Indholdsfortegnelse
23 relationer: Aldebaran, De fire elementer, Dyrekreds, Europa (mytologi), Himinhrjod, Hyaderne, Hymer, Jævndøgn, Krabbetågen, Plejaderne (stjernehob), Siderisk tid, Stjernebillede, Stjernehob, Stjernetegn, Supernova, Tegnsæt, Thor, Thors besøg hos Hymer, Tvillingerne (stjernetegn), Tyren (stjernebillede), Unicode, Vædderen (stjernetegn), Zeus.
Aldebaran
Aldebarans størrelse sammenlignet med Solen Stjernebilledet '''Tyren''' (''Taurus''). Aldebaran er den klareste stjerne i stjernebilledet Tyren (markeret i midten) Aldebaran (arabisk: al Dabarān ("الدبران"), betyder følgesvenden) er en stor stjerne, der befinder sig ca.
Se Tyren (stjernetegn) og Aldebaran
De fire elementer
De fire elementer spillede en stor rolle i Middelalderen. Miniature fra Isidora af Sevillas ''De natura rerum''. De fire elementer (element er engelsk og betyder på dansk grundstof) er jord, ild, vand og luft.
Se Tyren (stjernetegn) og De fire elementer
Dyrekreds
Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid). date.
Se Tyren (stjernetegn) og Dyrekreds
Europa (mytologi)
Europa på tyrens ryg Europa var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongedatter fra Tyros.
Se Tyren (stjernetegn) og Europa (mytologi)
Himinhrjod
Himinhrjod er i nordisk mytologi navnet på jætten Hymers største og flotteste avlstyr.
Se Tyren (stjernetegn) og Himinhrjod
Hyaderne
Hyaderne er synlige med det blotte øje i stjernebilledet Tyren. Hyaderne er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren (Taurus).
Se Tyren (stjernetegn) og Hyaderne
Hymer
Thor og Hymer på fisketur. Hymer er i nordisk mytologi navnet på en jætte, som ejede en enorm kedel.
Se Tyren (stjernetegn) og Hymer
Jævndøgn
Årstider Jævndøgn er de to tidspunkter på året, hvor Solen står præcis over Ækvator.
Se Tyren (stjernetegn) og Jævndøgn
Krabbetågen
Hubbleteleskop. Sammensat billede af krabbetågen. Billedet er dannet fra optagelser, fra flere forskellige teleskoper, i en stor del af det elektromagnetiske spektrum fra radiobølger til Røntgenstråler. Optaget 15. maj 2017 Krabbetågen (M1; objekt nr. 1 i Messiers katalog, også kendt som NGC 1952 og Taurus A), er resterne af en supernova som kan ses i stjernebilledet Tyren, 6.300 lysår fra Jorden.
Se Tyren (stjernetegn) og Krabbetågen
Plejaderne (stjernehob)
Plejaderne Plejaderne, også kendt som M45 (Messier 45), Syvstjernen, eller De Syv Søstre, er en åben stjernehob i stjernebilledet Tyren.
Se Tyren (stjernetegn) og Plejaderne (stjernehob)
Siderisk tid
Siderisk tid betegner enten den tid et himmellegeme er om at rotere én gang om sin egen akse (siderisk døgn) eller én gang omkring et andet himmellegeme (siderisk år).
Se Tyren (stjernetegn) og Siderisk tid
Stjernebillede
''Equirectangular'' plot af deklination vs rektascension af de moderne stjernebilleder, hvor den prikkede linje viser ekliptika. Stjernebillederne er farvekodet efter familie og året de blev vedtaget. Jorden i dens bane om solen gør at solen ser ud til at bevæge sig over ekliptika (rød), som er vippet med hensyn til ækvator (blåhvid).
Se Tyren (stjernetegn) og Stjernebillede
Stjernehob
M13 kuglehob i stjernebilledet Herkules Superstjernehoben R136. Stjernehobe er samlinger af stjerner.
Se Tyren (stjernetegn) og Stjernehob
Stjernetegn
De 12 stjernetegn afbildet på klokketårnet på Torre dell'Orologio på Markuspladsen i Venedig i Italien. Et stjernetegn eller soltegn er en af 12 lige dele af ekliptika, som vestlig astrologi traditionelt anvender.
Se Tyren (stjernetegn) og Stjernetegn
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Tyren (stjernetegn) og Supernova
Tegnsæt
Termen tegnsæt (eng. character set) indenfor datalogi anvendes mere eller mindre i flæng på dansk (og engelsk) om flere distinkte termer.
Se Tyren (stjernetegn) og Tegnsæt
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Tyren (stjernetegn) og Thor
Thors besøg hos Hymer
Midgårdsormen bider. Islandsk manuskript fra 1600-tallet. Thors besøg hos Hymer er en fortælling fra den nordiske mytologi.
Se Tyren (stjernetegn) og Thors besøg hos Hymer
Tvillingerne (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 100px Tvillingerne (Gemini) er det tredje stjernetegn i dyrekredsen.Tegnet ligger mellem Tyren og Krebsen.
Se Tyren (stjernetegn) og Tvillingerne (stjernetegn)
Tyren (stjernebillede)
Stjernebilledet '''Tyren''' (''Taurus''). Tyren (Taurus) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Se Tyren (stjernetegn) og Tyren (stjernebillede)
Unicode
Logo for ''The Unicode Consortium'' Unicode er i digital sammenhæng en konventionel betegnelse for de almindeligt udbredte tegnsæt UTF-8, UTF-16, UTF-32 og eventuelt også ISO-10646.
Se Tyren (stjernetegn) og Unicode
Vædderen (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 100px Vædderen (Aries) er det første stjernetegn i dyrekredsen.
Se Tyren (stjernetegn) og Vædderen (stjernetegn)
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Se Tyren (stjernetegn) og Zeus
Også kendt som Tyr (stjernetegn), .