Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Eng

Indeks Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Indholdsfortegnelse

  1. 158 relationer: Agerhøne, Almindelig agermåne, Almindelig blåfugl, Almindelig brunelle, Almindelig fredløs, Almindelig jakobsstige, Almindelig kællingetand, Almindelig knopurt, Almindelig løvefod, Almindelig mjødurt, Almindelig rajgræs, Amt, Aurora (sommerfugl), § 3-naturtype, Østlig perlemorsommerfugl, Ægte mus, Baldrian, Bidende ranunkel, Biotop, Blåtop (art), Bogfinke, Brak, Bretagne, Brud (dyr), Bukkeblad (art), Buskrandøje, Djævelsbid, Draphavre (art), Ekstensivt landbrug, Ellesump, Engblåfugl, Engblomme (art), Engens plantesamfund, Engkarse, Engnellikerod, Engperlemorsommerfugl, Engpiber, Engrandøje, Engrapgræs, Engrottehale, Engstorkenæb, Europæisk hare, Fersk eng, Festgræs, Fladbælg, Frytle, Græs-familien, Græsrandøje, Grønåret kålsommerfugl, Gul iris, ... Expand indeks (108 mere) »

  2. Naturbrug

Agerhøne

Agerhøns. Bemærk den brunlige "hesteskoformede" plet på brystet - det er et godt kendetegn. Agerhønen (latin: Perdix perdix) er en fasanfugl i det åbne landskab.

Se Eng og Agerhøne

Almindelig agermåne

Almindelig agermåne (Agrimonia eupatoria) er en 30-80 cm høj flerårig urt med en opret vækst.

Se Eng og Almindelig agermåne

Almindelig blåfugl

Den almindelige blåfugl (Polyommatus icarus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Almindelig blåfugl

Almindelig brunelle

Almindelig brunelle (Prunella vulgaris) er en 5-25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks på enge og i vejkanter.

Se Eng og Almindelig brunelle

Almindelig fredløs

Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.

Se Eng og Almindelig fredløs

Almindelig jakobsstige

Almindelig jakobsstige eller bare Jakobsstige (Polemonium caeruleum) er en 30-90 cm høj urt med blå blomster.

Se Eng og Almindelig jakobsstige

Almindelig kællingetand

Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.

Se Eng og Almindelig kællingetand

Almindelig knopurt

Almindelig knopurt (Centaurea jacea) er en 20-70 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og høje enge.

Se Eng og Almindelig knopurt

Almindelig løvefod

Almindelig løvefod (Alchemilla vulgaris) er en løvfældende, tuedannende flerårig urt med opstigende stængler.

Se Eng og Almindelig løvefod

Almindelig mjødurt

Almindelig mjødurt (Filipendula ulmaria) er en 50-100 cm høj urt i Rosenfamilien, der vokser almindeligt i enge og moser i Danmark.

Se Eng og Almindelig mjødurt

Almindelig rajgræs

Almindelig rajgræs (Lolium perenne) er et 20-70 cm højt græs, der vokser på græsmarker, enge og vejkanter.

Se Eng og Almindelig rajgræs

Amt

Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.

Se Eng og Amt

Aurora (sommerfugl)

Aurora (Anthocharis cardamines) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.

Se Eng og Aurora (sommerfugl)

§ 3-naturtype

En § 3-naturtype er en naturtype der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, der indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper.

Se Eng og § 3-naturtype

Østlig perlemorsommerfugl

Østlig perlemorsommerfugl (Argynnis laodice) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Østlig perlemorsommerfugl

Ægte mus

Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.

Se Eng og Ægte mus

Baldrian

Baldrian (Valeriana) er en slægt med ca.

Se Eng og Baldrian

Bidende ranunkel

Bidende ranunkel (Ranunculus acris) er en flerårig plante i ranunkel-familien.

Se Eng og Bidende ranunkel

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Eng og Biotop

Blåtop (art)

Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.

Se Eng og Blåtop (art)

Bogfinke

Bogfinken (latin: Fringilla coelebs) er en 16 centimeter stor spurvefugl, der yngler i store dele af Europa og mod øst til Centralasien.

Se Eng og Bogfinke

Brak

En brakmark Brak betegner agerjord, som ikke bliver dyrket i omdrift, eller som ikke dyrkes som led i denne omdrift.

Se Eng og Brak

Bretagne

Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.

Se Eng og Bretagne

Brud (dyr)

Brud (Mustela nivalis) eller dværgvæsel er et rovdyr i mårfamilien og den mindste rovdyrart i Danmark.

