Indholdsfortegnelse
51 relationer: Abaddon, Abrahamitiske religioner, Adam (bibelsk person), Adam og Evas liv, Ahriman, Allah, Antikrist, Arvefjende, Augustin, Bandeord, Beelzebub, Dæmon, Dødehavsrullerne, De syv dyder, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Engel, Europa, Evangelium, Falden engel, Familie (menneske), Græsk (sprog), Gud (monoteistisk), Hebraisk (sprog), Helvede, Herren, Iblis, Islam, Jødedom, Jesus, Jinn, Jobs Bog, Johannes' Åbenbaring, Johannesevangeliet, Judas Iskariot, Kristadelfianere, Kristendom, Kunst, Lucifer, Menneskehed, Navneord, Oprør, Religion, Satan, Socinianisme, Synd, Teologi, Tetragrammaton, Tradition, Unitarisme, ... Expand indeks (1 mere) »
Abaddon
Abaddon (hebraisk: fordærve, ødelægge, gr. abaton: afgrunden; kaldtes også Apoleia, eller Apollyon (græsk: "ødelægger")) er i Det Gamle Testamente et digterisk navn for et underjordisk dødsrige: ødelæggelsens, udslettelsens og undergangens sted.
Abrahamitiske religioner
Øjeblikket da Abraham forhindres i at ofre sin søn er centralt i de abrahamitiske religioner. Maleri af Rembrandt. Abrahamitiske religioner er en fællesbetegnelse for en række religioner med ophav i gammel, semitisk monoteistisk tradition, primært jødedom, kristendom og islam.
Se Satan og Abrahamitiske religioner
Adam (bibelsk person)
Detalje fra ''Adams skabelse'', Michelangelo (1510), Det Sixtinske Kapel. Adam er en person, der nævnes i Første Mosebog, De Deuterokanoniske Bøger og Koranen.
Se Satan og Adam (bibelsk person)
Adam og Evas liv
Adam og Eva efter uddrivelsen af Edens Have. Schedelsche Weltchronik (1493). Adam og Evas Liv, også i den græske version kaldet Moses' Apokalypse, er en jødisk pseudopigrafisk gruppe af skrifter, der indeholder en beskrivelse af Adam og Evas liv efter uddrivelsen fra Edens Have og indtil deres død.
Ahriman
Ahriman eller Angra Mainyu er inden for Zarathustrianisme en guddom, der repræsenterer usandhed, slethed, mørke, den materielle verden samt døden.
Allah
''Allāhu'' skrevet i enkelt arabisk kalligrafi. Allah (الله) er det arabiske ord for Gud.
Antikrist
Antikrist afbildet på fresko i Osogovo- klosteret i Makedonien. Inskriptionen lyder: "Alle konger og nationer bukker for Antikrist." Antikrist (Ἀντίχριστος, antíchristos) er det navn, de kristne tildeler Dyret fra Johannes' Åbenbaring.
Arvefjende
En arvefjende er et udtryk der dækker over en fjende man har haft gennem lang tid, ofte på grund af vedvarende og kolliderende interesser eller en sportlig modstander.
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Bandeord
Et bandeord er et ord eller en vending, der kan tolkes som fornærmende, groft eller vulgært.
Beelzebub
"Beelzebub og dem, der sammen med ham skyder pile " fra John Bunyan's ''The Pilgrim's Progress'' (1678) Beelzebub eller Beelzebul er i Det Ny Testamente dæmonernes overherre og bliver også identificeret med Satan.
Dæmon
Antonius den Hellige plaget af dæmoner, som forestillet af Martin Schongauer, i 1480'erne.. En dæmon er en særlig ånd eller guddommelig magt.
Dødehavsrullerne
Fragmenter af rullerne i en montre i det arkæologiske museum i Amman. Dødehavsrullerne blev fundet i 11 grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav.
De syv dyder
De syv dyder stammer fra Psychomachia (Sjælens kappestrid), et episk digt skrevet af Aurelius Clemens Prudentius omkring år 410, som følger kampen mellem gode dyder og onde lyster.
Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).
