Indholdsfortegnelse
139 relationer: Al-Andalus, Alanere, Alemannere, Amalafrida, Andalusien, Angelsaksisk (sprog), Annaba, Augustin, Aurelian, Østrig, Barcelona, Bayern, Belisar, Berbere, Blois, Burgundere, Cambridge University Press, Constantius 3., Dacia, De Baleariske Øer, De Britiske Øer, Den arianske strid, Den Franske Revolution, Den Iberiske Halvø, Dio Cassius, Domitian, Donau, Egypten, Fønikere, Fibula (spænde), Flavius Aëtius, Frankere, Galatien, Galicien (Spanien), Gallæcien, Gallien, Geiserik, Germanske sprog, Gibraltar, Gibraltarstrædet, Godegisel, Gotere, Goterkrigen (377-382), Gotisk (sprog), Gunderik, Hallingdal, Hærværk, Henri Grégoire, Hilderik, Hird, ... Expand indeks (89 mere) »
Al-Andalus
islamiske arkitektur i Spanien. Al-Andalus er det arabiske navn for de dele af den Iberiske halvø som var under muslimsk styre fra 711 til 1492.
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Amalafrida
Amalafrida (ca. 460 – ca. 520) var en gotisk prinsesse og dronning af vandalerne der levede i slutningen af det 5. og starten af det 6. århundrede.
Andalusien
Andalusien er en region i det sydligste Spanien.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Vandaler og Angelsaksisk (sprog)
Annaba
Kysten ved Annaba Annaba (عنّابة) er en by i det nordøstlige Algeriet.
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Aurelian
Aurelian på mønt Lucius Domitius Aurelianus (9. september 214 eller 215 – september-oktober 275), kendt som Aurelian, var romersk soldaterkejser i årene 270 – 275, af mange regnet for én af de betydeligste af militæranarkiets herskere, som medvirkede til at stoppe forfaldet.
Østrig
Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich), er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.
Barcelona
Barcelona er hovedstad i den spanske region Catalonien i det nordøstlige Spanien ved Middelhavet.
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Berbere
Flag Områder hovedsageligt beboet af berbere i Nordafrika. Berber (Berbisk: Imaziɣen, ⵉⵎⴰⵣⵉⵗⴻⵏ; ental: Amaziɣ, ⴰⵎⴰⵣⵉⵗ) er en betegnelse for en oprindelig befolkningsgruppe i Nordafrika.
Blois
Blois er en fransk by i départementet Loir-et-Cher, som er en del af regionen Centre.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Se Vandaler og Cambridge University Press
Constantius 3.
Kejser Constantius III (Flavius Constantius Augustus, død 2. september 421) var vestromersk kejser i syv måneder i 421 som medkejser for kejser Honorius.
Dacia
romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins, som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.
De Baleariske Øer
De Baleariske Øer eller Balearerne (officielt catalansk navn: Illes Balears, spansk navn: Islas Baleares) er en øgruppe i det vestlige Middelhav.
Se Vandaler og De Baleariske Øer
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
Se Vandaler og De Britiske Øer
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Vandaler og Den arianske strid
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Se Vandaler og Den Franske Revolution
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Vandaler og Den Iberiske Halvø
Dio Cassius
Dio Cassius (født ca. 164, død ca. 229), var en romersk senator og historiker.
Domitian
Titus Flavius Domitianus (24. oktober 51 – 18. september 96), kendt som Domitian, var romersk kejser 81 – 96.
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Fønikere
Fønikisk skulptur fra Spanien. Fønikiske byer og handelsruter. Fønikerne var et kana'anæisk folkeslag fordelt i en række forskellige bystater kaldet Fønikien rundt om Middelhavet – hovedsageligt i Levanten.
Fibula (spænde)
frankiske fibulaer To fibulaer fra jernalderen En fibula (også kaldet bøjlenål) er et bøjeligt spænde, som ofte ligner en sikkerhedsnål men som også kan have andre former.
Se Vandaler og Fibula (spænde)
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Galatien
Den romerske provins Galatia eller Galatien Galatien (latin: Galatia) var et område i højlandet i det centrale Anatolien (nuværende Tyrkiet).
Galicien (Spanien)
Katedralen i Santiago de Compostela Galicien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.
