Indholdsfortegnelse
26 relationer: Blad (plantedel), Brasenføde, Brasenføde-klassen, Danmark, De Britiske Øer, Diameter, Efterår, Forår, Frankrig, Græs-familien, Jylland, Lobeliesø, Nordamerika, Nordeuropa, PH, Planter, Polen, Sand, Sø, Skandinavien, Spore (botanik), Sporehus, Stængel, Strandbo, Ulvefodsplanter, Vandplante.
- Grønlands flora
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Sortgrøn brasenføde og Blad (plantedel)
Brasenføde
Brasenføde (Isoëtes) er den eneste slægt i Brasenføde-familien og Brasenføde-ordnen, med omkring 150 arter fordelt over hele jorden.
Se Sortgrøn brasenføde og Brasenføde
Brasenføde-klassen
Brasenføde-klassen (Isoetopsida) er en klasse inden for Ulvefodsplanter.
Se Sortgrøn brasenføde og Brasenføde-klassen
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Sortgrøn brasenføde og Danmark
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
Se Sortgrøn brasenføde og De Britiske Øer
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Se Sortgrøn brasenføde og Diameter
Efterår
Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.
Se Sortgrøn brasenføde og Efterår
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Se Sortgrøn brasenføde og Forår
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Sortgrøn brasenføde og Frankrig
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Sortgrøn brasenføde og Græs-familien
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Sortgrøn brasenføde og Jylland
Lobeliesø
Vandet i lobeliesøer er typisk meget klart da algevæksten er meget begrænset, her fra Madum Sø i Rold Skov. Betegnelsen Lobeliesø bruges om meget renvandede søer på jordbund med meget lavt mineralindhold – de kaldes også oligotrofe søer.
Se Sortgrøn brasenføde og Lobeliesø
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Sortgrøn brasenføde og Nordamerika
Nordeuropa
Sydeuropa Nordeuropa er markeret med mørkelilla Baltiske sprog (Letland, Litauen) Nordeuropa er den nordlige del af det europæiske kontinent.
Se Sortgrøn brasenføde og Nordeuropa
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Sortgrøn brasenføde og Planter
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Sortgrøn brasenføde og Polen
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Se Sortgrøn brasenføde og Sand
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Sortgrøn brasenføde og Skandinavien
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Se Sortgrøn brasenføde og Spore (botanik)
Sporehus
Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.
Se Sortgrøn brasenføde og Sporehus
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Se Sortgrøn brasenføde og Stængel
Strandbo
Strandbo (Littorella uniflora) er en 3-6 cm høj vandplante i Vejbred-familien.
Se Sortgrøn brasenføde og Strandbo
Ulvefodsplanter
Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget.
Se Sortgrøn brasenføde og Ulvefodsplanter
Vandplante
Sådan er syn kan de fleste glæde sig over. Her ses Hvid Nøkkerose og Kæmpe-Star. Branddammen i Beder. Vandplanter eller hydrofytter er plantearter, som er tilpasset livet i vand.
Se Sortgrøn brasenføde og Vandplante
Se også
Grønlands flora
- Almindelig månerude
- Almindelig rosenrod
- Arktisk fjeldpryd
- Blåbær (plante)
- Dunbirk
- Ene (plante)
- Engkarse
- Enkelt månerude
- Fruebær
- Grå star
- Grønlandsk fjeldsimmer
- Grønlandsk kokleare
- Grønlandsk post
- Grenet star
- Hestetunge (art)
- Kærtrehage
- Køllestar
- Kirtelbirk
- Kvan
- Labradorrøn
- Mose-post
- Mosebølle (plante)
- Revling (art)
- Skotsk Lostilk
- Sortgrøn brasenføde
- Stilkmånerude
- Strandfladbælg
- Sumpsnerre
- Topspirende slangeurt
- Trenervet snerre
Også kendt som Isoëtes lacustris.