Indholdsfortegnelse
10 relationer: Agrippa skeptikeren, Argumentation, Baron von Münchhausen, Empiri, Erkendelsesteori, Løgneparadokset, Logik, Metodisk tvivl, Skepticisme, Uendelighed.
Agrippa skeptikeren
Agrippa (Ἀγρίππας, Agríppas) var en græsk skeptisk filosof, der (formentlig) levede i det 1. århundrede e.Kr.
Se Agrippas trilemma og Agrippa skeptikeren
Argumentation
Argumentation er det hovedsagelige fokus i fagområdet argumentationsteori, der er iblandt de underdiscipliner man finder inden for filosofi.
Se Agrippas trilemma og Argumentation
Baron von Münchhausen
Karl Friedrich Hieronymus, Baron von Münchhausen (født 11. maj 1720, død 22. februar 1797) var en tysk baron, der i eftertiden især er kendt for sine løgnehistorier, som er blevet genfortalt i mange versioner.
Se Agrippas trilemma og Baron von Münchhausen
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Se Agrippas trilemma og Empiri
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Agrippas trilemma og Erkendelsesteori
Løgneparadokset
Løgneparadokset handler om en person, der kommer med følgende udtalelse: Det er et yndet paradoks.
Se Agrippas trilemma og Løgneparadokset
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Metodisk tvivl
Den metodiske (cartesianske) tvivl er en filosofisk metode, som filosoffen René Descartes udviklede.
Se Agrippas trilemma og Metodisk tvivl
Skepticisme
Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.
Se Agrippas trilemma og Skepticisme
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.