Se Vandaler og Galicien (Spanien)
Gallæcien
Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Vandaler og Germanske sprog
Gibraltar
Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.
Gibraltarstrædet
Gibraltarstrædet set fra rummet. Set fra sydvest Gibraltarstrædet (arabisk: مضيق جبل طارق, spansk: Estrecho de Gibraltar) er et smalt farvand, der forbinder Middelhavet med det nordlige Atlanterhav og deler Spanien/Gibraltar fra Marokko.
Se Vandaler og Gibraltarstrædet
Godegisel
Godegisel (ses også stavet Godigisel) var konge over de hasdingske vandaler til sin død i 406.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Goterkrigen (377-382)
Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.
Se Vandaler og Goterkrigen (377-382)
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Hallingdal
Hallingdalen er et af de store dalstrøg på Østlandet i Norge, og går gennem de nordlige dele af Viken fylke.
Hærværk
Hærværk var oprindeligt betegnelsen for en flok væbnede mænds overfald på en mand og hans hus; forsætlig ødelæggelse.
Henri Grégoire
Henri Grégoire. Henri Grégoire (4. december 1750—28. maj 1831) var en fransk biskop og politiker.
Hilderik
Hilderik (460'erne - 533), også kendt som Childerik, var vandalsk konge 526—530.
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Hispania Baetica
Den romerske provins ''Hispania Baetica'' omkring år 200 Hispania Baetica udstrækning i det 3. århundrede Hispania Baetica var en af de tre romerske provinser i Hispania (den iberiske halvø).
Se Vandaler og Hispania Baetica
Hispania Tarraconensis
romerske provins ''Hispania Tarraconensis'', 120 e.v.t. ''Hispania Tarraconensis'' udstrækning i 27 e.v.t. ''Hispania Tarraconensis'' udstrækning efter reformen i slutningen af det 3. århundrede Hispania Tarraconensis var den største af tre romerske provinser på den Iberiske halvø.
Se Vandaler og Hispania Tarraconensis
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Jerusalem
| adminenhedtype2.
John Dryden
John Dryden (født 19. august 1631 i Aldwincle, Northamptonshire, død 12. maj 1700 i London) var en indflydelsesrig engelsk poet, litterær kritiker, oversætter og skuespilsforfatter, som dominerede det litterære liv under Restaurationen i England i så høj grad, at perioden i litterære kredse også er blevet kaldt "Drydens tidsalder".
John Julius Cooper
John Julius Cooper, anden Viscount af Norwich CVO (født 15. september 1929, død 1. juni 2018) var en engelsk historiker, rejsebeskriver og populær offentlig person kendt som John Julius Norwich.
Se Vandaler og John Julius Cooper
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Flavius Claudius Constantinus, kendt som Konstantin 3. (død 411), var en romersk general, der i 407 i Britannien (England) blev udråbt til Vestromersk kejser.
Se Vandaler og Konstantin 3. (Vestromerske rige)
Korsika
Korsika (la Corse, Corsica) er en ø i Middelhavet.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Legion (Rom)
Legionærer som de så ud omkring år 70 f.Kr. Legion var en romersk militærenhed på omkring 4-6.000 legionærer, brigadestørrelse.
Lertøj
Lertøj er en betegnelse for keramik brændt ved lave temperaturer og er ikke sintret.
Lusitanien
Provinsen Lusitanias udstrækning omkring omkring år 200 Lusitanias udstrækning i det 3. århundrede Lusitania eller Hispania Lusitania var en romersk provins som i store træk omfattede det moderne Portugal, undtagelsen var nogle områder i Nordportugal som tilhørte Hispania Tarraconensis, samt nogle områder, som i dage tilhører Spanien.
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Marcus Aurelius
Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var en romersk kejser og en stoisk filosof.
Se Vandaler og Marcus Aurelius
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Mæhren
Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Noricum
romerske provins Noricum omkring 120 e.v.t. Noricum var et keltisk kongerige beliggende i det nuværende Østrig.
