Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Thor

Indeks Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Indholdsfortegnelse

  1. 170 relationer: Absalon, Adam af Bremen, Altinget, Alvísmál, Alvis, Amulet, Angelsaksisk (sprog), Aser, Asgård, Asynje, Augsburg, Aurvandil, Øland, Ældre Edda, Ælfric af Eynsham, Bilskirner, Bjerg, Blot, Brian Boru, Caithness, Chaos, Divination, Drikkehorn, Dublin, Dværg (mytologi), Ed (løfte), Engelsk (sprog), Essex, Etymologi, Euhemerisme, Eyrbyggja Saga, Fóstbrœðra saga, Fibula (spænde), Finner, Fjørgyn, Flatøbogen, Frej, Freja, Frugtbarhedsgudinde, Geirrød, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Germanske sprog, Gesta Danorum, Græsk mytologi, Grid, Gridarvol, Gro Steinsland, Guldfaxe, Gylfaginning, ... Expand indeks (120 mere) »

  2. Aser
  3. Odins sønner

Absalon

Absalon (født ca. 1128 i Fjenneslev, død 21. marts 1201 i Sorø Kloster) var en politisk indflydelsesrig dansk biskop, ærkebiskop og statsmand, der var biskop i Roskilde fra 1158 til 1192 og ærkebiskop i Lund fra 1178 til sin død.

Se Thor og Absalon

Adam af Bremen

Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.

Se Thor og Adam af Bremen

Altinget

Altinget i Reykjavik. Altinget (islandsk: Alþingi, norrønt: Alþingi) er Islands parlament og en af verdens ældste folkeforsamlinger.

Se Thor og Altinget

Alvísmál

Thor taler med Alvíss, mens han beskytter sin datter. Illustration af W. G. Collingwood. Alvísmál eller Alvíssmál (Alvis' tale) et et digt i den Ældre Edda, der beskriver, hvordan guden Thor narrer dværgen Alvis, der ønsker at gifte sig med hans datter.

Se Thor og Alvísmál

Alvis

Alvis er navnet på en dværg fra den nordiske mytologi som blev snydt af Thor i en ordstrid om viden.

Se Thor og Alvis

Amulet

En gammel egyptisk amulet af dværgguden Bes i den permanente samling i Børnenes Museum i Indianapolis. En amulet (af latin amuletum, uvis oprindelse) er en genstand som bæres - typisk i snor om halsen eller i lommen - som magisk beskyttelse mod ondt, såsom sygdom og ulykke, eventuelt også for at opnå kraft og lykke.

Se Thor og Amulet

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Se Thor og Angelsaksisk (sprog)

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Thor og Aser

Asgård

'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.

Se Thor og Asgård

Asynje

En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi.

Se Thor og Asynje

Augsburg

Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.

Se Thor og Augsburg

Aurvandil

Aurvandil (eller Ørvandel) den Tapre er i Nordisk mytologi en jætte, som er gift med vølven Groa.

Se Thor og Aurvandil

Øland

Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø.

Se Thor og Øland

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Se Thor og Ældre Edda

Ælfric af Eynsham

Babelstårnet, fra et manuskript med et værk af Ælfric. Ælfric af Eynsham (oldengelsk: Ælfrīc og la. Alfricus, Elphricus) (ca. 955 - ca. 1020) var en engelsk abbed og forfatter.

Se Thor og Ælfric af Eynsham

Bilskirner

I nordisk mytologi er Bilskirner tordenguden Thors bolig.

Se Thor og Bilskirner

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Se Thor og Bjerg

Blot

''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.

Se Thor og Blot

Brian Boru

Brian Boru Brian Boru (Engelsk: Brian Boru, Irsk: Brian Boraime – egl. Brian mac Cennétig – født ca. 941, død 23. april 1014) var en irsk konge, som bekæmpede vikingers forsøg på at erobre Irland i det 11. århundrede.

Se Thor og Brian Boru

Caithness

Caithness’s beliggenhed i Skotland Landskab i Caithness Caithness er et område på det skotske fastlands nordøstlige spids.