Se Eng og Brud (dyr)

Bukkeblad (art)

Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.

Se Eng og Bukkeblad (art)

Buskrandøje

Buskrandøjen (Pyronia tithonus) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Buskrandøje

Djævelsbid

Djævelsbid (Succisa pratensis) er en 25-60 cm høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis på enge og overdrev.

Se Eng og Djævelsbid

Draphavre (art)

Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.

Se Eng og Draphavre (art)

Ekstensivt landbrug

En mindre gård nær Cimalmoto i de schweiziske bjerge. Jorden her er for det meste klippefyldt og skråningerne er meget stejle – dvs. sikkert uanvendelig til jorddyrkning, men et produktivt grundlag for svineavl. Ekstensivt landbrug (modsat intensivt landbrug) er et produktionssystem i landbruget, som kræver en mindre indsats af manuelt arbejde, gødning og kapital, set i forhold til det areal, der bliver dyrket.

Se Eng og Ekstensivt landbrug

Ellesump

Ellesump i april. L.A. Ring, ''Elletrunter'', 1893. Maleriet ejes af Dronning Margrethe II Ellesump er en næringsrig mose, domineret af Rød-el.

Se Eng og Ellesump

Engblåfugl

Engblåfugl (Polyommatus semiargus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Engblåfugl

Engblomme (art)

Engblomme (Trollius europaeus) er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på næringsrige enge, men er aftagende i hyppighed.

Se Eng og Engblomme (art)

Engens plantesamfund

Fugtig eng ved Gudenåen. Engens plantesamfund opstår typisk på steder, hvor man har opretholdt den klassiske dyrkningsform med høslæt ved Sankthans kombineret med eftergræsning for kreaturer resten af sæsonen.

Se Eng og Engens plantesamfund

Engkarse

Engkarse (Cardamine pratensis), ofte skrevet eng-karse, er en 20-40 cm høj urt, der vokser på enge, plæner og i grøfter.

Se Eng og Engkarse

Engnellikerod

Engnellikerod (Geum rivale), ofte skrevet eng-nellikerod, er en 20-40 cm høj, flerårig urt med kortstilkede blade.

Se Eng og Engnellikerod

Engperlemorsommerfugl

Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Engperlemorsommerfugl

Engpiber

''Anthus pratensis'' ''Cuculus canorus canorus'' + ''Anthus pratensis'' Engpiber (Anthus pratensis) er en mindre spurvefugl, der er udbredt i Europa og det vestlige Asien.

Se Eng og Engpiber

Engrandøje

Engrandøjen (Aphantopus hyperanthus) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Engrandøje

Engrapgræs

Engrapgræs (Poa pratensis), ofte skrevet eng-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.

Se Eng og Engrapgræs

Engrottehale

Engrottehale (Phleum pratense), ofte skrevet eng-rottehale, er et 20-120 cm højt græs, der vokser på fx enge og i vejkanter.

Se Eng og Engrottehale

Engstorkenæb

Engstorkenæb (Geranium pratense), ofte skrevet eng-storkenæb, er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark findes forvildet nær bebyggelse.

Se Eng og Engstorkenæb

Europæisk hare

Den europæiske hare (Lepus europaeus), eller blot kaldt haren, er en hareart, der findes i Europa samt som indført art i både Australien, Syd- og Nordamerika.

Se Eng og Europæisk hare

Fersk eng

Græssende tyrekalve på en fersk eng ved Egå Engsø En Fersk eng er en naturtype der ligger på lavt liggende arealer, ofte ved vandløb, søer eller moser.

Se Eng og Fersk eng

Festgræs

Festgræs (Hierochloë odorata) er en 25-60 centimeter høj, flerårig plante i græs-familien.

Se Eng og Festgræs

Fladbælg

Fladbælg (Lathyrus) består af omkring 100 arter, der er én- eller flerårige urter.

Se Eng og Fladbælg

Frytle

Frytle (Luzula) er en slægt med ca.

Se Eng og Frytle

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Se Eng og Græs-familien

Græsrandøje

Græsrandøje eller stort okseøje (Maniola jurtina) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Græsrandøje

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl (Pieris napi) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.

Se Eng og Grønåret kålsommerfugl

Gul iris

Gul iris (Iris pseudacorus) er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt med en stiv, opret vækst og gule blomster.

Se Eng og Gul iris

Gulaks

Gulaks (Anthoxanthum) er en slægt med 9 arter, som er udbredt på alle kontinenter (én af arterne findes tilmed på Falklandsøerne), men med hovedvægt i Centralasien.

