Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Saturns måner

Indeks Saturns måner

Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.

Indholdsfortegnelse

  1. 133 relationer: Aegir (måne), Albiorix (måne), Astronom, Atlas (måne), Bebhionn, Bergelmir, Bestla (måne), Calypso (måne), Cassini-Huygens, Christiaan Huygens, Dafnis (måne), Diameter, Dione (måne), Elara (måne), Enceladus (måne), Epimetheus (måne), Erriapo (måne), Excentricitet (astronomi), Farbauti, Fenrir, Fornjot, Frankrig, Fysiker, Giovanni Cassini, Græsk mytologi, Halve storakse og halve lilleakse, Hati, Helene (måne), Hyperion (måne), Hyrdemåne, Iapetus (måne), Ijiraq (måne), Ingeniør, Inuitter, Italien, Janus (måne), John Herschel, Jorden, Jupiters måner, Kiviuq (måne), Lagrange-punkt, Matematiker, Mauna Kea-Observatoriet, Merkur (planet), Meter, Methone (måne), Mimas (måne), Mundilfare (måne), Narvi (måne), Neptuns måner, ... Expand indeks (83 mere) »

Aegir (måne)

Aegir er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 10.

Se Saturns måner og Aegir (måne)

Albiorix (måne)

Albiorix er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. november 2000 af Matthew J. Holman og Timothy B. Spahr, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 11.

Se Saturns måner og Albiorix (måne)

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Saturns måner og Astronom

Atlas (måne)

Atlas er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 12. november 1980 ved hjælp af billeder fra Voyager-programmet, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse 1980 S 28.

Se Saturns måner og Atlas (måne)

Bebhionn

Behbionn, også kaldet Saturn XXXVII, og tidligere S/2004 S 11, er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005.

Se Saturns måner og Bebhionn

Bergelmir

Bergelmir er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 15.

Se Saturns måner og Bergelmir

Bestla (måne)

Bestla er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004 og den 5. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 18.

Se Saturns måner og Bestla (måne)

Calypso (måne)

Calypso er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 13. marts 1980 af astronomerne Pascu, Seidelmann, Baum og Currie under observarioner fra jordbaserede observatorier.

Se Saturns måner og Calypso (måne)

Cassini-Huygens

Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.

Se Saturns måner og Cassini-Huygens

Christiaan Huygens

Christiaan Huygens (født 14. april 1629, død 8. juli 1695) var en nederlandsk opfinder, matematiker og astronom, der opdagede Saturns største måne Titan.

Se Saturns måner og Christiaan Huygens

Dafnis (måne)

Dafnis er en af planeten Saturns måner: Den kaldes også Saturn XXXV, og før den fik sit nuværende navn, havde den den midlertidige betegnelse S/2005 S 1.

Se Saturns måner og Dafnis (måne)

Diameter

radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).

Se Saturns måner og Diameter

Dione (måne)

Dione er planeten Saturns fjerdestørste måne: Den blev opdaget 21. marts 1684, af Giovanni Cassini, og har også betegnelsen Saturn IV.

Se Saturns måner og Dione (måne)

Elara (måne)

Elara er en af planeten Jupiters måner.

Se Saturns måner og Elara (måne)

Enceladus (måne)

Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.

Se Saturns måner og Enceladus (måne)

Epimetheus (måne)

Epimetheus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter titaniden Epimetheus fra den græske mytologi; et navn som den Internationale Astronomiske Union først formelt vedtog i 1983 — indtil da havde den officielt betegnelsen Saturn XI (XI er romertallet for 11).

Se Saturns måner og Epimetheus (måne)

Erriapo (måne)

Erriapo er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 10.

Se Saturns måner og Erriapo (måne)

Excentricitet (astronomi)

Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.

Se Saturns måner og Excentricitet (astronomi)

Farbauti

Farbauti er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved hjælp af observationer som et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard havde foretaget i tiden fra 12. december 2004 til 9. marts året efter.

Se Saturns måner og Farbauti

Fenrir

Fenrir er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004, og den 5. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 16.

Se Saturns måner og Fenrir

Fornjot

Fornjot er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ved hjælp af observationer som et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard havde foretaget i tiden fra 12. december 2004 til 11. marts året efter, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 8.

Se Saturns måner og Fornjot

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Saturns måner og Frankrig

Fysiker

Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.

Se Saturns måner og Fysiker

Giovanni Cassini

Giovanni Domenico Cassini (født 8. juni 1625, død 14. september 1712) var en italiensk astronom, matematiker og ingeniør.

