Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Skepticisme

Indeks Skepticisme

Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.

Indholdsfortegnelse

  1. 17 relationer: Agrippas trilemma, Dogme, Empiri, Erkendelse, Erkendelsesteori, Filosofi, Fordom, Luciano Floridi, Metodisk tvivl, Oldgræsk, Platon, René Descartes, Sandhed, Udsagnsord, Videnskab, Videnskabsfilosofi, Videnskabsteori.

  2. Videnskabelig metode

Agrippas trilemma

Agrippas trilemma er et skeptisk argument for, at en påstand ikke kan begrundes logisk.

Se Skepticisme og Agrippas trilemma

Dogme

Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.

Se Skepticisme og Dogme

Empiri

Empiri af græsk empeirikós.

Se Skepticisme og Empiri

Erkendelse

Erkendelse er et abstrakt begreb der finder anvendelse inden for mange videnskabelige discipliner.

Se Skepticisme og Erkendelse

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Skepticisme og Erkendelsesteori

Filosofi

Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.

Se Skepticisme og Filosofi

Fordom

En fordom (at dømme nogen på forhånd, uden at kende dem) er en negativ, ubevist og generaliserende påstand eller folkelig konvention, hvis rigtighed der ikke argumenteres for.

Se Skepticisme og Fordom

Luciano Floridi

Luciano Floridi (født 16. november 1964) er en italiensk filosof og logiker.

Se Skepticisme og Luciano Floridi

Metodisk tvivl

Den metodiske (cartesianske) tvivl er en filosofisk metode, som filosoffen René Descartes udviklede.

Se Skepticisme og Metodisk tvivl

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Se Skepticisme og Oldgræsk

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Skepticisme og Platon

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.

Se Skepticisme og René Descartes

Sandhed

Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.

Se Skepticisme og Sandhed

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Se Skepticisme og Udsagnsord

Videnskab

Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.

Se Skepticisme og Videnskab

Videnskabsfilosofi

Videnskabsfilosofi er den del af filosofien, der studerer videnskaben.

Se Skepticisme og Videnskabsfilosofi

Videnskabsteori

Videnskabsteori er et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne selv som sin genstand og sine metoder.

Se Skepticisme og Videnskabsteori

Se også

Videnskabelig metode

Også kendt som Skeptiker, Skeptisisme, Skeptisk.