Se Thor og Caithness

Chaos

’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.

Se Thor og Chaos

Divination

Divination (lat divinatio, "forudsigelse" fra divinare, "guddommelig inspiration") også kaldt varselstydning, er et religiøst ritual, hvis formål er at opnå information ved at tyde varsler eller kommunikation fra en overnaturlig agent.

Se Thor og Divination

Drikkehorn

Et drikkehorn er horn fra et skedehornet dyr, der bruges til at drikke af.

Se Thor og Drikkehorn

Dublin

Dublin (Baile Átha Cliath) er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922.

Se Thor og Dublin

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Se Thor og Dværg (mytologi)

Ed (løfte)

Traditionelt er en ed enten en ytring af kendsgerninger eller et løfte, hvis ordlyd har relation til noget helligt som et tegn på sandhed.

Se Thor og Ed (løfte)

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Thor og Engelsk (sprog)

Essex

Essex ligger i det østlige England. Essex er et grevskab (county) i det østlige England.

Se Thor og Essex

Etymologi

Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.

Se Thor og Etymologi

Euhemerisme

Euhemerisme er en religionsforklaring som stammer fra og er opkaldt efter den græske filosof Euhemeros, som levede i 300-tallet f.Kr. Han tillægges det synspunkt, at guderne oprindelig var mennesker med høj position og status i samfundet.

Se Thor og Euhemerisme

Eyrbyggja Saga

Eyrbyggja Saga (Islandsk udtale: (13x13px lytte)) er en af de islandske sagaer; dens titel kan oversættes som Sagaen om beboerne på Øre.

Se Thor og Eyrbyggja Saga

Fóstbrœðra saga

Fóstbrœðra saga (norrønt) eller Fostbrødrenes saga (nogle gange også Þorgeirs saga Hávarssonar ok Þormóðar Kolbrúnarskálds) er islændingesaga fra begyndelsen af 1200-tallet.

Se Thor og Fóstbrœðra saga

Fibula (spænde)

frankiske fibulaer To fibulaer fra jernalderen En fibula (også kaldet bøjlenål) er et bøjeligt spænde, som ofte ligner en sikkerhedsnål men som også kan have andre former.

Se Thor og Fibula (spænde)

Finner

Finner (finsk: suomalaiset; svensk: finländare) er traditionelt betegnelsen for folk, der bor i Finland.

Se Thor og Finner

Fjørgyn

Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.

Se Thor og Fjørgyn

Flatøbogen

Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.

Se Thor og Flatøbogen

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Thor og Frej

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Se Thor og Freja

Frugtbarhedsgudinde

En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.

Se Thor og Frugtbarhedsgudinde

Geirrød

Geirrød er en sagnkonge i nordisk mytologi, han er far til Agnar, som overtog hans rige, da han døde.

Se Thor og Geirrød

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Thor og Germansk religion

Germanske mytologiske væsner

Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.

Se Thor og Germanske mytologiske væsner

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Thor og Germanske sprog

Gesta Danorum

Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.

Se Thor og Gesta Danorum

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Thor og Græsk mytologi

Grid

Grid er i nordisk mytologi en asevenlig jættekvinde.

Se Thor og Grid

Gridarvol

Gridarvol er i nordisk mytologi navnet på Grids stav.

Se Thor og Gridarvol

Gro Steinsland

Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.

Se Thor og Gro Steinsland

Guldfaxe

Nutidig illustration af Guldfaxe. Guldfaxe er en hest fra nordisk mytologi, der tidligere var ejet af Hrungner men nu af Magni.

Se Thor og Guldfaxe

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Se Thor og Gylfaginning

Hallfreðar saga

Hallfreðar saga vandræðaskálds (oldnordisk udtale: ˈhalːfreðar ˈsaɣa ˈwandˌrɛːðaˌskalds) er en af de islandske sagaer.

Se Thor og Hallfreðar saga

Hälsingland

Hälsingland, Sverige. Hälsingland er en provins (landskab) i det sydlige Norrland, Sverige.

