Indholdsfortegnelse
49 relationer: Art, Bark (plantedel), Bær, Bølget bunke, Bitter (spirituosa), Bjæsk, Blad (plantedel), Bladrand, Blåtop (art), Blomst, Bornholm, Botaniske fagudtryk, Bunddække, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Grønland, Gren (plantedel), Halvbusk, Hede, Hedelyng, Jammerbugt, Jord, Klit, Klokkelyng, Lyng-familien, Lyng-ordenen, Marts, Mel, Mose, Mosepors, Mykorrhiza, Nordjylland, Nordlige halvkugle, Nordsjælland, Planter, Revling (slægt), Rod (plantedel), Saft, Smagssans, Suppe, Surbundsbed, Symbiose, Tokimbladede, Tranebær (plante), Tvebo, Underart, Vegetation, Vestjylland.
- Grønlands flora
- Mad fra Grønland
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Revling (art) og Bark (plantedel)
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Bølget bunke
Bølget bunke (Deschampsia flexuosa) er et 25-70 cm højt græs, der vokser på heder og i skov på morbund.
Se Revling (art) og Bølget bunke
Bitter (spirituosa)
En bitter er en alkoholisk drik med smag af urter og som har en bitter eller bittersød smag.
Se Revling (art) og Bitter (spirituosa)
Bjæsk
Bjæsk (eller Bjesk) er en brændevin, som er krydret med urter eller bær.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Revling (art) og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blåtop (art)
Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.
Se Revling (art) og Blåtop (art)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Bornholm
Bornholm i Region Hovedstaden Ekkodalen Bornholm omkring 1900 Satellitfoto Bornholm er en dansk ø beliggende i Østersøen syd for Sverige og langt øst fra det øvrige Danmark.
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Revling (art) og Botaniske fagudtryk
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Revling (art) og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Revling (art) og Dækfrøede planter
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Revling (art) og Gren (plantedel)
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Jammerbugt
Jammerbugt med Bulbjerg i baggrunden Jammerbugt er et dansk farvand, der er en del af Skagerrak.
Se Revling (art) og Jammerbugt
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Klokkelyng
Klokkelyng (Erica tetralix), ofte skrevet klokke-lyng, er en 10-25 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med en tuet og lidt ranglet vækstform.
Se Revling (art) og Klokkelyng
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Se Revling (art) og Lyng-familien
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Se Revling (art) og Lyng-ordenen
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Mel
En skål med hvedemel Kinako Mel er fintdelte ingredienser af først og fremmest korn, man bruger ved tilberedning af mange former for mad, deriblandt brød, kage og pasta, men også til kød- og grøntsagsretter.
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Mosepors
Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Revling (art) og Mykorrhiza
Nordjylland
Nordjylland NordjyllandNordjylland er en landsdel i Danmark bestående af det nordlige Jylland mellem Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet.
Se Revling (art) og Nordjylland
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Se Revling (art) og Nordlige halvkugle
Nordsjælland
Udsigt fra det nordligt beliggende Nakkehoved Fyr til havnen i Gilleleje i Nordsjælland Nordsjælland er den almindelige betegnelse for det nordøstlige Sjælland.
Se Revling (art) og Nordsjælland
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Revling (slægt)
Revling (Empetrum) er en planteslægt, der er udbredt i Sydamerika, Nordamerika og Europa.
Se Revling (art) og Revling (slægt)
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Revling (art) og Rod (plantedel)
Saft
Hyldeblomstsaft Saft er betegnelsen på en ikke-drikkeklar råsaft af frugt eller bær som kan være tilsat sukker, men ikke vand.
Smagssans
Bernardo Eberhart Keilhaus maleri ''Dreng med en hund. (Allegori paa "Smagen")''. Smagssansen er kombinationen af smagsstoffers registrering via smagsløg, der sidder på tungen, og som sender impulser til smagscenteret i hjernen.
Suppe
Romansk tomatsuppe. Suppe er en madret hovedsagelig kogt på grøntsager, kød og vand som tomatsuppe, ærtesuppe og løgsuppe.
Surbundsbed
Surbundsbed anlagt med klyner Et surbundsbed er et bed der er anlagt med det formål at have planter der bedst eller kun trives i sur jord, dvs.
Se Revling (art) og Surbundsbed
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Revling (art) og Tokimbladede
Tranebær (plante)
Tranebær (Vaccinium oxycoccus) er en 4-8 centimeter høj dværgbusk med krybende trådtynde grene.
Se Revling (art) og Tranebær (plante)
Tvebo
En planteart er tvebo (også kaldet særbo), når de enkelte planter kun bærer enkønnede blomster med det samme køn (enten hanblomster eller hunblomster).
Underart
En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Revling (art) og Vegetation
Vestjylland
Kort over Vestjylland Vestjylland er det gængse navn for den vestlige del af Jylland, omtrent svarende til Thy, Mors, Salling og det gamle Ringkøbing Amt og Ribe Amt, samt eventuelt Fjends og de nordvestlige dele af det gamle Vejle Amt.
Se Revling (art) og Vestjylland
Se også
Grønlands flora
- Almindelig månerude
- Almindelig rosenrod
- Arktisk fjeldpryd
- Blåbær (plante)
- Dunbirk
- Ene (plante)
- Engkarse
- Enkelt månerude
- Fruebær
- Grå star
- Grønlandsk fjeldsimmer
- Grønlandsk kokleare
- Grønlandsk post
- Grenet star
- Hestetunge (art)
- Kærtrehage
- Køllestar
- Kirtelbirk
- Kvan
- Labradorrøn
- Mose-post
- Mosebølle (plante)
- Revling (art)
- Skotsk Lostilk
- Sortgrøn brasenføde
- Stilkmånerude
- Strandfladbælg
- Sumpsnerre
- Topspirende slangeurt
- Trenervet snerre
Mad fra Grønland
- Det grønlandske køkken
- Grønlandshaj
- Grønlandshval
- Lodde
- Mattak
- Revling (art)
Også kendt som Almindelig Revling, Empetrum nigrum, Kragebær, Revling, Revling (Empetrum nigrum), Sortbær.