Indholdsfortegnelse
121 relationer: Adel, Al-Andalus, Alarik 1., Antikken, Aquitaine, Arianisme, Aristokrati, Asturien, Ataulf, Attila, Barbar, Cassiodor, Cádiz, Den Iberiske Halvø, Europa, Feudalisme, Flavius Aëtius, Foederatus, Forfatning, Frankere, Frankerriget, Fritigern, Galla Placidia, Germanske folkeslag, Gibraltar, Gotere, Gotisk (sprog), Gregor af Tours, Greve (rang), Høvding, Hertug, Hunnere, Isidor af Sevilla, Islam, Jerez de la Frontera, Jordanes, Karl den Store, Katolicisme, Kejser, Klodevig 1., Konge, Kongeriget Asturien, Konstantinopel, Latin, Len, Maurere, Olympiodoros af Theben, Orosius, Ostrogoterne, Pelayo, ... Expand indeks (71 mere) »
- Asturiens historie
- Germanske stammer
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Al-Andalus
islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.
Alarik 1.
Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Asturien
Kort over den administrative inddeling Fyrstendømmet Asturien (de såkaldte “comarcas” (svarende til “distrikter”)). Den "romerske" bro ved Cangas de Onís. I sin nuværende form er den bygget i middelalderen. Asturien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.
Ataulf
Ataulf (alternative stavemåder omfatter Athaulf, Athawulf og latin: Athaulphus) blev visigoternes konge, da Alarik 1. døde i 410.
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Barbar
Buste af en barbar, Akropolismuseet I nyere tid er ordet barbar (et græsk ord, græsk: βαρβαρος) brugt i overført betydning om en person, som er rå, vild, uciviliseret eller grusom, hjerteløs.
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Cádiz
Badeanstalten i Cádiz Cádiz er en havneby i Andalusien i kongeriget Spanien og hovedstad i provinsen af samme navn.
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Visigoter og Den Iberiske Halvø
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Visigoter og Flavius Aëtius
Foederatus
S.P.Q.R.
Forfatning
Første franske Republiks ''Constitution'' (1795) En forfatning, konstitution eller grundlov er en lov, eller et sæt af love, der fastlægger de politiske rammer for en nationalstat eller anden form statssamfund.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Fritigern
Fritigern (latin: Fritigernus død cirka 380) var goter af tervinger-stammen.
Galla Placidia
Aelia Galla Placidia (ca. 392 - 27. november 450) var datter af kejser Theodosius I og regent for sin søn, kejser Valentinian III, fra 425 til han blev myndig i 437.
Se Visigoter og Galla Placidia
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Visigoter og Germanske folkeslag
Gibraltar
Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Se Visigoter og Gotisk (sprog)
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Visigoter og Gregor af Tours
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Høvding
Høvding Geronimo Høvding kan i daglig tale anvendes om enhver, der indtager en politisk ledende stilling.
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Se Visigoter og Isidor af Sevilla
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Jerez de la Frontera
El Alcazar Jerez de la Frontera, sherryens hjemby, tidligere stavet Xeres de la Frontera.
Se Visigoter og Jerez de la Frontera
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Visigoter og Karl den Store
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Se Visigoter og Kongeriget Asturien
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Visigoter og Konstantinopel
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Olympiodoros af Theben
Olympiodoros (Olympiodoros af Theben, død i 5. århundrede) var en græsksproget historieskriver i senantikken, født i det østromerske Egypten.
Se Visigoter og Olympiodoros af Theben
Orosius
Paulus Orosius (ca. 385, ca. 420) var en kristen historiker, der hørte til kredsen omkring teologen og kirkefaderen Augustin.
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Pelayo
Monument til minde om Pelayo ved Covadonga, stedet for hans berømte sejr. Pelagius af Asturien eller på (spansk: Don Pelayo (ca. 685 – 737) var en visisgotisk adelig, der grundlagde Kongeriget Asturien, som han regerede fra 718 til sin død. Han tillægges æren for at have indledt den kristne generobring af Spanien fra maurerne ved sin sejr i Slaget ved Covadonga.
Privatret
Privatret er den juridiske kategori, som omfatter de retsområder, der beskæftiger sig med forhold mellem borgere.
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Provins
En provins er en del af et land og en administrativ inddeling, ofte som den højeste grad af landets administrative opdeling.
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Reconquista
Mens moskeerne for det meste blev revet ned, omskabte man minareterne til klokketårne. Her ses tårnet i byen Ronda. Reconquistaen er historien om den langsomme generobring af den Iberiske halvø (dvs. det nuværende Portugal og Spanien) fra maurerne, som soldater fra de kristne kongeriger udførte mellem 722 og 1492, og som medførte fordrivelsen af maurerne fra halvøen.