Se Thor og Hälsingland

Hørdum

Hørdum er en landsby i Thy med, beliggende i Hørdum Sogn 20 kilometer syd for Thisted og 30 kilometer vest for Nykøbing Mors.

Se Thor og Hørdum

Hørdum Kirke

I Hørdum Kirke findes den eneste sten i Danmark med gengivelse af nordiske myter.

Se Thor og Hørdum Kirke

Hørdumstenen

Hørdumstenen Hørdumstenen (også omtalt som Thorstenen. 1001 fortællinger om Danmark, Kulturstyrelsen. Hentet 23/1-2020 og Hørdum billedsten. Vikingeskibsmuseet. Hentet 23/1-2020 er en billedsten fra vikingetiden, der blev fundet i Hørdum ca. 20 km syd for Thy i Thisted Kommune, Danmark.

Se Thor og Hørdumstenen

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Se Thor og Heimskringla

Helt

Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne. En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre.

Se Thor og Helt

Herakles

12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.

Se Thor og Herakles

Hessen

Hessen er en delstat i Tyskland.

Se Thor og Hessen

Hilda Ellis Davidson

Dr.

Se Thor og Hilda Ellis Davidson

Hrungner

Hrungner eller Rungner (.

Se Thor og Hrungner

Husly

Et husly er et hus eller en naturlig formation (eller en kombination af de to) som yder ly, for den tid man anvender det.

Se Thor og Husly

Hymer

Thor og Hymer på fisketur. Hymer er i nordisk mytologi navnet på en jætte, som ejede en enorm kedel.

Se Thor og Hymer

Iarngreiper

Iarngreiper (norrønt: Járngreipr, "jerngribere") eller Iarnglofar (norrønt: Járnglófar, "jernhandsker"Simek (2007:178).) er i nordisk mytologi navnet på to jernhandsker, som er ejet af tordenguden Thor og som er et af gudens tre vigtigste ejendele, sammen med styrkebæltet Megingjord og den magiske hammer Mjølner, som de udgør et sæt sammen med.

Se Thor og Iarngreiper

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Thor og Indoeuropæiske sprog

Indra

Indra (इन्द्र) er en vigtig guddom og kriger i Vedisk religion.

Se Thor og Indra

Irland

Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.

Se Thor og Irland

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Thor og Island

Jagt

Dansk jæger med riffel Jagt er at indfange og dræbe dyr.

Se Thor og Jagt

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Se Thor og Jætte

Jernsaxa

I den nordiske mytologi var Jarnsaxa ('Hende med jernsværdet') en jættekvinde.

Se Thor og Jernsaxa

Jupiter (gud)

Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.

Se Thor og Jupiter (gud)

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Se Thor og Keltere

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Thor og Kenning

Klerk

Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.

Se Thor og Klerk

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Thor og Konstantinopel

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Thor og Kristendom

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Se Thor og Kristendommens indførelse i Norden

Krucifiks

Hvidbjerg Kirke, Thyholm. Krucifiks (af latin crucifixus – den korsfæstede) er den figurative fremstilling af Kristus på korset.

Se Thor og Krucifiks

Landnam

Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.

Se Thor og Landnam

Landnámabók

En side fra bogen, opbevaret på Árni Magnússon-instituttet i Reykjavík Landnámabók/Landnamsbogen er en fortælling skrevet i slutningen af 1100-tallet om bosætningen på Island, de første landnamsfolk (13 kvinder og 412 mænd) og deres slægt.

Se Thor og Landnámabók

Liffey

Liffey i det centrale Dublin nær den stærkt trafikerede O'Connell Bridge. Liffey i Dublins aftenbelysning, april 2011. Liffey er en 125 km lang irsk flod, der udspringer ved Sally Gap nær Kippure i Wicklow syd for Dublin, løber gennem byen og udmunder i det Irske Hav.

Se Thor og Liffey

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Thor og Loke

Magni

Magni eller Magne var i den nordiske mytologi søn af Thor og Jernsaxa.