Odeon (bygning)
Odeon (fra Oldgræsk ᾨδεῖον, Ōideion, bogstaveligt "syngested", eller "bygning for musikkonkurrencer"; fra ordet ἀείδω, aeidō, "jeg synger", som også er stammen af ᾠδή, ōdē, "ode", og ἀοιδός, aoidos, "sanger") er navnet på flere af græske og romerske bygninger bygget med tanke på musikudøvelse, såsom sangøvelser, musikalske forestillinger, poesikonkurrencer og lignende.
Se Vandaler og Odeon (bygning)
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Online Etymology Dictionary
Online Etymology Dictionary er en ordbog der beskriver det etymologiske ophav af engelske ord.
Se Vandaler og Online Etymology Dictionary
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Pauly-Wissowa
Pauly-Wissowa er det navn som sædvanligvis bruges om Realencyclopädie der classischen Altertumswissenschaft, en tysk encyklopædi over den klassiske verden fra 1894.
Pave Leo 1.
Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.
Pennsylvania
Pennsylvania (tidl. også Pennsylvanien) er en amerikansk delstat.
Peter Heather
Peter Heather (født 1960 i Nordirland) er en britisk historiker.
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Vandaler og Plinius den ældre
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Probus
Probus var romersk kejser fra 276-282.
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Puszta
Vippebrønd på Hortobágy-steppen. Pusztaen er et meget stort landskabsområde i Ungarn.
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Quader
Quaderne var en svebisk folkestamme under germanerne.
Radagaisus
Pannonia og Noricum var de første, der blev angrebet af goterne. Resterne af det romerske bad i byen Aguntum, som blev brændt ned af goterne. I loftudsmykningen i ''Palazzo Vecchio'' i Firenze indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor Giorgio Vasari har forestillet sig Radagaisus sidste kamp ved Fiesole.
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Relikvie
St. Hyacinthus i Fürstenfeld klosterkirke. Øverste del af kraniet efter Hermann von Reichenau. St. Michael slotskirke i Altshausen. St. Maria af Blachernæ i Konstantinopel, hvor jomfru Marias hovedslør angiveligt blev opbevaret. Jesu sandaler, Prüm-klostret i Eifel. Relikvier (latin: levninger) dvs.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Vandaler og Rhinovergangen 406
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Vandaler og Romersk Britannien
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Se Vandaler og Romulus Augustus
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Schlesien
Den preussiske provins Schlesien med de nutidige statsgrænser Schlesien (schlesisk: Ślůnsk, polsk: Śląsk, tjekkisk: Slezsko) er en region i Centraleuropa omkring Oders øvre løb.
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Slovakiet
Slovakiet er en stat i Centraleuropa.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Speyer
Speyer er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz; den ligger ved floden Rhinen og har ca 50 000 indbyggere.
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Strasbourg
Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsaceprovincen i det nordøstlige Frankrig, tæt på grænsen til Tyskland (Baden-Württemberg).
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Vandaler og Teoderik den Store
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Vandaler og Theodosius den Store
Tisza
Tisza (på tysk Theiß) er en af Centraleuropas store floder og en af Donaus større bifloder fra venstre.
Tjekkiet
Tjekkiet (Česko), officielt Den Tjekkiske Republik (tjekkisk: Česká republika) er et land i Centraleuropa.
Tlemcen
Tlemcen (تلمسان; ⵜⵍⴻⵎⵙⴻⵏ) er en by i det nordvestlige Algeriet med et indbyggertal på.
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.
Tunis
Tunis (تونس, Tūnis) er hovedstad i den nordafrikanske stat Tunesien.
Uldin
Uldin (også kendt som Uldes) var en hunnisk høvding (også omtalt som konge), der i 401 kom i kontakt med det Østromerske rige.
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Valentinian 3.
Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Wisła
Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.
Worms
Worms er en by i Tyskland.
Wulfila
Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.
2. århundrede
Det 2.
3. århundrede f.Kr.
Århundreder: 4. århundrede f.Kr. – 3.
Se Vandaler og 3. århundrede f.Kr.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
428
Nestorius, som man forestillede sig ham i 1688.
477
---- Se også 477 (tal) ----.
484
---- Se også 484 (tal) ----.
496
---- Se også 496 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
523
---- Se også 523 (tal) ----.
530
---- Se også 530 (tal) ----.
534
---- Se også 534 (tal) ----.
Også kendt som Vandal, Vandalere, Vandalerne.