Se Satan og Det Gamle Testamente
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Se Satan og Det Nye Testamente
Engel
Traditionel fremstilling af en skytsengel, der passer på to børn. 1600-tallets buttede, amorin-lignende engle i slottet Château de Vaux-le-Vicomte. ''Den sårede engel'', Hugo Simberg, 1903, valgt som Finlands "nationale maleri" i 2006. En engel (fra græsk angelos, "sendebud" eller "budbringer") er et overnaturligt åndevæsen, der optræder som Guds sendebud i åbenbaringsreligioner, såsom zoroastrisme, jødedom, kristendom og islam.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Falden engel
R. Bellver, 1877), Madrid. I religion er en falden engel en engel, der har forladt sin oprindelige plads i Himmelen eller er mislykkedes på vej mod at blive engel.
Familie (menneske)
Familiefoto af en amerikansk familie af dansk-tysk oprindelse. En familie er en en gruppe af personer, der fortrinsvis forenes gennem slægtskab både biologisk og i ægteskab.
Se Satan og Familie (menneske)
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Satan og Gud (monoteistisk)
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Helvede
Dante (1265-1321) i ''Den guddommelige komedie.'' Illustration af Gustave Doré (1832-1883). Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen.
Herren
Herren er en betegnelse for Gud i de abrahamitiske religioner (jødedom, kristendom og islam).
Iblis
Iblis (إبليس, Iblīs) eller Shaitan (شيطان, Shayṭān) er djævelen i Islam.
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Jinn
Assyrisk stenrelief der forestiller en bevinget djinni. Jinni el.
Jobs Bog
Illustration fra ''Jobs bog'' ca. år 900 Jobs Bog er en del af Det Gamle Testamente.
Johannes' Åbenbaring
Illustration fra det 9. århundrede af Johannes' Åbenbaring. Kolby Kirke, 1550 Johannes' Åbenbaring er den sidste bog i Det Nye Testamente i Bibelen.
Se Satan og Johannes' Åbenbaring
Johannesevangeliet
Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.
Se Satan og Johannesevangeliet
Judas Iskariot
Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.
Kristadelfianere
Kristadelfianske kapel, Bath, England Kristadelfianere (engelsk: The Christadelphians, fra græsk og betyder "brødre og søstre i Kristus") er en ikke-trinitarisk kristen kirkeretning oprettet i USA og Storbritannien i 1848-1850.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kunst
Kunst er forskellige former for menneskelig aktivitet, der bygger på tekniske færdigheder, fantasi, intuition, følelsesmæssig kraft og ideer, og som resulterer i et produkt – et kunstværk.
Lucifer
Luc Viatour Lucifer (latin: lysbringeren) er oprindeligt en romersk gud i drengeskikkelse.
Menneskehed
Menneskehed (jævnfør tysk menschheit samt latin humanitas) om menneskene betragtet som en helhed (på tværs af alle tænkelige skel).
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Oprør
provisoriske regering i Slesvig-Holsten den 24. marts 1848 var resultatet af et oprør mod den danske kongemagt. Maleri af August Deusser, 1917. Et oprør er det at gøre modstand – der er ofte politiske grunde til et oprør.
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Satan
europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.
Socinianisme
Faustus Socinus. Socinianisme er en betegnelse for en antitrinitarisk bevægelse, der i det 16.
Synd
syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Tetragrammaton
Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).
Tradition
dansk tradition at spise fastelavnsboller i tiden omkring fastelavn Tradition (lat. tradere overgive) er et ritual, som gentages årligt over flere generationer.
Unitarisme
Unitarernes Hus på Dag Hammarskjölds Allé i København. Norsk unitarpræst under gudstjeneste (på besøg i Unitarernes Hus) Unitarisme (af lat. unitas "enhed", unus "en") er betegnelse for en bevægelse, som opstod i 1500-tallet og som afviser læren om treenigheden.
Zarathustrianisme
Ildtemplet i Yazd. Zarathustrisme, zoroastrisme eller Mazdaisme er en religion opstået i det præislamiske Iran af en række ældre iranske religiøse traditioner, hvis hovedguddom er Ahura Mazda.
Også kendt som Belial, Djævelen, Djævlen, Fanden.