Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Augustin

Indeks Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Indholdsfortegnelse

  1. 134 relationer: Adam (bibelsk person), Advokat, Algeriet, Annaba, Antonius den Hellige, Antropologi, Arianisme, Arvesynd, Augustinerordenen, Babylon, Benedikts Regel, Bibelen, Confessiones, Dåb, Det Gamle Testamente, Det Onde, Det store skisma 1054, Doktrin, Dommedag, Donatisme, Erkendelsesteori, Eva (bibelsk person), Første koncil i Nikæa, Filosofi, Flavius Honorius, Frelse, Fri vilje, Geiserik, Germanske folkeslag, Grammatik, Grækenland, Græsk (sprog), Gud (monoteistisk), Højmiddelalder, Helge Haystrup, Helgen, Helligånden, Hieronymus, Hof, Jerusalem, Jesu disciple, Karthago, Katolicisme, Kirkefader, Kloster, Konsekration, Konstantin den Store, Kristendom, Laterankirken, Latin, ... Expand indeks (84 mere) »

  2. Brevskrivere fra Romerriget
  3. Døde i 430
  4. Født i 354
  5. Helgener i den østlige ortodokse kirke
  6. Kirkefædre
  7. Kirkelærere
  8. Selvbiografer

Adam (bibelsk person)

Detalje fra ''Adams skabelse'', Michelangelo (1510), Det Sixtinske Kapel. Adam er en person, der nævnes i Første Mosebog, De Deuterokanoniske Bøger og Koranen.

Se Augustin og Adam (bibelsk person)

Advokat

Engelsk advokatkappe Fransk advokatkappe Advokat eller sagfører (i ældre tid også kaldet prokurator) er en jurist, der på baggrund af en særlig beskikkelse udøver juridisk rådgivning og har eneret til at føre retssager for andre.

Se Augustin og Advokat

Algeriet

Algeriet (الجزائر; algerisk arabisk: الدزاير; fransk: Algérie), officielt Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet (arabisk: الجمهورية الجزائرية الديمقراطية الشعبية; fransk: République algérienne démocratique et populaire), er en suveræn stat i Maghreb-regionen i det nordlige Afrika.

Se Augustin og Algeriet

Annaba

Kysten ved Annaba Annaba (عنّابة) er en by i det nordøstlige Algeriet.

Se Augustin og Annaba

Antonius den Hellige

Antonius den Hellige, som maleren Piero di Cosimo i slutningen af 1400-tallet forestillede sig ham. Antonius den Hellige (251 – 356) var en egyptisk munk og eneboer, der levede i første halvdel af 4.

Se Augustin og Antonius den Hellige

Antropologi

Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.

Se Augustin og Antropologi

Arianisme

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).

Se Augustin og Arianisme

Arvesynd

Michelangelo Buonarroti: Fresko af skabelsesberetningen i Det Sixtinske Kapel i Rom. Hovedscene: Ursynden og fordrivelsen fra Paradis – o. 1510 Ifølge den kristne tradition er arvesynd den almene tilstand af syndighed i mennesket (mangel på hellighed) som mennesker fødes i (Salme 51:5).

Se Augustin og Arvesynd

Augustinerordenen

Police i Polen Augustinerordenen opstod i slutningen af 1000-tallet som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algeriet.

Se Augustin og Augustinerordenen

Babylon

En babylonsk billedskærer. Relief fundet i Tell Asmar, nu i Louvre. Babylon (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) er en oldtidsby, hvis ruiner ligger ved floden Eufrat.

Se Augustin og Babylon

Benedikts Regel

Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster Benedikts Regel (latin Regula Benedicti) er en Munkeregel, der både er rettesnor for det monastiske fællesskab og et katalog over idealer (inspireret af stoikerne) og en liturgi (læst højt ved bordfællesskabet ved spisning – jf.

Se Augustin og Benedikts Regel

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Augustin og Bibelen

Confessiones

Augustin døbes af Skt. Ambrosius Augustins bekendelser eller på latin, Confessiones, er navnet på et selvbiografisk, teologisk værk af kirkefaderen Augustin af Hippo.

Se Augustin og Confessiones

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Se Augustin og Dåb

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Augustin og Det Gamle Testamente

Det Onde

Det Onde (originaltitel: It) er en roman af Stephen King.

Se Augustin og Det Onde

Det store skisma 1054

Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken af Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke til dels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser.