Se Eng og Gulaks

Gulspurv

Gulspurven (Emberiza citrinella) er en fugleart i familien af værlinger.

Se Eng og Gulspurv

Habitat

Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.

Se Eng og Habitat

right Hø er urteagtige planter, der er høstet og tørret.

Se Eng og Hø

Høslæt

Høslæt eller høslet er en gammel driftsform.

Se Eng og Høslæt

Hjertegræs (art)

Hjertegræs (Briza media) er en græsart med en tæt, tueformet vækst.

Se Eng og Hjertegræs (art)

Hjortetrøst (plante)

Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.

Se Eng og Hjortetrøst (plante)

Hvene

Hvene (Agrostis) er en slægt med ca.

Se Eng og Hvene

Hvid okseøje

Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) er en 20-70 cm høj urt, der vokser på agerjord, vejkanter og enge.

Se Eng og Hvid okseøje

Hvidkløver

Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.

Se Eng og Hvidkløver

Isblåfugl

Isblåfugl (Polyommatus amandus) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Isblåfugl

Kabbeleje

Kabbeleje (Caltha) er en lille slægt med nogle få arter.

Se Eng og Kabbeleje

Kamgræs

Kamgræs (Cynosurus) er en slægt med ca.

Se Eng og Kamgræs

Kattehale (plante)

Kattehale (Lythrum salicaria) eller almindelig kattehale er en 50-100 cm høj urt, der vokser i f.eks.

Se Eng og Kattehale (plante)

Katteskæg

Katteskæg (Nardus stricta) er et 20-30 cm højt græs, der vokser på heder og sandede marker.

Se Eng og Katteskæg

Kællingetand

Kællingetand (Lotus) er en slægt med flere end 125 arter, som er udbredt på alle kontinenter (undtagen Antarktis), hvor de findes i plantesamfund fra lavlandet til de alpine toppe på bjergene.

Se Eng og Kællingetand

Kæmpestar

Kæmpe-Star (Carex pendula) er et 60-180 cm højt halvgræs, der vokser i skove på leret bund.

Se Eng og Kæmpestar

Kær (vådområde)

Et kær (sml. oldnordisk kjarr el. kjǫrr) kan være både en sump bevokset med tagrør, stargræs og lignende, eller en lille, lavvandet, evt.

Se Eng og Kær (vådområde)

Kærtidsel

Kærtidsel (Cirsium palustre), ofte skrevet kær-tidsel, er en 80-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.

Se Eng og Kærtidsel

Klæg

Klæg har flere betydninger.

Se Eng og Klæg

Kløver

Kløver (Trifolium) er en planteslægt med ca.

Se Eng og Kløver

Kløverblåfugl

Kløverblåfugl (Glaucopsyche alexis) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Kløverblåfugl

Kogleaks

Ordet "Kogleaks" er flertydigt, idet det refererer til fire forskellige slægter under Halvgræs-familien.

Se Eng og Kogleaks

Kragefod

''Comarum palustre'' Kragefod (Comarum palustre) er en 30-80 cm høj urt, der vokser i Danmark vokser f.eks.

Se Eng og Kragefod

Krybdyr

Krybdyr (Reptilia) eller reptiler er en parafyletisk klasse af hvirveldyr.

Se Eng og Krybdyr

Krybende læbeløs

Krybende læbeløs (Ajuga reptans) er en 5-40 cm høj, flerårig urt med rosetstillede blade, der findes i løvskov.

Se Eng og Krybende læbeløs

Krybende potentil

Krybende potentil (Potentilla reptans) er en krybende op til 25 cm høj urt, der i Danmark vokser f.eks.

Se Eng og Krybende potentil

Lancet-vejbred

Lancetvejbred (Plantago lanceolata), ofte skrevet lancet-vejbred, er en flerårig, cirka 10-40 cm høj urt, der vokser på åbne, græsbevoksede arealer.

Se Eng og Lancet-vejbred

Langbladet ærenpris

Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia) er en 40-80 cm høj urt, der vokser på fugtig bund i skovbryn og enge.

Se Eng og Langbladet ærenpris

Lægebaldrian

Lægebaldrian (Valeriana officinalis, forekommer også skrevet læge-baldrian), er en 30-150 centimeter høj urt, der i Danmark vokser i skove, grøfter og enge.