Se Saturns måner og Giovanni Cassini

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Saturns måner og Græsk mytologi

Halve storakse og halve lilleakse

Den halve storakse (''a'') og den halve lilleakse (''b'') i en ellipse Hyperbel: Halvakser ''a'', (imaginær) ''b'', linear excentricitet ''c'', semi latus rectum ''p''. Den halve storakse er et matematisk udtryk for den halve del af den største diameter i en ellipse.

Se Saturns måner og Halve storakse og halve lilleakse

Hati

Hati er betegnelsen for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 11. marts 2005, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 14.

Se Saturns måner og Hati

Helene (måne)

Helene er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 1. marts 1980 af Pierre Laques og Jean Lecacheux, som observerede den fra Pic du Midi-observatoriet.

Se Saturns måner og Helene (måne)

Hyperion (måne)

Hyperion er planeten Saturns ottendestørste måne, og kendes også under betegnelsen Saturn VII (VII er romertallet for 7).

Se Saturns måner og Hyperion (måne)

Hyrdemåne

Prometheus, der holder Saturns tynde F-ring på plads. En hyrdemåne er en måne, som med sin gravitation begrænser en planetrings udstrækning.

Se Saturns måner og Hyrdemåne

Iapetus (måne)

Iapetus er planeten Saturns tredjestørste måne: Den blev opdaget den 25. oktober 1671 af Giovanni Domenico Cassini, og kendes desuden som Saturn VIII.

Se Saturns måner og Iapetus (måne)

Ijiraq (måne)

Ijiraq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000, af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 6.

Se Saturns måner og Ijiraq (måne)

Ingeniør

alt.

Se Saturns måner og Ingeniør

Inuitter

Inuitter er en fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag i Grønland, Canada og Alaska, der nedstammer fra Thule-kulturen.

Se Saturns måner og Inuitter

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Saturns måner og Italien

Janus (måne)

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10).

Se Saturns måner og Janus (måne)

John Herschel

John Frederick William Herschel (født 7. marts 1792, død 11. maj 1871) var en engelsk matematiker, astronom, kemiker og eksperimentel fotograf og opfinder.

Se Saturns måner og John Herschel

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Saturns måner og Jorden

Jupiters måner

Galilei. Planeten Jupiter har 92 kendte måner (januar 2023), hvoraf alle undtagen 17 er opdaget siden 1999.

Se Saturns måner og Jupiters måner

Kiviuq (måne)

Kiviuq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 5.

Se Saturns måner og Kiviuq (måne)

Lagrange-punkt

De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.

Se Saturns måner og Lagrange-punkt

Matematiker

Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.

Se Saturns måner og Matematiker

Mauna Kea-Observatoriet

Subaru og Keck teleskoperne ved Mauna Kea-Observatoriet Mauna Kea Observatoriet er placeret på den sovende vulkan Mauna Kea på øen Hawaii i Stillehavet.

Se Saturns måner og Mauna Kea-Observatoriet

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Saturns måner og Merkur (planet)

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Saturns måner og Meter

Methone (måne)

Methone er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 2004 ved hjælp af rumsonden Cassini, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 1.

Se Saturns måner og Methone (måne)

Mimas (måne)

Mimas er en af planeten Saturns måner: den blev opdaget den 17. september 1789 af astronomen William Herschel.

Se Saturns måner og Mimas (måne)

Mundilfare (måne)

Mundilfare er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 9.

Se Saturns måner og Mundilfare (måne)

Narvi (måne)

Narvi er en af planeten Saturns måner.

Se Saturns måner og Narvi (måne)

Neptuns måner

Neptuns indre måner i kredsløb om planeten Planeten Neptun har pr. 2005 14 kendte måner.

Se Saturns måner og Neptuns måner

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Saturns måner og Nordisk mytologi

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Se Saturns måner og Omløbsbane

Paaliaq (måne)

Paaliaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 2.

Se Saturns måner og Paaliaq (måne)

Pallene (måne)

Pallene er en af planeten Saturns måner, og kendes også under betegnelsen Saturn XXXIII (XXXIII er romertallet for 33).

Se Saturns måner og Pallene (måne)

Pan (måne)

Pan er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget af Mark R. Showalter den 16. juli 1990 da han undersøgte gamle billeder fra Voyager-rumsonderne.

Se Saturns måner og Pan (måne)

Pandora (måne)

Pandora er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse 1980 S 26.

