Indholdsfortegnelse
58 relationer: Albrecht 2. (Tysk-romerske rige), Anatolien, Bøhmen, Belejringen af Beograd, Beograd, Bosnien-Hercegovina, Bosniere, Bulgarien, Bulgariens historie, Dalmatien, Dardanellerne, Den Tyske Orden, Det Byzantinske Rige, Det Osmanniske Rige, Donau, Gravhøj, Hétman, Hertugdømmet Burgund, Interregnum, Janitshar (soldat), Kasimir 4. Jagiellon af Polen, Kirkestaten, Kongeriget Ungarn, Konstantinopels fald, Korstog, Kroater, Kroatien, Ladislaus Postumus, Legat (udsending), Litauere, Marsk, Mehmed 2., Minnesang, Murad 2., Nikopol (Bulgarien), Oradea, Pave Eugenius 4., Ragusa, Republikken Venedig, Rumænien, Rumelien, Rutenere, Sigismund af Luxemburg, Slaget ved Mohács, Slavonien, Sortehavet, Spahi, Storfyrstendømmet Litauen, Thrakere, Tjekker, ... Expand indeks (8 mere) »
Albrecht 2. (Tysk-romerske rige)
Albrecht II af Habsburg Albrecht II af Huset Habsburg (10. august 1397 – 27. oktober 1439) var konge af det Tysk-romerske rige og af Bøhmen og Ungarn.
Se Slaget ved Varna og Albrecht 2. (Tysk-romerske rige)
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Slaget ved Varna og Anatolien
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Belejringen af Beograd
Kort over slaget ved Beograd (efter ungarsk forlæg). Efter Konstantinopels fald i 1453, samlede sultan Mehmed 2. af det Osmanniske rige alle sine tropper for at underlægge sig kongeriget Ungarn.
Se Slaget ved Varna og Belejringen af Beograd
Beograd
Beograd (Београд) er hovedstad i Serbien og var Jugoslaviens hovedstad fra 1918 til 4. februar 2003, derefter hovedstad og administrativt centrum for forbundsstaten Serbien og Montenegro indtil Montenegros løsrivelse i 2006.
Se Slaget ved Varna og Beograd
Bosnien-Hercegovina
Bosnien-Hercegovina (bosnisk, kroatisk og serbisk (latinsk alfabet): Bosna i Hercegovina, bosnisk og serbisk (kyrillisk alfabet): Боснa и Херцеговина) er et land på Balkanhalvøen omgivet af land på alle sider undtagen i sydvest, hvor landet har en smal adgang til Adriaterhavet.
Se Slaget ved Varna og Bosnien-Hercegovina
Bosniere
Bosniere er folk som kommer fra landet Bosnien-Hercegovina som var en del af det tidligere Jugoslavien.
Se Slaget ved Varna og Bosniere
Bulgarien
Bulgarien (България, tr.), officielt Republikken Bulgarien (Република България, tr.), er et land i det sydøstlige Europa.
Se Slaget ved Varna og Bulgarien
Bulgariens historie
Bulgariens historie som land begynder i 600-tallet, da det første bulgarske kongerige oprettedes, men selve området har været beboet siden palæolitisk tid.
Se Slaget ved Varna og Bulgariens historie
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Se Slaget ved Varna og Dalmatien
Dardanellerne
Dardanellerne med de nærmeste omgivelser. Dardanellerne (Çanakkale Boğazı), tidligere Hellesponten (efter Helle) er et snævert stræde i det nordvestlige Tyrkiet, som forbinder Marmarahavet med det Ægæiske Hav.
Se Slaget ved Varna og Dardanellerne
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Slaget ved Varna og Den Tyske Orden
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Slaget ved Varna og Det Byzantinske Rige
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Slaget ved Varna og Det Osmanniske Rige
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Gravhøj
Gravhøj ved Jelling Kirke. ''Tinghøjen'', en rundhøj mellem Hammershøj og Kvorning. Stengraven ''Tannenhausen'' i Østfrisland, dateret ca. 3.000 år f.Kr. ''Thoradyssen'' ved Gundsømagle, malet af A.P.
Se Slaget ved Varna og Gravhøj
Hétman
Hétman var fra 1505 en embedstitel i den polsk-litauiske realunion og fra 1500-tallet blandt Donkosakkerne og Zaporozjekosakkerne.
