Indholdsfortegnelse
49 relationer: Østsibirisk tajga, Bæver, Biom, Birk, Canadisk nåleskov, Elg, Fugle, Fyrreslægten, Gran-slægten, Højmose, Insekter, Jærv, Jord, Klima, Krage, Lækat, Lemming, Los, Loxia, Mårfamilien, Mejser, Midnatssol, Naturskov, Nåleskov på Uralbjergene, Nåletræer, Nearktiske zone, Nedbrydere, Nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen, Palæarktiske zone, Pattedyr, Pine barrens, Plantesamfund, Røn, Regn, Rensdyr, Rimfrost, Skandinavisk og russisk nåleskov, Sne, Snehare, Spætter, Stedsegrøn, Succession (økologi), Tajga og græsområder på Kamtjatka, Tåge, Trækfugl, Tundra, Udvaskning, Ulv, Vegetation.
- Skove
Østsibirisk tajga
Sibirisk taiga nord for Khabarovsk. Økozonen østsibirisk taiga dækker det meste af det nordøstlige Asien, hvor den er den potentielle vegetation.
Bæver
Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.
Biom
Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.
Birk
Slægten Birk (Betula) er udbredt med ca.
Canadisk nåleskov
Skov, domineret af ''Picea glauca'', i Quebec, Canada. De canadiske nåleskove er en af økoregionerne i i den nearktiske økozone.
Elg
Elgen (Alces alces) eller elsdyret er en stor hjort, som er udbredt i Sverige, Norge, Finland, de baltiske lande, det nordlige og mellemste Rusland, gennem Sibirien og helt ud til Stillehavet.
Se Tajga og Elg
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Fyrreslægten
Fyrreslægten (Pinus) er en stor slægt med ca. 100 arter af nåletræer. Alle arter er stedsegrønne og slægten er udbredt fra trægrænsen i Nordnorge til sandområder i den tropiske zone. Slægten kendes på, at nålene sidder i bundter på dværgskud.
Gran-slægten
Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer.
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Jærv
Jærven (Gulo gulo) er det største landlevende medlem i mårfamilien og det eneste medlem af slægten Gulo.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Krage
Gråkrage og sortkrage Krage er det almindeligt brugte navn for gråkrage, der er den mest udbredte krage i Danmark, og sortkrage.
Lækat
En lækat eller hermelin (latin Mustela erminea) er et rovdyr i mårfamilien.
Lemming
Lemmingen (latin:Lemmus lemmus, norsk:lemen, svensk:fjällämmel) er en gnaver og er udbredt i kolde og arktiske strøg, som i Kolahalvøen og i de høje bjerge i Skandinavien.
Los
Lossen (slægten latin Lynx) er et rovdyr i kattefamilien.
Se Tajga og Los
Loxia
Loxia (korsnæbslægten) er en slægt af spurvefugle, der er udbredt med fem arter i Europa og Asien.
Mårfamilien
Mårfamilien (Mustelidae) er den største familie i rovdyrordenen.
Mejser
Mejser (Paridae) er en familie af små, rastløse fugle med ret stort hoved og et kort, men kraftigt næb.
Midnatssol
Midnatssol ved Tromsø. Midnatssol eller polardag er navnet på det fænomen, at Solen nord for nordlige polarkreds og syd for den sydlige polarkreds en eller flere nætter hvert år ikke går ned under horisonten.
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Nåleskov på Uralbjergene
Nåleskov ved Chusovaja floden i Uralbjergene. Økozonen nåleskov på Uralbjergene dækker bjergskråninger på den nord-sydgående bjergkæde, Ural-bjergene, der danner Europas østlige grænse mod Asien.
Se Tajga og Nåleskov på Uralbjergene
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Nearktiske zone
Den nearktiske zone (af græsk neo.
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.
Nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen
Nåleskove i Muskwabjergene. De nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen er en økoregion på området Det canadiske skjold, og de findes langs Muskwa-floden og rundt om Lille Slavesø i staten Alberta i det vestlige Canada.
Se Tajga og Nordlige skove ved Muskwa-Slavesøen
Palæarktiske zone
Den palæarktiske zone. Den palæarktiske zone (ordret: den ”gammelarktiske zone” fra græsk palaios.
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Pine barrens
Pine barrens (.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Røn
Røn (Sorbus) er en slægt med 100-200 arter af små træer og buske.
Se Tajga og Røn
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Rensdyr
Kort over udbredelsen af det euroasiatiske rensdyr (rødt) og karibu (grønt) Rensdyret (eller blot renen, Rangifer tarandus) tilhører hjortefamilien og lever i nordlige tundraområder.
Rimfrost
Græsblade dækket af rimfrost. Rimfrost (ofte forkortet rim) er deposition af vanddamp til iskrystaller, der afsættes, når luftens temperatur falder under dugpunktet i frostvejr.
Skandinavisk og russisk nåleskov
Nåleskov på Karelen. De skandinaviske og russiske nåleskove en sammenhængende økoregion, som dækker Skandinavien, Finland og de nordlige dele af det europæiske Rusland.
Se Tajga og Skandinavisk og russisk nåleskov
Sne
Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.
Se Tajga og Sne
Snehare
En snehare (Lepus timidus) eller nordhare har en kropslængde fra 46 cm til 60 cm.
Spætter
Spætter (Picidae) er en familie af spættefugle.
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Se Tajga og Succession (økologi)
Tajga og græsområder på Kamtjatka
Gejserdalen på Kamtjatka med taiga og græsområder på bjergskråningerne. Økozonen Taiga og græsområder på Kamtjatka dækker Kamtjatka, der er en halvø på stillehavssiden af det eurasiske kontinent, og øerne syd for Kamtjatka.
Se Tajga og Tajga og græsområder på Kamtjatka
Tåge
Tåge Tåge over Savoureuse-dalen set fra Ballon d'Alsace.(Foto: Bresson Thomas) Skarnsundbroen i tåge i september 2014 Tåge er en sky der ligger på jorden; bittesmå dråber af vand der er lette nok til at svæve omkring i luften uden at falde ned som nedbør.
Trækfugl
Trækkende traner. Trækfugle er i zoologi fugle, der forår og efterår foretager retningsbestemte træk mellem et yngleområde og et vinterkvarter, hvorved centrum for bestandens udbredelse forskydes..
Tundra
Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.
Udvaskning
Man taler om udvaskning, når nedbørsmængden er så stor, at netto-vandbevægelsen i jorden er nedadgående.
Ulv
Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika.
Se Tajga og Ulv
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se også
Skove
- Jungle
- Laurisilva
- Miyawaki skov
- Skov
- Skovlysning
- Tajga
- Tempererede Nåleskove
- Tempereret løvfældende skov
- Tempereret regnskov
- Tropisk og subtropisk nåleskov
Også kendt som Taiga.