigoter og 415 · Se mere »
418
---- Se også 418 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 418 · Se mere »
451
---- Se også 451 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 451 · Se mere »
453
---- Begivenheder.
Ny!!: Visigoter og 453 · Se mere »
466
---- Se også 466 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 466 · Se mere »
476
----.
Ny!!: Visigoter og 476 · Se mere »
484
---- Se også 484 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 484 · Se mere »
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Ny!!: Visigoter og 5. århundrede · Se mere »
507
---- Se også 507 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 507 · Se mere »
511
---- Se også 511 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 511 · Se mere »
531
---- Se også 531 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 531 · Se mere »
548
---- Se også 548 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 548 · Se mere »
549
---- Se også 549 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 549 · Se mere »
555
---- Se også 555 (tal), 555 (kreds), 555 sange ----.
Ny!!: Visigoter og 555 · Se mere »
567
---- Se også 567 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 567 · Se mere »
568
---- Se også 568 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 568 · Se mere »
572
---- Se også 572 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 572 · Se mere »
586
---- Se også 586 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 586 · Se mere »
6. århundrede
5. århundrede – 6.
Ny!!: Visigoter og 6. århundrede · Se mere »
603
---- Se også 603 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 603 · Se mere »
610
---- Se også 610 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 610 · Se mere »
612
---- Se også 612 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 612 · Se mere »
621
---- Se også 621 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 621 · Se mere »
631
---- Se også 631 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 631 · Se mere »
636
---- Se også 636 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 636 · Se mere »
639
---- Se også 639 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 639 · Se mere »
642
---- Se også 642 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 642 · Se mere »
649
---- Se også 649 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 649 · Se mere »
653
---- Se også 653 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 653 · Se mere »
672
---- Se også 672 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 672 · Se mere »
680'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 680'erne · Se mere »
698
---- Se også 698 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 698 · Se mere »
702
---- Se også 702 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 702 · Se mere »
710
---- Se også 710 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 710 · Se mere »
711
---- Se også 711 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 711 · Se mere »
714
---- Se også 714 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 714 · Se mere »
718
---- Se også 718 (tal) ----.
Ny!!: Visigoter og 718 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Tervingi, Vestgoter, Vestgoterne, Visigot, Visigotere, Visigoterne.