Se Saturns måner og Pandora (måne)

Phoebe (måne)

Phoebe er planeten Saturns niendestørste måne: Den blev opdaget af William Henry Pickering den 17. marts 1899 på nogle fotografiske plader som DeLisle Stewart havde optaget i Chile den 16. august året før.

Se Saturns måner og Phoebe (måne)

Planetring

En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.

Se Saturns måner og Planetring

Plutos måner

Billede af dværgplanet-systemet. Plutos lysstyrke er på billedet dæmpet i forhold til månerne. Dværgplaneten Pluto har pr.

Se Saturns måner og Plutos måner

Polydeuces (måne)

Polydeuces er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 21. oktober 2004 af et hold astronomer under ledelse af Carolyn C. Porco, og lige efter opdagelsen fik den den midlertidige betegnelse S/2004 S 5.

Se Saturns måner og Polydeuces (måne)

Prometheus (måne)

Prometheus er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget i oktober 1980 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 1, og fik den midlertidige betegnelse 1980 S 27, men i 1985 besluttede den Internationale Astronomiske Union at opkalde månen efter titanen Prometheus fra den græske mytologi.

Se Saturns måner og Prometheus (måne)

Retrograd

Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.

Se Saturns måner og Retrograd

Rhea (måne)

Rhea er planeten Saturns næststørste måne: Den blev opdaget den 23. december 1672 af Giovanni Domenico Cassini.

Se Saturns måner og Rhea (måne)

Rumfart

NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.

Se Saturns måner og Rumfart

Rumsonde

Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.

Se Saturns måner og Rumsonde

S/2004 S 12

S/2004 S 12 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005.

Se Saturns måner og S/2004 S 12

S/2004 S 13

S/2004 S 13 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 12. december 2004 og den 9. marts 2005.

Se Saturns måner og S/2004 S 13

S/2004 S 17

S/2004 S 17 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 4. maj 2005 ud fra observationer foretaget af et hold astronomer fra Hawaiis Universitet under ledelse af Scott S. Sheppard mellem den 13. december 2004 og den 5. marts 2005.

Se Saturns måner og S/2004 S 17

S/2004 S 3

S/2004 S 3 er den midlertidige betegnelse for en endnu ikke endeligt bekræftet måne i kredsløb om planeten Saturn: Den blev opdaget ved hjælp af billeder som rumsonden Cassini tog den 21. juni 2004, og opdagelsen blev meddelt den 9. september samme år.

Se Saturns måner og S/2004 S 3

S/2004 S 4

S/2004 S 4 er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 9. september 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini.

Se Saturns måner og S/2004 S 4

S/2004 S 6

S/2004 S 6 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 28. oktober 2004 ved hjælp af billeder fra rumsonden Cassini, lige i nærheden af F-ringen i Saturns omfattende system af planetringe.

Se Saturns måner og S/2004 S 6

S/2004 S 7

S/2004 S 7 er den midlertidige betegnelse for en af planeten Saturns måner.

Se Saturns måner og S/2004 S 7

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Saturns måner og Saturn

Siarnaq (måne)

Siarnaq er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse & S/2000 S 3.

Se Saturns måner og Siarnaq (måne)

Skade (måne)

Skade er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 8.

Se Saturns måner og Skade (måne)

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Saturns måner og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Saturns måner og Solsystemet

Suttung (måne)

Suttung er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars ogBrett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1981 S 12.

Se Saturns måner og Suttung (måne)

Tarvos (måne)

Tarvos er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af et hold astronomer under ledelse af John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2004 S 4.

Se Saturns måner og Tarvos (måne)

Telesto (måne)

Telesto er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget 8. april 1980, af astronomerne Smith, Reitsema, Larson og Fountain, som fandt Telesto ved observationer fra jordbaserede observatorier.

Se Saturns måner og Telesto (måne)

Tethys (måne)

Tethys er planeten Saturns femtestørste måne.

Se Saturns måner og Tethys (måne)

Themis (måne)

William H. Pickerings beregnede baner for Themis' omløb om Saturn Themis er navnet på en hypotetisk måne til Saturn.

Se Saturns måner og Themis (måne)

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Saturns måner og Titan (måne)

Trojanske asteroider

Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.

Se Saturns måner og Trojanske asteroider

Trym (måne)

Trym eller Thrymr er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 23. september 2000 af John J. Kavelaars og Brett J. Gladman, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 12.

Se Saturns måner og Trym (måne)

Uranus' måner

Sammenstilning af Uranus' fem største måner fotograferet af Voyager 2. Pr.

Se Saturns måner og Uranus' måner

Voyager

Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.

