Hurtigere adgang end browser!
39 relationer: Bark (plantedel), Bægerblad, Bær, Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, England, Etårsskud, Frankrig, Frø (plantedel), Frugt, Gren (plantedel), Have, Knop (plantedel), Krat, Læhegn, Løvfældende, Marts, Meldug, Mineralrige, Muld, Overhængende, Planter, Podning, Ribs-familien, Ribs-slægten, Rod (plantedel), Skov, Skovbryn, Spiring (plante), Stenbræk-ordenen, Tokimbladede, Torn, 16. århundrede, 1800, 900.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Stikkelsbær og Bark (plantedel) · Se mere »
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Ny!!: Stikkelsbær og Bægerblad · Se mere »
Bær
Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.
Ny!!: Stikkelsbær og Bær · Se mere »
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Ny!!: Stikkelsbær og Blad (plantedel) · Se mere »
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Ny!!: Stikkelsbær og Bladrand · Se mere »
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Ny!!: Stikkelsbær og Blomst · Se mere »
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Ny!!: Stikkelsbær og Carl von Linné · Se mere »
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Ny!!: Stikkelsbær og Danmark · Se mere »
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Ny!!: Stikkelsbær og Dækfrøede planter · Se mere »
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Ny!!: Stikkelsbær og England · Se mere »
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Ny!!: Stikkelsbær og Etårsskud · Se mere »
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Stikkelsbær og Frankrig · Se mere »
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Ny!!: Stikkelsbær og Frø (plantedel) · Se mere »
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Ny!!: Stikkelsbær og Frugt · Se mere »
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Ny!!: Stikkelsbær og Gren (plantedel) · Se mere »
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Ny!!: Stikkelsbær og Have · Se mere »
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Ny!!: Stikkelsbær og Knop (plantedel) · Se mere »
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Ny!!: Stikkelsbær og Krat · Se mere »
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Ny!!: Stikkelsbær og Læhegn · Se mere »
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Ny!!: Stikkelsbær og Løvfældende · Se mere »
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Ny!!: Stikkelsbær og Marts · Se mere »
Meldug
Mug på en nyligt inficeret plante. Meldug er en plantesygdom forårsaget af medlemmer af Meldugfamilien (Erysiphaceae), der er en stor gruppe af sæksvampeslægter, der er parasitter på levende blade og skud.
Ny!!: Stikkelsbær og Meldug · Se mere »
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Ny!!: Stikkelsbær og Mineralrige · Se mere »
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Ny!!: Stikkelsbær og Muld · Se mere »
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Ny!!: Stikkelsbær og Overhængende · Se mere »
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Ny!!: Stikkelsbær og Planter · Se mere »
Podning
En kopulation med flere ædelris på en ældre gren af Sød-Kirsebær. Podning er et generelt udtryk for en vegetativ formeringsmåde.
Ny!!: Stikkelsbær og Podning · Se mere »
Ribs-familien
Ribs-Familien (Grossulariaceae) har kun én slægt, og beskrivelsen af udbredelse og kendetegn skal altså søges dér.
Ny!!: Stikkelsbær og Ribs-familien · Se mere »
Ribs-slægten
Slægten Ribs (Ribes) er udbredt med flere end 100 arter i både Europa, Asien, Nordamerika og Sydamerika.
Ny!!: Stikkelsbær og Ribs-slægten · Se mere »
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Ny!!: Stikkelsbær og Rod (plantedel) · Se mere »
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Ny!!: Stikkelsbær og Skov · Se mere »
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Ny!!: Stikkelsbær og Skovbryn · Se mere »
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Ny!!: Stikkelsbær og Spiring (plante) · Se mere »
Stenbræk-ordenen
Stenbræk-ordenen (Saxifragales) er kendetegnet ved, at alle arter indeholder ellaginsyre, myricetin og flavonoler.
Ny!!: Stikkelsbær og Stenbræk-ordenen · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Stikkelsbær og Tokimbladede · Se mere »
Torn
Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.
Ny!!: Stikkelsbær og Torn · Se mere »
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Ny!!: Stikkelsbær og 16. århundrede · Se mere »
1800
Året 1800 startede på en onsdag.
Ny!!: Stikkelsbær og 1800 · Se mere »
900
---- Se også 900 (tal) ----.
Ny!!: Stikkelsbær og 900 · Se mere »
Omdirigeringer her:
Ribes uva-crispa, Stikkelsbær (Ribes uva-crispa), Stikkelsbær-busk.