Se Eng og Lægebaldrian

Lægekvæsurt

Lægekvæsurt (Sanguisorba officinalis), også skrevet Læge-Kvæsurt, er en 60-90 cm høj urt, der i Danmark vokser meget sjældent i enge og moser.

Se Eng og Lægekvæsurt

Leverurt (art)

Parnassia palustris Leverurt (Parnassia palustris) er en planteart inden for Leverurt-slægten.

Se Eng og Leverurt (art)

Liden klokke

Liden klokke (Campanula rotundifolia) eller blåklokke er en 10-40 cm høj urt, der vokser langs vejkanter og på heder og overdrev.

Se Eng og Liden klokke

Lille kålsommerfugl

Lille kålsommerfugl (Pieris rapae) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.

Se Eng og Lille kålsommerfugl

Lysesiv

Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.

Se Eng og Lysesiv

Markfirben

Markfirbenet (latin: Lacerta agilis) er et firben i gruppen øgler.

Se Eng og Markfirben

Markperlemorsommerfugl

Markperlemorsommerfugl (Argynnis aglaja) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Markperlemorsommerfugl

Marsk

Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.

Se Eng og Marsk

Mørk pletvinge

Mørk pletvinge (Melitaea diamina) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Mørk pletvinge

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Eng og Middelalderen

Mjødurt

Slægten Mjødurt (Filipendula) tilhører Rosenfamilien og er udbredt med 15 arter i Europa, Asien og Nordamerika.

Se Eng og Mjødurt

Molinio-Arrhenatheretea

Bjoertvedt. Molinio-Arrhenatheretea (populært: engsamfund) er en klasse af plantesamfund med fire ordener og talrige forbund.

Se Eng og Molinio-Arrhenatheretea

Mose

sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.

Se Eng og Mose

Mosebunke

Mosebunke (Deschampsia cespitosa), ofte skrevet mose-bunke, er et 50-150 cm høj græs, der vokser på enge, ved grøfter og i fugtig skov.

Se Eng og Mosebunke

Mosser

Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.

Se Eng og Mosser

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Se Eng og Muld

Musvåge

Musvågen (latin: Buteo buteo) er en kraftig, bredskuldret rovfugl.

Se Eng og Musvåge

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven eller formelt: Lov om naturbeskyttelse defineres i Lovbekendtgørelse nr 240 af 13 marts 2019 om naturbeskyttelse. Den første naturbeskyttelseslov trådte i kraft den 1.

Se Eng og Naturbeskyttelsesloven

Nellikerod

Slægten Nellikerod (Geum) er udbredt i Europa, Nordasien og Nord- og Sydamerika.

Se Eng og Nellikerod

Nyserøllike

Nyserøllike (Achillea ptarmica), ofte skrevet nyse-røllike, er en 25-60 cm høj flerårig urt med en opstigende vækst.

Se Eng og Nyserøllike

Okker

Prøver af forskellige okkere. Samling af okkerfarver. Okker (af ὠχρός, ochrós, ”bleggul” eller ”gusten”) er oprindeligt den fælles betegnelse for naturligt forekommende gule, brunlige og røde jordarter, der findes som sedimentære aflejringer.

Se Eng og Okker

Okkergul randøje

Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus) er en sommerfugl, som tilhører takvingefamilien.

Se Eng og Okkergul randøje

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Eng og Overdrev

Pattedyr

Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).

Se Eng og Pattedyr

Pile-slægten

Pile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske.

Se Eng og Pile-slægten

Plagiomnium

Plagiomnium (Krybstjerne) er en slægt af mosser med omkring 25 arter i verden, hvoraf syv findes i Danmark.

Se Eng og Plagiomnium

Polytrichum

Polytrichum (Jomfruhår) er en slægt af mosser med omkring 39 arter i verden, hvoraf de fem findes i Danmark.

Se Eng og Polytrichum

Ranunkel

Ranunkel (Ranunculus) er en slægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.

Se Eng og Ranunkel

Rapgræs

Rapgræs (Poa) er en slægt i græs-familien (Poaceae), med omkr.

Se Eng og Rapgræs

Rådyr

thumb Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.

Se Eng og Rådyr

Rævehale

Rævehale (Alopecurus) er en slægt med ca.

Se Eng og Rævehale

Rød svingel

Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.

Se Eng og Rød svingel

Rødrygget tornskade

Rødrygget tornskade (Lanius collurio) tilhører tornskadefamilien, og der er tale om en ca.

