Indholdsfortegnelse
9 relationer: Elektricitet, Energi, Gas, Gasturbine, Jetmotor, Maskine, Rotation, Væske, Virkningsgrad.
- Stærkstrømsteknik
- Turbiner
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gasturbine
Montering af en gasturbine i et tysk gaskraftværk. En gasturbine eller forbrændingsturbine er en transducer og forbrændingsmotor med kontinuerlig forbrænding.
Jetmotor
Aeolipile Jetmotoren er en relativ gammel opfindelse.
Maskine
En regnemaskine fremstillet mellem 1934 og 1947 En maskine er et mekanisk, organisk og/eller elektronisk redskab (fx apparat eller værktøj), som overfører og/eller ændrer energi for at udføre eller hjælpe i udførelsen af en ønsket opgave.
Rotation
Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Virkningsgrad
Virkningsgraden (synonym: nyttevirkning, symbol: \eta) ved en fysisk proces er forholdet mellem den nyttiggjorte og den totale transducer omsatte energi: Virkningsgraden er således et tal mellem 0 og 1.
Se også
Stærkstrømsteknik
Turbiner
- Turbine
Også kendt som Turbineblad, Vandturbine.