Se Augustin og Det store skisma 1054

Doktrin

Doktrin (latin doctrina) er et vidensområdes eller trossystems læresætninger, "instruktioner", lærte principper eller standpunkter, som udgør et sandt hele ifølge en eller flere forfattere.

Se Augustin og Doktrin

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Se Augustin og Dommedag

Donatisme

Donatisme efter Donatus, biskop 315, hvis tilhængere hævdede at gyldig sakramentsforvaltning er afhængig af sakramentsforvalterens moralske tilstand.

Se Augustin og Donatisme

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Augustin og Erkendelsesteori

Eva (bibelsk person)

Adam i Edens have foran Kundskabens træ, relief af Ludwig Krug (1514). Eva er i Bibelen den første kvinde.

Se Augustin og Eva (bibelsk person)

Første koncil i Nikæa

Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.

Se Augustin og Første koncil i Nikæa

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Augustin og Filosofi

Flavius Honorius

Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.

Se Augustin og Flavius Honorius

Frelse

Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.

Se Augustin og Frelse

Fri vilje

Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.

Se Augustin og Fri vilje

Geiserik

Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.

Se Augustin og Geiserik

Germanske folkeslag

Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.

Se Augustin og Germanske folkeslag

Grammatik

Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.

Se Augustin og Grammatik

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

Se Augustin og Grækenland

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Augustin og Græsk (sprog)

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Se Augustin og Gud (monoteistisk)

Højmiddelalder

Notre Dame i Paris, et eksempel på højmiddelalderens arkitektur. Glasmosaik fra Soissons, 1200-tallet. Højmiddelalderen i Europa går fra 900-tallet til første halvdel af 1200-tallet, dvs.

Se Augustin og Højmiddelalder

Helge Haystrup

Helge Haystrup (født Helge Petersen 8. marts 1924 i Broager, død 23. august 2009) var en dansk teolog, sognepræst, kirkehistoriker, forfatter og oversætter.

Se Augustin og Helge Haystrup

Helgen

Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.

Se Augustin og Helgen

Helligånden

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.

Se Augustin og Helligånden

Hieronymus

Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.

Se Augustin og Hieronymus

Hof

Et hof er en regents husholdning.

Se Augustin og Hof

Jerusalem

| adminenhedtype2.

Se Augustin og Jerusalem

Jesu disciple

Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.

Se Augustin og Jesu disciple

Karthago

Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.

Se Augustin og Karthago

Katolicisme

Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.

Se Augustin og Katolicisme

Kirkefader

Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.

Se Augustin og Kirkefader

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Augustin og Kloster

Konsekration

Konsekration er et ord taget fra det latinske sprog, der benyttes om religiøse indvielsesritualer, især om indvielsen af brødet og vinen i nadveren.

Se Augustin og Konsekration

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Se Augustin og Konstantin den Store

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Augustin og Kristendom

Laterankirken

Laterankirkens facade. Laterankirken (San Giovanni in Laterano) er bispedømmet Roms domkirke og dermed pavens sæde, en del af Vatikanstaten og den katolske kirkes fornemste domkirke.

Se Augustin og Laterankirken

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Augustin og Latin

Leif Grane

Leif Grane (11. januar 1928 – 22. marts 2000) var professor i Kirke- og Dogmehistorie på Københavns Universitet (1964-1998) og internationalt anerkendt Luther- og reformationsforsker.

Se Augustin og Leif Grane

Liutprand

Liutprand (? – januar 744) var en langobardisk konge af Italien der regerede fra 712 til 744.

Se Augustin og Liutprand

Manikæisme

Manikæisme er betegnelsen på en dualistisk religion med gnostiske træk - grundlagt af Mani (ca. 216–276) omkring år 240 - som på den tid blev en verdensreligion med udbredelse fra Kina til Nordafrika.

Se Augustin og Manikæisme

Marcus Tullius Cicero

bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.

Se Augustin og Marcus Tullius Cicero

Marmor

Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.

Se Augustin og Marmor

Martyr

En martyr (af græsk μάρτυρ mártyr "vidne") er en person, som giver sit liv for sin religiøse tro eller overbevisning.

Se Augustin og Martyr

Menighed

Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.

Se Augustin og Menighed

Messias

Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.

Se Augustin og Messias

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Augustin og Middelalderen

Middelhavet

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.

Se Augustin og Middelhavet

Milano

Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.

Se Augustin og Milano

Myndighed

Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.

