Indholdsfortegnelse
44 relationer: Agerjord, Ørken, Bakke (geologi), Bevoksning, Bibliografi til kulturlandskab, Biolog, Biologi, Bjerg, Bolig, Bylandskab, Dal, Danske stednavne, Eng, Gartneri, Geografi, Geolog, Grenen, Hede, Infrastruktur, Istid, Jordbundsforhold, Jorden, Jordskælv, Karst, Kullen, Kulturlandskab, Kyst, Landbrug, Landskabsform, Maki (plantesamfund), Marsk, Mellemistid, Natur, Naturtyper i Danmark, Nedbør, Overdrev, Park, Plantesamfund, Schweiz, Sydfynske Øhav, Temperatur, Vind, Vulkan, Zürich.
- Topografi
Agerjord
Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugsjord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.
Ørken
Ørken i Marokko Atacamaørkenen i Chile Ørken Sinai I geografi er en ørken en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør.
Bakke (geologi)
Bakkelandskab i Danmark En bakke er en del af landskabet som er højereliggende end omgivelserne, men som ikke er et bjerg.
Se Landskab og Bakke (geologi)
Bevoksning
En bevoksning er en afgrænset, men selvgroet gruppe planter.
Bibliografi til kulturlandskab
Denne bibliografi til kulturlandskabet medtager kun et udvalg af de senest udkomne værker.
Se Landskab og Bibliografi til kulturlandskab
Biolog
En biolog beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for biologi.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Bolig
Forskellige typer bolig. En bolig er en bygning, hvori mennesker og dyr kan bo.
Bylandskab
Udviklingen i bylandskabet sker nogenlunde på samme måde i de fleste byer, fordi folk ønsker at bo i en moderne by, og derfor bliver en større by nødt til at holde trit med andre større byer for at kunne lokke boligkøbere til.
Dal
Fljótsdalur i det østlige af Island, er en ret flad dal. En dal er en lavning med en længderetning, som arealmæssigt kan række fra nogle få kvadratkilometer til hundreder eller tusinder kvadratkilometer.
Danske stednavne
Nutidens Danmark og de gamle danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.
Se Landskab og Danske stednavne
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Gartneri
Gartneri er det jordbrugsfag, som beskæftiger sig med produktion af levende planter og grønsager.
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geolog
En geolog er en person der beskæftiger sig professionelt med geologi.
Grenen
Grenen set fra Skagen Fyr Grenen. Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde.
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Infrastruktur
Infrastruktur i Hong Kong med veje og spor til offentlig transport, elkabler m.v. Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Landskab og Jordbundsforhold
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Karst
Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.
Kullen
Mölle på Kullen. Arild på Kullen. Krapperup slot. Kullen på Jens Husmans danske Skånekort fra 1677.. Kullen er det lange forbjerg og området omkring, der ligger i Höganäs kommun i det nordvestlige Skåne mellem Øresund og Skälderviken.
Kulturlandskab
Rugmark ved Linnémuseet i Råshult – et eksempel på de næsten tabte landskabstyper. Kulturlandskaber er landskaber, som i større eller mindre grad er påvirket af mennesker.
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Landskabsform
En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Landskab og Maki (plantesamfund)
Marsk
Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.
Mellemistid
Mellemistid, varmetid eller interglacial, er den tid vi har nu, nemlig mellem 2 istider.
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Naturtyper i Danmark
Draved i Sønderjylland. Det danske landskab er af Natura 2000 inddelt i naturtyper, der i en officiel klassifikation dels har en benævnelse, dels et kodenummer.
Se Landskab og Naturtyper i Danmark
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Sydfynske Øhav
Sydfynske Øhav eller Fynske Øhav er betegnelsen for det farvand syd for Fyn, hvor der ligger mere end 55 øer, småøer og holme.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Zürich
Zürich er den største by i Schweiz med sine indbyggere (med forstæder 1,31 mio.; metropol: 1,83 mio.). Byen er hovedstad i kanton Zürich, og ligger i naturskønne omgivelser ved Zürichsøen og gennemstrømmes af floden Limmat.
Se også
Topografi
Også kendt som Naturlandskab.