Hertugdømmet Burgund
Den moderne region Bourgogne vest for Franche-Comté, en anden del er omtrent det gamle kongedømme Burgund. Hertugdømmet Burgund var et historisk, feudalt område, som eksisterede mellem 843 og 1477 inden for kongeriget Frankrig (843–1792).
Se Slaget ved Varna og Hertugdømmet Burgund
Interregnum
Interregnum er tiden fra en konges død, til en ny krones.
Se Slaget ved Varna og Interregnum
Janitshar (soldat)
Janitsharere patruljerer i Izmir. Oliemaleri fra omkring 1828 af Alexandre-Gabriel Decamps. Janitsharerne (fra osmannisk tyrkisk: يڭيچرى (Yeniceri), som betyder "ny soldat") var elite-infanterisoldater, der fungerede som den osmanniske sultans livvagter.
Se Slaget ved Varna og Janitshar (soldat)
Kasimir 4. Jagiellon af Polen
Kasimir IV af Polen (Kazimierz IV Jagiellończyk,; Kazimieras Jogailaitis), født 30. november 1427, død 7. juni 1492, var fra Gediminas-slægten, storfyrste af Litauen fra 1440 og konge af Polen fra 1447.
Se Slaget ved Varna og Kasimir 4. Jagiellon af Polen
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Se Slaget ved Varna og Kirkestaten
Kongeriget Ungarn
Kongedømmet Ungarn (ofte bare forkortet til Ungarn) var en stat i Centraleuropa, som eksisterede fra 1000 til 1918 og dernæst fra 1920 til 1946 afbrudt af flere perioder med anarki og forskellige styreformer.
Se Slaget ved Varna og Kongeriget Ungarn
Konstantinopels fald
Konstantinopel belejret, billede fra 1499"Konstantinopels fald" henviser til byens fald til det Osmanniske Rige tirsdag 29. maj 1453, ofte betragtet som afslutningen på Middelalderen.
Se Slaget ved Varna og Konstantinopels fald
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Se Slaget ved Varna og Korstog
Kroater
De fleste kroater i Europa er samlet på Balkanhalvøen, særligt i Kroatien. Kort fra 2008. Kroater er et slavisk folk på Balkanhalvøen.
Se Slaget ved Varna og Kroater
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Se Slaget ved Varna og Kroatien
Ladislaus Postumus
Ladislaus Postumus (født 22. februar 1440 i Komárno, død 23. november 1457 i Prag) af huset Habsburg var hertug af Østrig, konge af Bøhmen fra 1440 og konge af Ungarn fra 1444.
Se Slaget ved Varna og Ladislaus Postumus
Legat (udsending)
Legat (latin legatus, egentlig udsendt; betyder derfor også gesandt) kaldtes i det gamle Rom en mand, der af senatet blev medgivet feltherrerne i krigen eller statholderne i provinserne som medhjælper og underbefalingsmand.
Se Slaget ved Varna og Legat (udsending)
Litauere
Litauere (lietuviai, ental lietuvis/lietuvė, žemaitisk lietovē) er den baltisk etniske gruppe der taler litauisk eller den žemaitiske dialekt.
Se Slaget ved Varna og Litauere
Marsk
Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.
Mehmed 2.
Mehmet 2. (født 30. marts 1432, død 3. maj 1481) (Osmannisk-tyrkisk: محمد Meḥmed, tyrkisk: II. Mehmet), (kendt som el-Fātiḥ (الفاتح), "Erobreren" på osmannisk-tyrkisk; på moderne tyrkisk: Fatih Sultan Mehmet. Sultan af det Osmanniske Rige først som ung fra 1444 til september 1446, og senere som voksen fra februar 1451 til sin død i 1481.
Se Slaget ved Varna og Mehmed 2.
Minnesang
Minnesang er en særlig tradition af sunget kærlighedslyrik, som blev dyrket i den tyske adel fra ca.
Se Slaget ved Varna og Minnesang
Murad 2.
Murad 2.
Se Slaget ved Varna og Murad 2.
Nikopol (Bulgarien)
Nikopol (Никопол), i middelalderen kendt som Nikopolis, er en by i det nordlige Bulgarien med indbyggere.
Se Slaget ved Varna og Nikopol (Bulgarien)
Oradea
Oradea (Nagyvárad; Grosswardein; Magnowaradinum; אורדאה) er administrativt center i Bihor distrikt i Transsylvanien, Rumænien.
Pave Eugenius 4.