Se Augustin og Myndighed

Neoplatonisme

Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.

Se Augustin og Neoplatonisme

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Augustin og Nordafrika

Numidien

Lokalisering af det historiske berberrige Numidien i Nordafrika (i nutiden en del af det østlige Algeriet). Numidien var et kongerige i Nordafrika, der bestod fra 202 f.Kr.

Se Augustin og Numidien

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Se Augustin og Oldtidens Grækenland

Ontologi (filosofi)

Ontologi (fra græsk on (ὤν),.

Se Augustin og Ontologi (filosofi)

Ordination

Katolske ordination af tre præster i Hildesheim Domkirken. Ordination kan både være indvielse til et kirkeligt embede for præster, nonner og munke eller en læges receptudskrivning på medicin.

Se Augustin og Ordination

Origenes

Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.

Se Augustin og Origenes

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Augustin og Paulus

Paulus' Brev til Romerne

Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve.

Se Augustin og Paulus' Brev til Romerne

Pave Gregor 1.

Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.

Se Augustin og Pave Gregor 1.

Pavia

Pavia er en by i regionen Lombardiet i det nordlige Italien med indbyggere.

Se Augustin og Pavia

Pelagius

Pelagius (354 – 420/440) var en britisk munk i oldkirken.

Se Augustin og Pelagius

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Augustin og Platon

Platonisme

Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.

Se Augustin og Platonisme

Plotin

Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.

Se Augustin og Plotin

Prædiken

Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.

Se Augustin og Prædiken

Præst

Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.

Se Augustin og Præst

Profet

Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.

Se Augustin og Profet

Prosa

Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.

Se Augustin og Prosa

Publius Vergilius Maro

Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.

Se Augustin og Publius Vergilius Maro

Religiøs orden

En religiøs orden er en sammenslutning bestående af mennesker som lever efter et specielt sæt regler i tråd med deres religiøse overbevisning.

Se Augustin og Religiøs orden

Relikvie

St. Hyacinthus i Fürstenfeld klosterkirke. Øverste del af kraniet efter Hermann von Reichenau. St. Michael slotskirke i Altshausen. St. Maria af Blachernæ i Konstantinopel, hvor jomfru Marias hovedslør angiveligt blev opbevaret. Jesu sandaler, Prüm-klostret i Eifel. Relikvier (latin: levninger) dvs.

Se Augustin og Relikvie

Retorik

Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.

Se Augustin og Retorik

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Augustin og Rom

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Augustin og Romerriget

Romersk religion

Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.

Se Augustin og Romersk religion

Romerskkatolske kirke

Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).

Se Augustin og Romerskkatolske kirke

Sankt Ambrosius

Skt.

Se Augustin og Sankt Ambrosius

Sankt Monica

Sankt Monica, Monika af Tagaste eller Monika af Hippo (født 333 i Tagaste, død 387 i Ostia Antica), var en tidlig kristen helgen og mor til kirkefaderen Augustin.

Se Augustin og Sankt Monica

Sardinien

Sardinien (Sardegna) er en italiensk ø og region syd for Korsika.

Se Augustin og Sardinien

Satan

europæisk kunst. Satan (græsk Σατάν Satán, hebræisk שָׂטָן Śāṭān) er en overnaturlig magt i de abrahamitiske religioner; i jødedommen opfattes han som en af Guds tjenere, medens han i kristendommen regnes for den øverste i dæmonernes rangorden.

Se Augustin og Satan

Selvbiografi

Selvbiografi er en halv oversættelse af det græske autobiografi, en bog, i hvilken forfatteren skriver en biografi om sit eget liv.

Se Augustin og Selvbiografi

Senantikken

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Se Augustin og Senantikken

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Se Augustin og Sicilien

Sjæl

En engel henter den døendes sjæl. Træsnit fra 1400-tallet. Sjælen er begrebet om menneskets indre liv i form af dets tanker, følelser, forestillinger og erindringer mv.

Se Augustin og Sjæl

Skæbne

De tre skæbnegudinder (moirer) fra græsk mytologi repræsenterer skæbnen, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). oldtidens romerske myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne Skæbnen er en betegnelse for et menneskes vilkår, bestemmelse eller tilskikkelse i livet.

Se Augustin og Skæbne

Skepticisme

Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.

