Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stor blåtop

Indeks Stor blåtop

Stor blåtop (Molinia litoralis) er en flerårig, urteagtig græsart med en tueformet vækst.

Indholdsfortegnelse

  1. 46 relationer: Almindelig fredløs, Anatolien, Art, Bægerblad, Biotop, Blad (plantedel), Blåtop-slægten, Blomst, Blomstring (botanik), Bukkeblad (art), Danmark, Dækfrøede planter, Efterår, Enkimbladede, Europa, Februar, Frø (plantedel), Georgien, Græs-familien, Græs-ordenen, Grus, Guldazalea, Gyldenris, Hvid næbfrø, Juli, Kalk, Kaukasus, Kongebregne (art), Liden ulvefod, Næringsstof (plantenæring), Nød, Overhængende, Planter, Rod (plantedel), Rundbladet soldug, Sarsaparil, September, Skygge, Star-slægten, Tørst (planteart), Tørvemos, Tormentil, Trævlerod, Urteagtig, Vådområde, Voks.

Almindelig fredløs

Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.

Se Stor blåtop og Almindelig fredløs

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Stor blåtop og Anatolien

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Stor blåtop og Art

Bægerblad

Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.

Se Stor blåtop og Bægerblad

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Stor blåtop og Biotop

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Stor blåtop og Blad (plantedel)

Blåtop-slægten

Blåtop-slægten (Molinia) er en planteslægt som er udbredt i Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien og Østasien samt Europa med 2-3 arter.

Se Stor blåtop og Blåtop-slægten

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Stor blåtop og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Stor blåtop og Blomstring (botanik)

Bukkeblad (art)

Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.

Se Stor blåtop og Bukkeblad (art)

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Stor blåtop og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Stor blåtop og Dækfrøede planter

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Stor blåtop og Efterår

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Se Stor blåtop og Enkimbladede

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Stor blåtop og Europa

Februar

Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.

Se Stor blåtop og Februar

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Stor blåtop og Frø (plantedel)

Georgien

Georgien (საქართველო) er en selvstændig stat i Kaukasus i Østeuropa.

Se Stor blåtop og Georgien

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Se Stor blåtop og Græs-familien

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Se Stor blåtop og Græs-ordenen

Grus

Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.

Se Stor blåtop og Grus

Guldazalea

Guldazalea (Rhododendron luteum) er en løvfældende busk med en åben vækst.

Se Stor blåtop og Guldazalea

Gyldenris

Gyldenris (Solidago) er en planteslægt, som er udbredt i Europa og Nordamerika med langt de fleste arter i det sidstnævnte område.

Se Stor blåtop og Gyldenris

Hvid næbfrø

Hvid næbfrø (Rhynchospora alba) er et 10-50 cm højt halvgræs med hvide, blomsterlignende aks og en løs, tueformet vækst.

Se Stor blåtop og Hvid næbfrø

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Stor blåtop og Juli

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.

Se Stor blåtop og Kalk

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Stor blåtop og Kaukasus

Kongebregne (art)

Kongebregne (Osmunda regalis) er en 50-150 cm høj bregne, der i Danmark findes vildtvoksende i moser og skovlysninger.

Se Stor blåtop og Kongebregne (art)

Liden ulvefod

Liden ulvefod (Lycopodiella inundata) er en 3-8 cm høj karplante, der i Danmark vokser på åben bund i f.eks.

Se Stor blåtop og Liden ulvefod

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Stor blåtop og Næringsstof (plantenæring)

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Stor blåtop og Nød

Overhængende

Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.

Se Stor blåtop og Overhængende

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Stor blåtop og Planter

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Stor blåtop og Rod (plantedel)

Rundbladet soldug

Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoserSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2.

Se Stor blåtop og Rundbladet soldug

Sarsaparil

Sarsaparil (Smilax) er en slægt med ca.

Se Stor blåtop og Sarsaparil

September

September er årets niende måned.

Se Stor blåtop og September

Skygge

Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.

Se Stor blåtop og Skygge

Star-slægten

Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.

Se Stor blåtop og Star-slægten

Tørst (planteart)

Tørst (Frangula alnus) er en op til 7 meter høj busk, der vokser på fugtig bund i skove og moser.

Se Stor blåtop og Tørst (planteart)

Tørvemos

Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.

Se Stor blåtop og Tørvemos

Tormentil

Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.

Se Stor blåtop og Tormentil

Trævlerod

Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.

Se Stor blåtop og Trævlerod

Urteagtig

Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.

Se Stor blåtop og Urteagtig

Vådområde

Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.

Se Stor blåtop og Vådområde

Voks

Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.

Se Stor blåtop og Voks

Også kendt som Molinia altissima, Molinia arundinacea, Molinia litoralis, Pibegræs, Pibegræs (Molinia altissima).