Eugenius 4. (oprindelig Gabriele Condulmer, 1383-23. februar 1447) var en italiensk pave.
Se Slaget ved Varna og Pave Eugenius 4.
Ragusa
Ragusa er en by på Sicilien med ca.
Republikken Venedig
Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.
Se Slaget ved Varna og Republikken Venedig
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
Se Slaget ved Varna og Rumænien
Rumelien
Rumelien i 1801 Rumelien (tyrkisk: Rumeli – "Romerlandet") er betegnelsen som fra 1400-tallet kom i brug om den europæiske del af Det Osmanniske Rige, dvs.
Se Slaget ved Varna og Rumelien
Rutenere
Rutenere (Русины, Русини, Руські, Русіны, rusinsk: Русины, latin: Ruthenia) er et undertiden forældet exonym om befolkningen i Rus: Primært i det middelalderlige kongerige Kijevriget, der omfatter dele af det nuværende Rusland, Hviderusland, Polen, Slovakiet og Ukraine.
Se Slaget ved Varna og Rutenere
Sigismund af Luxemburg
Sigismund af Luxemburg''Portræt af Albrecht Dürer (ikke samtidigt)'' Sigismund af Luxemburg (også Siegmund Zikmund Lucemburský; Luxemburgi Zsigmond) (født 15. februar 1368 i Nürnberg, død 9. december 1437 i Znaim i Mähren).
Se Slaget ved Varna og Sigismund af Luxemburg
Slaget ved Mohács
Slaget ved Mohács (ungarsk mohácsi csata eller mohácsi vész) var et slag udkæmpet den 29. august 1526 nær Mohács i Ungarn.
Se Slaget ved Varna og Slaget ved Mohács
Slavonien
Slavonien er området mellem floderne Sava (i syd) og Drava (i nord), mod øst afgrænset af Donau, mens den vestlige afgrænsning har varieret gennem historien.
Se Slaget ved Varna og Slavonien
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Slaget ved Varna og Sortehavet
Spahi
Sipahier Sipahi, træsnit af Melchior Lorch (1646) Spahi (også sipahi, sepahi eller spakh; fra tyrkisk sipahi, oprindelig fra persisk سپاهی, sepâhi) var oprindeligt navnet på det fornemste af seks rytterkorps ("kapu kuli"), som aflønnedes af den osmanniske statskasse.
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Se Slaget ved Varna og Storfyrstendømmet Litauen
Thrakere
Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Slaget ved Varna og Thrakere
Tjekker
Tjekker gennem historien Tjekker er et vestslavisk folkeslag med tjekkisk som modersmål.
Se Slaget ved Varna og Tjekker
Transsylvanien
Fyrstendømmet Transsylvaniens flag frem til 1918 Rumænien med Transsylvanien i gult. Rumænsk befolkning i Ungarn ifølge en folketælling i 1890. Orthodox kapel i Transsylvanien Landskab i Transsylvanien Bygninger i byen Sibiu Transsylvanien er et vigtigt historisk område i Rumænien nord og vest for Karpaterne.
Se Slaget ved Varna og Transsylvanien
Ungarn
Ungarn (officielt: Republikken Ungarn) er en centraleuropæisk indlandsstat.
Valakiet
Fyrstendømmet Valakiets flag frem til 1859 Billede af Rumænien med Valakiet (''Țara Rumânească'') i gul farve. Valakiet var et område og fyrstendømme i Rumænien.
Se Slaget ved Varna og Valakiet
Varna
Varna (Варна) er med en befolkning på Bulgariens tredjestørste by efter Sofia og Plovdiv og ligger i provinsen af samme navn Varna.
Varnasøen
Varnasøen er den volumenmæssigt største og dybeste liman eller sø langs den bulgarske Sortehavskyst, adskilt fra havet med en 2 km bred stribe sand og har et areal på 19 km², maksimal dybde 19 m og et volumen på 166 millioner m³.
Se Slaget ved Varna og Varnasøen
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Se Slaget ved Varna og Venedig
Vidin
Vidin er en by i det nordvestligste hjørne af Bulgarien, med et indbyggertal (pr. 2005) på cirka 68.000.
Vladislav 3. af Polen
Vladislav 3., også kaldet Vladislav af Varna, (31. oktober 1424–10. november 1444) var konge af Polen fra 1434 til 1444 og af Ungarn og Kroatien fra 1440 til 1444.
Se Slaget ved Varna og Vladislav 3. af Polen