Indholdsfortegnelse
54 relationer: Al, Bakterier, Base (kemi), Blegsand, Carbonat, Energi, FAOs jordklassificering, Førne, Fysik, Gartneri, Gel, Gnejs, Granit, Grus, Hav, Havbund, Havebrug, Humus, Jordbundsøkologi, Jordbundsbiologi, Jordbundsforhold, Jordbundslære, Jorden, Kalksten, Kemi, Konglomerat (geologi), Landbrug, Lava, Ler, Materiale, Metamorfe bjergarter, Mikroorganisme, Mikroskop, Morr, Muld, Organisk (oprindelse), Organisk materiale, Organisme, Overjord, Planet, Råjord, Sand, Sandsten, Sediment, Silikat, Silt, Skifer, Skovbrug, Sten, Stjerne, ... Expand indeks (4 mere) »
- Havedyrkning
- Naturbrug
- Naturmaterialer
Al
Al er et udfældningslag, der opstår et stykke nede i jorden, når sur jordvæske fører opløste metalioner med ned.
Se Jord og Al
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Blegsand
Blegsand er det grå, afblegede sand, som ligger lige neden under førnelaget på morrbund.
Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
FAOs jordklassificering
FN-organisationen FAO har udviklet en overnational klassificering af jordtyper, som kaldes World Soil Classification.
Se Jord og FAOs jordklassificering
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gartneri
Gartneri er det jordbrugsfag, som beskæftiger sig med produktion af levende planter og grønsager.
Gel
Gel er et geléagtigt stof, der bruges ved mange laboratorieundersøgelser.
Se Jord og Gel
Gnejs
Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Grus
Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.
Se Jord og Grus
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Se Jord og Hav
Havbund
Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst.
Havebrug
Illustration af havearbejde fra 1607. Havebrug er – strengt taget – en proces, hvor fødevarer frembringes ved intensiv dyrkning af visse planter.
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Jordbundsøkologi
Hyfer af en mykorrhizadannende svamp (hvide) og rødder af Hvid-Gran (brune) på en meget ung pløkplante. Man kan betragte jordbunden som et formindsket billede af klodens forhold.
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Jord og Kemi
Konglomerat (geologi)
Konglomerat i Death Valley På Smøla findes bolle-konglomerat. Konglomerat er en sedimentær bjergart.
Se Jord og Konglomerat (geologi)
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Se Jord og Lava
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Se Jord og Ler
Materiale
Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.
Metamorfe bjergarter
Et stykke af den metamorfe bjergart kvartsit. Metamorfe bjergarter er omdannede bjergarter.
Se Jord og Metamorfe bjergarter
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Se Jord og Morr
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Se Jord og Muld
Organisk (oprindelse)
Man siger om organismer, materialer, stoffer eller processer, at de er organiske, når de knyttet til levende væsner.
Se Jord og Organisk (oprindelse)
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Se Jord og Sand
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Sediment
Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Silt
Bil dækket af silt efter en oversvømmelse Silt er en jordtype med jordpartikler af en kornstørrelse mellem 0,002 og 0,063 mm.
Se Jord og Silt
Skifer
Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.
Skovbrug
Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.
Sten
Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.
Se Jord og Sten
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Jord og Vand
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Se Jord og Vind
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se også
Havedyrkning
- Økologisk havedyrkning
- Beskæring af planter
- Bestøvning
- Bokashi
- Bunddække
- Drivhus
- Frugtbarhed (jordbund)
- Gødning
- Gartneri
- Graddag
- Greenkeeper
- Hårdførhed
- Hårdførhedszone
- Jord
- Jordtype
- Kapillarbrydende lag
- Naturgødning
- Permakultur
- Planteskole
- Rodskud
- Stratificering (botanik)
- Tæppebed
- Udvaskning
- Urban gardening
- Vinavl
Naturbrug
- Bocage
- Bondegård
- Brandbælte
- Eng
- FAOs jordklassificering
- Hede
- Jord
- Kunstvanding
- Naturgenopretning
- Struktur (jordbund)
Naturmaterialer
- Bast (fiber)
- Bolus
- Grus
- Halm
- Jord
- Knoldebro
- Ler
- Letklinker
- Mineral
- Ral (geologi)
- Skærver
- Stråtag
- Træ (materiale)
Også kendt som Jordbund, Plantejord.