Roderick
Roderick (også stavet Roderik og Roderic) er et proto-germansk drengenavn med etymologien: " rig på herlighed (eng. glory)".
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerret
Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Se Visigoter og Sidonius Apollinaris
Sigerik
Sigerik (alternative stavemåder omfatter Sigeric, Sigerich og Sigerico) blev visigoternes konge, da Ataulf blev myrdet i 415.
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Visigoter og Slaget ved Adrianopel (378)
Slaget ved Covadonga
Slaget ved Covadonga blev udkæmpet nær ved klippehulen i Covadonga i Asturien (sydøst for Cangas de Onís i bjergruppen Picos de Europa).
Se Visigoter og Slaget ved Covadonga
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Spaniens historie
Artiklen Spaniens historie handler om Spaniens historie.
Se Visigoter og Spaniens historie
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.
Se Visigoter og Spansk (sprog)
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Visigoter og Teoderik den Store
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Visigoter og Theodosius den Store
Toledo
Toledo kan henvise til flere forskellige artikler.
Transsylvanien
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.
Se Visigoter og Transsylvanien
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Umayyade-kalifatet
Umayyade-kalifatet, (arabisk: بنو أمية) var et arabisk kalifat ledet af det arabiske kongedynasti umayyaderne fra 661 til 749/750.
Se Visigoter og Umayyade-kalifatet
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Visigoter og Vestromerske rige
Vulgærlatin
Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster.
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
369
---- Se også 369 (tal) ----.
375
---- Se også 375 (tal) ----.
379
---- Se også 379 (tal) ----.
380
---- Se også 380 (tal) ----.
381
---- Se også 381 (tal) ----.
395
----.
410
----.
415
----.
418
---- Se også 418 (tal) ----.
451
---- Se også 451 (tal) ----.
453
---- Begivenheder.
466
---- Se også 466 (tal) ----.
476
----.
484
---- Se også 484 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
507
---- Se også 507 (tal) ----.
511
---- Se også 511 (tal) ----.
531
---- Se også 531 (tal) ----.
548
---- Se også 548 (tal) ----.
549
---- Se også 549 (tal) ----.
555
---- Se også 555 (tal), 555 (kreds), 555 sange ----.
567
---- Se også 567 (tal) ----.
568
---- Se også 568 (tal) ----.
572
---- Se også 572 (tal) ----.
586
---- Se også 586 (tal) ----.
6. århundrede
5. århundrede – 6.
603
---- Se også 603 (tal) ----.
610
---- Se også 610 (tal) ----.
612
---- Se også 612 (tal) ----.
621
---- Se også 621 (tal) ----.
631
---- Se også 631 (tal) ----.
636
---- Se også 636 (tal) ----.
639
---- Se også 639 (tal) ----.
642
---- Se også 642 (tal) ----.
649
---- Se også 649 (tal) ----.
653
---- Se også 653 (tal) ----.
672
---- Se også 672 (tal) ----.
680'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 630'erne 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne – 680'erne – 690'erne 700'erne 710'erne 720'erne 730'erne År: 680 681 682 683 684 685 686 687 688 689 Se også 680 (tal), 681 (tal), 682 (tal), 683 (tal), 684 (tal), 685 (tal), 686 (tal), 687 (tal), 688 (tal) og 689 (tal) ----.
698
---- Se også 698 (tal) ----.
702
---- Se også 702 (tal) ----.
710
---- Se også 710 (tal) ----.
711
---- Se også 711 (tal) ----.
714
---- Se også 714 (tal) ----.
718
---- Se også 718 (tal) ----.
Se også
Asturiens historie
- Kongeriget Asturien
- Visigoter
Germanske stammer
- Alemannere
- Ambroner
- Angelsaksere
- Anglere
- Bajuvarere
- Belgae
- Burgundere
- Chattere
- Chaukere
- Cheruskere
- Daner
- Eburoner
- Frankere
- Gepider
- Gotere
- Haruder
- Herminoner
- Herulere
- Ingævonere
- Istævonere
- Jyder (germansk folkeslag)
- Kimbrere
- Langobarder
- Lemoviere
- Markomannere
- Marserne (Tyskland)
- Ostrogoterne
- Quader
- Rugiere
- Saksere
- Svebere
- Thüringerne
- Ubier
- Vandaler
- Varinere
- Visigoter
Også kendt som Tervingi, Vestgoter, Vestgoterne, Visigot, Visigotere, Visigoterne.