Se Augustin og Skepticisme

Sokrates

Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Se Augustin og Sokrates

Synsbedrag

I denne illusion, ser de farvede regioner ud til at være forskellige, næsten orange og brun. Men faktisk, har de den helt samme farve, når de er i identiske omgivelser. Det der sker er at hjernen skifter hvordan folk ser farven på grund af den globale fortolkning af det omkring liggende billede.

Se Augustin og Synsbedrag

Synsvinkel

Begrebet synsvinkel stammer egentlig fra perspektivlæren, hvor synsvinklen betegner betragterens punkt i forhold til det, der vises på billedfladen.

Se Augustin og Synsvinkel

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Augustin og Teologi

Tetragrammaton

Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).

Se Augustin og Tetragrammaton

Theodosius den Store

Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.

Se Augustin og Theodosius den Store

Treenigheden

Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.

Se Augustin og Treenigheden

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Se Augustin og Vandaler

Vesten

Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.

Se Augustin og Vesten

Vision (religion)

Kristian Zahrtmann, ''Den Hellige Katharina af Sienna'', 1914, Randers Kunstmuseum. En vision (fra videns, ~ at se) eller et syn er inden for religion en åbenbaring, hvilket vil sige, at man mener at have set ind i det hinsidige.

Se Augustin og Vision (religion)

13. november

13.

Se Augustin og 13. november

14. århundrede

Århundreder: 13. århundrede – 14.

Se Augustin og 14. århundrede

1842

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1842 (tal).

Se Augustin og 1842

25. april

25.

Se Augustin og 25. april

28. august

28.

Se Augustin og 28. august

354

---- Se også 354 (tal) ----.

Se Augustin og 354

370

---- Se også 370 (tal) ----.

Se Augustin og 370

372

---- Se også 372 (tal) ----.

Se Augustin og 372

373

---- Se også 373 (tal) ----.

Se Augustin og 373

375

---- Se også 375 (tal) ----.

Se Augustin og 375

383

---- Se også 383 (tal) ----.

Se Augustin og 383

384

---- Se også 384 (tal) ----.

Se Augustin og 384

386

---- Se også 386 (tal) ----.

Se Augustin og 386

388

---- Se også 388 (tal) ----.

Se Augustin og 388

391

---- Se også 391 (tal) ----.

Se Augustin og 391

392

----.

Se Augustin og 392

393

---- Se også 393 (tal) ----.

Se Augustin og 393

395

----.

Se Augustin og 395

396

---- Se også 396 (tal) ----.

Se Augustin og 396

411

---- vandalske stammer.

Se Augustin og 411

412

---- Oprørskejseren Jovinus holdt ikke længe i Gallien, men nåede da at udsende mønter med sit portræt.

Se Augustin og 412

430

---- Se også 430 (tal) ----.

Se Augustin og 430

496

---- Se også 496 (tal) ----.

Se Augustin og 496

723

---- Se også 723 (tal) ----.

Se Augustin og 723

8. århundrede

Århundreder: 7. århundrede – 8.

Se Augustin og 8. århundrede

Se også

Brevskrivere fra Romerriget

Døde i 430

Født i 354

Helgener i den østlige ortodokse kirke

Kirkefædre

Kirkelærere

Selvbiografer

Også kendt som Augustin af Hippo, Augustinianisme, Aurelius Augustinus.

, Leif Grane, Liutprand, Manikæisme, Marcus Tullius Cicero, Marmor, Martyr, Menighed, Messias, Middelalderen, Middelhavet, Milano, Myndighed, Neoplatonisme, Nordafrika, Numidien, Oldtidens Grækenland, Ontologi (filosofi), Ordination, Origenes, Paulus, Paulus' Brev til Romerne, Pave Gregor 1., Pavia, Pelagius, Platon, Platonisme, Plotin, Prædiken, Præst, Profet, Prosa, Publius Vergilius Maro, Religiøs orden, Relikvie, Retorik, Rom, Romerriget, Romersk religion, Romerskkatolske kirke, Sankt Ambrosius, Sankt Monica, Sardinien, Satan, Selvbiografi, Senantikken, Sicilien, Sjæl, Skæbne, Skepticisme, Sokrates, Synsbedrag, Synsvinkel, Teologi, Tetragrammaton, Theodosius den Store, Treenigheden, Vandaler, Vesten, Vision (religion), 13. november, 14. århundrede, 1842, 25. april, 28. august, 354, 370, 372, 373, 375, 383, 384, 386, 388, 391, 392, 393, 395, 396, 411, 412, 430, 496, 723, 8. århundrede.