Se Eng og Rødrygget tornskade

Rødtop

Rødtop (Odontites) er en slægt af planter, der består af omkring 30 arter, hvoraf en enkelt findes vildtvoksende i Danmark.

Se Eng og Rødtop

Rørhvene

Rørhvene (Calamagrostis) er en planteslægt, der er udbredt over hele Europa.

Se Eng og Rørhvene

Rejnfan

Rejnfan (Tanacetum vulgare) (også stavet regnfang) eller guldknap er en 50-100 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og strandvolde.

Se Eng og Rejnfan

Rottehale

Rottehale har flere betydninger:;Hovedbetydning.

Se Eng og Rottehale

Sanglærke

Sanglærke Sanglærken (Alauda arvensis) er en spurvefugl på cirka 18 centimeter, der forekommer spontant i Europa, Nordafrika og dele af Asien og desuden er introduceret til andre verdensdele.

Se Eng og Sanglærke

Sødgræs

Slægten Sødgræs (Glyceria) er udbredt med ca.

Se Eng og Sødgræs

Siv

Siv (Juncus) er stauder med opret vækst og glatte stængler.

Se Eng og Siv

Skærbredpande

Skærbredpanden (Pyrgus serratulae) er en sommerfugl i bredpandefamilien.

Se Eng og Skærbredpande

Skjaller

Skjaller (Rhinanthus) er en slægt med henved 30 arter, der er udbredt i Holarktis, altså Asien, Nordamerika og Europa.

Se Eng og Skjaller

Skovperlemorsommerfugl

Skovperlemorsommerfugl (Argynnis adippe) er en sommerfugl i takvingefamilien.

Se Eng og Skovperlemorsommerfugl

Skråstregbredpande

Skråstregbredpande (Thymelicus sylvestris) er en sommerfugl i bredpandefamilien.

Se Eng og Skråstregbredpande

Slangeurt

Slangeurt (Bistorta officinalis) er en kraftigt voksende, løvfældende staude.

Se Eng og Slangeurt

Slovakiet

Slovakiet er en stat i Centraleuropa.

Se Eng og Slovakiet

Snerre

Snerre (Galium) er en stor slægt med flere end 250 arter, som er udbredt i de tempererede egne på både den nordlige og den sydlige halvkugle.

Se Eng og Snerre

Snog

Snogen (latin: Natrix natrix) er en slange i snoge-familien.

Se Eng og Snog

Spættet bredpande

Spættet bredpande (Pyrgus malvae) er en sommerfugl i bredpandefamilien.

Se Eng og Spættet bredpande

Spejlbredpande

Spejlbredpande (Heteropterus morpheus) er en sommerfugl i bredpandefamilien.

Se Eng og Spejlbredpande

Spids nøgenhat

Spids nøgenhat, Psilocybe semilanceata (på engelsk Liberty Cap) er den næst-stærkeste hallucinogene svamp i Europa.

Se Eng og Spids nøgenhat

Star-slægten

Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.

Se Eng og Star-slægten

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Eng og Staude

Stålorm

Stålormen (Anguis fragilis) er en 30 til 40 centimeter lang slangeformet øgle, der fortrinsvis er udbredt i Europa på skyggefulde og fugtige habitater, hvor den især lever af regnorme.

Se Eng og Stålorm

Stiv star

Stiv Star (Carex elata) er et 10-50 cm højt halvgræs, der vokser i næringsrig, våd bund ved ferskvand.

Se Eng og Stiv star

Stor kålsommerfugl

Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae) er en sommerfugl i hvidvingefamilien.

Se Eng og Stor kålsommerfugl

Stor stjerneskærm

''Astrantia major'' Stor stjerneskærm (Astrantia major) - eller blot kaldt Stjerneskærm - er en 30-100 cm høj urt, der i Danmark findes forvildet ved bebyggelser og på affaldspladser.

Se Eng og Stor stjerneskærm

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Se Eng og Strandenge

Stregbredpande

Stregbredpande (Thymelicus lineola) er en sommerfugl i bredpandefamilien.

Se Eng og Stregbredpande

Succession (økologi)

Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.

Se Eng og Succession (økologi)

Surt overdrev

Katteskæg (''Nardus stricta'') er karakterplante for denne naturtype. Overdrev og græsheder er lidt mere almindelige end dem på kalkrig jord.

Se Eng og Surt overdrev

Svingel

Svingel (Festuca) er en græsslægt, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika.

Se Eng og Svingel

Tårnfalk

Tårnfalkens æg. Tårnfalken (Falco tinnunculus) er en rovfugl, der findes over store dele af Europa, Asien og Afrika.

