Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Tryggelev Nor

Indeks Tryggelev Nor

Tryggelev Nor er et nor der ligger på vestkysten af Sydlangeland.

Indholdsfortegnelse

  1. 36 relationer: Bagenkop, Dødis, Dige, Dræning, Eng, EU-habitatområde, Ferskvand, Fugle, Fuglebeskyttelsesområde, Fuglereservat, Fugleværnsfonden, Istid, Kvælstof, Kystlaguner og strandsøer, Landvinding, Langeland, Mose, Natura 2000, Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav, Naturfredning i Danmark, Naturgenopretning, Nørreballe Nor, Nor, Overdrev, Plettet rørvagtel, Rørdrum, Rørhøg, Ristinge, Saltvand, Skægmejse, Strandenge, Strandvold med flerårige planter, Tagrør, Vådområde, 19. århundrede, 1980'erne.

Bagenkop

Bagenkop er en havneby på det sydlige Langeland med, beliggende 52 km syd for Lohals, 27 km sydvest for Spodsbjerg og 25 km syd for kommunesædet Rudkøbing.

Se Tryggelev Nor og Bagenkop

Dødis

Dødis efterladt af en gletsjer i Østrig Dødis er gletsjeris, der ikke længere er i bevægelse.

Se Tryggelev Nor og Dødis

Dige

Diget ved Tønning Diger er volde, mure eller dæmninger, der har til opgave at holde vandet på den ene side.

Se Tryggelev Nor og Dige

Dræning

Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.

Se Tryggelev Nor og Dræning

Eng

Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.

Se Tryggelev Nor og Eng

EU-habitatområde

EU-habitatområde er et naturområde der er beskyttet efter EUs Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) som forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU.

Se Tryggelev Nor og EU-habitatområde

Ferskvand

Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.

Se Tryggelev Nor og Ferskvand

Fugle

Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.

Se Tryggelev Nor og Fugle

Fuglebeskyttelsesområde

Fuglebeskyttelsesområder er særlige naturområder, der skal hjælpe til at opretholde og sikre levestederne for ynglefugle, rastepladser for fugletrækket og overvintringssteder for vintergæster og standfugle.

Se Tryggelev Nor og Fuglebeskyttelsesområde

Fuglereservat

Et fuglereservat (også kaldet ornitologisk reservat) er et tilflugtssted for fugle.

Se Tryggelev Nor og Fuglereservat

Fugleværnsfonden

Fugleværnsfonden er en almennyttig, erhvervsdrivende naturfond etableret af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i 1966.

Se Tryggelev Nor og Fugleværnsfonden

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Tryggelev Nor og Istid

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Tryggelev Nor og Kvælstof

Kystlaguner og strandsøer

Kystlagune omkring den tyske ø Hiddensee nær Rügen. Kystlaguner og strandsøer er forholdsvis lavvandede områder med salt eller brakt vand, adskilt fra havet ved smalle landtanger.

Se Tryggelev Nor og Kystlaguner og strandsøer

Landvinding

Landvinding er en måde at øge mængden af frugtbar jord.

Se Tryggelev Nor og Landvinding

Langeland

Langeland er en ø beliggende mellem Fyn, Tåsinge og Ærø mod vest og Lolland mod øst i Langelandsbæltet, eller den sydlige del af Storebælt.

Se Tryggelev Nor og Langeland

Mose

sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.

Se Tryggelev Nor og Mose

Natura 2000

Burgwald i Hessen, Tyskland er et af de mange europæiske Natura 2000-områder NATURA 2000 er et fælleseuropæisk projekt, der drejer sig om naturbeskyttelse.

Se Tryggelev Nor og Natura 2000

Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav

Natura 2000-område nr.

Se Tryggelev Nor og Natura 2000-område nr. 127 Sydfynske Øhav

Naturfredning i Danmark

Råbjerg Mile er en fredet vandreklit. Naturfredning i Danmark er et redskab til bevarelse og pleje af naturområder, som på grund af deres landskabelige værdi, beliggenhed eller flora og fauna har væsentlig betydning for almenheden.

Se Tryggelev Nor og Naturfredning i Danmark

Naturgenopretning

Den genoprettede (men genslyngede) Skjern Å. Naturgenopretning er betegnelsen for et fysisk indgreb i landskabet som genskaber en tidligere naturtilstand på en given lokalitet.

Se Tryggelev Nor og Naturgenopretning

Nørreballe Nor

Nørreballe Nor er et tidligere afvandet nor, der ved et naturgenopretningsprojekt i 2004 blev genskabt til en 54 hektar stor sø på dettabteland.dk.

Se Tryggelev Nor og Nørreballe Nor

Nor

Fisker ved Arnæs Nor Et nor (af gammeldansk snævert farvand) er et mindre vandområde, som kun er forbundet med havet med en smal rende og en flademæssig udstrækning på højst nogle få kvadratkilometer.

Se Tryggelev Nor og Nor

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Tryggelev Nor og Overdrev

Plettet rørvagtel

Plettet rørvagtel (Porzana porzana) er en 23 centimeter lang fugl, der yngler spredt i Europa og dele af Asien.

Se Tryggelev Nor og Plettet rørvagtel

Rørdrum

Rørdrum (Botaurus stellaris) er en hejre i ordenen Pelecaniformes, der lever i Europa, Nordafrika og et bælte gennem Asien.

Se Tryggelev Nor og Rørdrum

Rørhøg

Rørhøgen (Circus aeruginosus) er en rovfugl med et vingefang på 135 cm.

Se Tryggelev Nor og Rørhøg

Ristinge

Ristinge er en by på den sydlige del af Langeland i Humble Sogn.

Se Tryggelev Nor og Ristinge

Saltvand

Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.

Se Tryggelev Nor og Saltvand

Skægmejse

Panurus biarmicus Skægmejse (Panurus biarmicus) er en langhalet mejselignende fugl, der yngler med spredte bestande i rørskove i Eurasien.

Se Tryggelev Nor og Skægmejse

Strandenge

Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.

Se Tryggelev Nor og Strandenge

Strandvold med flerårige planter

Bukketorn hører hjemme på den stenede strand. På gamle strandvolde opstår der efterhånden et plantesamfund af flerårige planter.

Se Tryggelev Nor og Strandvold med flerårige planter

Tagrør

Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.

Se Tryggelev Nor og Tagrør

Vådområde

Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.

Se Tryggelev Nor og Vådområde

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Tryggelev Nor og 19. århundrede

1980'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.

Se Tryggelev Nor og 1980'erne