Indholdsfortegnelse
19 relationer: Angelsaksisk (sprog), Bondegård, By, Bydel, Bygd, Danske stednavne, Eng, Gammelsaksisk (sprog), Gotisk (sprog), Grammatisk køn, Hus, Landskab, Latin, Navigation, Navn, Norrøn, Oldhøjtysk, Rejse, Stednavn.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Sted og Angelsaksisk (sprog)
Bondegård
Sætergård i Norge. Trefløjet gård i Angel i Sydslesvig. En bondegård er en landejendom med husdyr eller jord, som dyrkes.
By
''Højbro Plads, København'', maleri af scene fra byen København, malet af Paul Fischer 1921. byplanens net En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur".
Se Sted og By
Bydel
En bydel er en del af en by.
Bygd
Bygd (fra norrønt bygð, at bygge eller bebygget) er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.
Se Sted og Bygd
Danske stednavne
Nutidens Danmark og de gamle danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Se Sted og Eng
Gammelsaksisk (sprog)
Gammelsaksisk, også kaldt for oldsaksisk eller gammelnedertysk, er et germansk sprog.
Se Sted og Gammelsaksisk (sprog)
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Hus
Et dansk typehus Et hus er en fritstående bygning, hvori man kan bo (beboelseshus eller bolighus) eller holde forsamlinger (forsamlingshus), hvor det primære formål ikke er penge, men oftest fællesskab.
Se Sted og Hus
Landskab
Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Navigation
Navigation (latin: navigatio sejlads) er læren om at finde vej over havet (søfart) eller gennem jordens atmosfære (luftfart), det vil sige at fastslå hvor man (geografisk) befinder sig, og hvordan man kommer frem til sit bestemmelsessted (retning).
Navn
Et navn (fra germansk namo, indoeuropæisk nomn, latin nomen eller græsk onoma) er et ord eller en ordforbindelse som bruges til at udpege nogen eller noget ved tiltale eller omtale.
Se Sted og Navn
Norrøn
Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Rejse
Rejsende fra Bornholm skifter til bus i Ystad inden videre rejse til København. At rejse er at foretage en tur med én eller flere overnatninger til ét eller flere rejsemål.
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Også kendt som Bestemmelsessted, Locus, Lokalitet, Lokation, Topos.