Se Eng og Tårnfalk

Tørv

Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.

Se Eng og Tørv

Tidvis våd eng

Rank Potentil med store, lysegule blomster i efteråret.> Når enge er våde i korte perioder (oftest om foråret), udvikles der en bestemt naturtype, som er domineret af græsarten Blåtop.

Se Eng og Tidvis våd eng

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Eng og Tokimbladede

Tormentil

Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.

Se Eng og Tormentil

Trævlekrone

Trævlekrone (Silene flos-cuculi) er en 20-50 cm høj urt, der vokser på fugtige enge.

Se Eng og Trævlekrone

Trehage

Trehage (Triglochin) er en slægt med 18 arter, der er udbredt i Australien, Nordamerika og Europa.

Se Eng og Trehage

Troldurt

Troldurt (Pedicularis) er en slægt med ca.

Se Eng og Troldurt

Tusindfryd (art)

Tusindfryd (Bellis perennis) eller Bellis er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåbne steder.

Se Eng og Tusindfryd (art)

Tyrkiet

Tyrkiet (Türkiye), officielt Republikken Tyrkiet (Türkiye Cumhuriyeti), er et eurasisk land, der dækker halvøen Anatolien i det sydvestlige Asien og dele af Thrakien (Rumelien) i Sydeuropas Balkanregion.

Se Eng og Tyrkiet

Urtebræmme

Døvnælde ved bredden af Århus Å. Denne naturtype opstår, hvor der er rigelig adgang til kvælstof i jorden, og hvor bunden aldrig tørrer helt ud.

Se Eng og Urtebræmme

Vejbred

Vejbred (Plantago) er en planteslægt med ca.

Se Eng og Vejbred

Vellugtende gulaks

Vellugtende gulaks (Anthoxanthum odoratum) er en 25-50 cm høj græsplante, der vokser på enge, overdrev og i lyse skove.

Se Eng og Vellugtende gulaks

Vibefedt (plante)

Vibefedt (Pinguicula vulgaris), også kaldt Almindelig Vibefedt, er en kødædende plante i blærerod-familien.

Se Eng og Vibefedt (plante)

Violetrandet ildfugl

Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) er en sommerfugl i blåfuglefamilien.

Se Eng og Violetrandet ildfugl

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Se Eng og 20. århundrede

Se også

Naturbrug

Også kendt som Biotoper:Eng.

, Gulaks, Gulspurv, Habitat, , Høslæt, Hjertegræs (art), Hjortetrøst (plante), Hvene, Hvid okseøje, Hvidkløver, Isblåfugl, Kabbeleje, Kamgræs, Kattehale (plante), Katteskæg, Kællingetand, Kæmpestar, Kær (vådområde), Kærtidsel, Klæg, Kløver, Kløverblåfugl, Kogleaks, Kragefod, Krybdyr, Krybende læbeløs, Krybende potentil, Lancet-vejbred, Langbladet ærenpris, Lægebaldrian, Lægekvæsurt, Leverurt (art), Liden klokke, Lille kålsommerfugl, Lysesiv, Markfirben, Markperlemorsommerfugl, Marsk, Mørk pletvinge, Middelalderen, Mjødurt, Molinio-Arrhenatheretea, Mose, Mosebunke, Mosser, Muld, Musvåge, Naturbeskyttelsesloven, Nellikerod, Nyserøllike, Okker, Okkergul randøje, Overdrev, Pattedyr, Pile-slægten, Plagiomnium, Polytrichum, Ranunkel, Rapgræs, Rådyr, Rævehale, Rød svingel, Rødrygget tornskade, Rødtop, Rørhvene, Rejnfan, Rottehale, Sanglærke, Sødgræs, Siv, Skærbredpande, Skjaller, Skovperlemorsommerfugl, Skråstregbredpande, Slangeurt, Slovakiet, Snerre, Snog, Spættet bredpande, Spejlbredpande, Spids nøgenhat, Star-slægten, Staude, Stålorm, Stiv star, Stor kålsommerfugl, Stor stjerneskærm, Strandenge, Stregbredpande, Succession (økologi), Surt overdrev, Svingel, Tårnfalk, Tørv, Tidvis våd eng, Tokimbladede, Tormentil, Trævlekrone, Trehage, Troldurt, Tusindfryd (art), Tyrkiet, Urtebræmme, Vejbred, Vellugtende gulaks, Vibefedt (plante), Violetrandet ildfugl, 20. århundrede.