Se Saturns måner og Voyager

William Cranch Bond

William Cranch Bond (født 9. september 1789 i Portland, Maine, død 29. januar 1859 i Cambridge) var en amerikansk astronom.

Se Saturns måner og William Cranch Bond

William Herschel

Sir Frederick William Herschel (født 15. november 1738, død 25. august 1822) var en tyskfødt, britisk astronom og komponist, som blev berømt for at have opdaget Uranus.

Se Saturns måner og William Herschel

William Lassell

William Lassell (18. juni 1799 – 5. oktober 1880) var en britisk astronom, født i Bolton, England.

Se Saturns måner og William Lassell

Ymer (måne)

Ymer er en af planeten Saturns måner: Den blev opdaget den 7. august 2000 af Brett J. Gladman og John J. Kavelaars, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2000 S 1.

Se Saturns måner og Ymer (måne)

1. marts

1.

Se Saturns måner og 1. marts

12. december

12.

Se Saturns måner og 12. december

12. november

12.

Se Saturns måner og 12. november

13. marts

13.

Se Saturns måner og 13. marts

15. december

15.

Se Saturns måner og 15. december

16. juli

16.

Se Saturns måner og 16. juli

16. september

16.

Se Saturns måner og 16. september

1655

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1655 (tal).

Se Saturns måner og 1655

1671

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1671 (tal).

Se Saturns måner og 1671

1672

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1672 (tal).

Se Saturns måner og 1672

1684

---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1684 (tal).

Se Saturns måner og 1684

17. marts

17.

Se Saturns måner og 17. marts

17. september

17.

Se Saturns måner og 17. september

1789

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1789 (tal).

Se Saturns måner og 1789

18. december

18.

Se Saturns måner og 18. december

1847

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1847 (tal).

Se Saturns måner og 1847

1848

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 og Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1848 (tal).

Se Saturns måner og 1848

1899

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1899 (tal).

Se Saturns måner og 1899

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.

Se Saturns måner og 1905

1965

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).

Se Saturns måner og 1965

1966

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1966 (tal).

Se Saturns måner og 1966

1980

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1980 (tal).

Se Saturns måner og 1980

1990

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).

Se Saturns måner og 1990

2000

Året 2000 (MM) var det 2000.

Se Saturns måner og 2000

2003

2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.

Se Saturns måner og 2003

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Se Saturns måner og 2004

2005

2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.

Se Saturns måner og 2005

21. marts

21.

Se Saturns måner og 21. marts

21. oktober

21.

Se Saturns måner og 21. oktober

23. december

23.

Se Saturns måner og 23. december

23. september

23.

Se Saturns måner og 23. september

25. marts

25.

Se Saturns måner og 25. marts

25. oktober

25.

Se Saturns måner og 25. oktober

28. august

28.

Se Saturns måner og 28. august

28. oktober

28.

Se Saturns måner og 28. oktober

4. maj

4.

Se Saturns måner og 4. maj

5. februar

5.

Se Saturns måner og 5. februar

6. maj

6.

Se Saturns måner og 6. maj

7. august

7.

Se Saturns måner og 7. august

8. april

8.

Se Saturns måner og 8. april

9. november

9.

Se Saturns måner og 9. november

9. september

9.

Se Saturns måner og 9. september

, Nordisk mytologi, Omløbsbane, Paaliaq (måne), Pallene (måne), Pan (måne), Pandora (måne), Phoebe (måne), Planetring, Plutos måner, Polydeuces (måne), Prometheus (måne), Retrograd, Rhea (måne), Rumfart, Rumsonde, S/2004 S 12, S/2004 S 13, S/2004 S 17, S/2004 S 3, S/2004 S 4, S/2004 S 6, S/2004 S 7, Saturn, Siarnaq (måne), Skade (måne), Solen, Solsystemet, Suttung (måne), Tarvos (måne), Telesto (måne), Tethys (måne), Themis (måne), Titan (måne), Trojanske asteroider, Trym (måne), Uranus' måner, Voyager, William Cranch Bond, William Herschel, William Lassell, Ymer (måne), 1. marts, 12. december, 12. november, 13. marts, 15. december, 16. juli, 16. september, 1655, 1671, 1672, 1684, 17. marts, 17. september, 1789, 18. december, 1847, 1848, 1899, 1905, 1965, 1966, 1980, 1990, 2000, 2003, 2004, 2005, 21. marts, 21. oktober, 23. december, 23. september, 25. marts, 25. oktober, 28. august, 28. oktober, 4. maj, 5. februar, 6. maj, 7. august, 8. april, 9. november, 9. september.