Se Thor og Magni

Margaret Clunies Ross

Margaret Clunies Ross (født 24. april 1942 i Adelaide) er en australsk religonsforsker og professor ved Centre for Medieval Studies i engelsk sprog og tidlig engelsk litteratur på Sydney Universitet i Australien.

Se Thor og Margaret Clunies Ross

Mårten Eskil Winge

Mårten Eskil Winge (født 21. september 1825 i Stockholm, død 22. april 1896 i Enköping) var en svensk maler og tegner, og professor ved Konstakademien i Stockholm.

Se Thor og Mårten Eskil Winge

Megingjord

Megingjord er både navnet på et bælte som Thor bruger og et generelt navn for "styrkebælte".

Se Thor og Megingjord

Menneskeofring

spanske manuskript Codex Mendoza.Menneskeofring er en religiøs praksis i flere historiske kulturer, hvor personer er blevet rituelt dræbt med det formål at tilfredsstille guddommelige væsner.

Se Thor og Menneskeofring

Messias

Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.

Se Thor og Messias

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Thor og Middelalderen

Midgårdsormen

Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.

Se Thor og Midgårdsormen

Mjølner

Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.

Se Thor og Mjølner

Modi

Modi eller Mode/Modig var søn af Thor (Asator, Tor) og Sif.

Se Thor og Modi

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Se Thor og Mytologi

Njáls saga

Udsnit fra ''Njáls saga'' i ''Möðruvallabók'' (AM 132 fol.13r) omtrent år 1350. "Fager er lien, og aldrig så jeg den fagrere." Gunnar fra Lidarende afbryder planen om at rejse udenlands, mens han er fredløs, og det bliver hans død.Ill.: Andreas Bloch, 1898.

Se Thor og Njáls saga

Nordisk folklore

Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.

Se Thor og Nordisk folklore

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Se Thor og Nordisk kosmologi

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Thor og Nordisk mytologi

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Thor og Nordisk religion

Nordiske sprog

Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.

Se Thor og Nordiske sprog

Normannere

Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen. Normandiet med hovedstaden Rouen. Normannerne ("mændene fra nord") var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem.

Se Thor og Normannere

Nyere tid (historisk periode)

Nyere tid eller moderne tid er en historisk periode, der omfatter tiden efter middelalderen, alternativt tiden efter renæssancen.

Se Thor og Nyere tid (historisk periode)

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Thor og Odin

Olav Tryggvason

Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.

Se Thor og Olav Tryggvason

Oldhøjtysk

Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.

Se Thor og Oldhøjtysk

Overgangsrite

omskærings- og indvielses-ceremoni.En overgangsrite (sjældent rite de passage; fra fransk) er en religionsvidenskabelig ritualmodel, der benyttes ved analyse af ritualer knyttet til forandringer i social status og overgange fra en tilstand til en anden.

Se Thor og Overgangsrite

Overtro

Hestesko siges at bringe held - der er forskellige ideer om ophængningen. Det er gammel overtro, at et firkløver kan bringe held. Overtro er tro på magter og årsagssammenhænge, der falder udenfor videnskabens love, og mangler en fornuftig, "rationel" begrundelse.

Se Thor og Overtro

Personnavn

Personnavn.

Se Thor og Personnavn

Perun

I slavisk mytologi er Perun (kyrillisk: Перун) den højeste gud i guderiget og gud for lyn og torden.

Se Thor og Perun

Plattysk

Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.

Se Thor og Plattysk

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Thor og Ragnarok

Ragnarsdrápa

Thors fisketur. Denne illustration af scenen stammer fra et islandsk manuskript fra 1700-tallet. Ragnarsdrápa er et skjaldekvad der siges at være skrevet til Ragner Lodbrogs ære, men som mere sandsynligt er skrevet til en senere Regnar.

Se Thor og Ragnarsdrápa

Regnar Lodbrog

Regnar Lodbrog, langt senere sandstensrelief fra Frederiksborg slot. Regnar (eller Ragnar eller i ældre dansk litteratur Regner) Lodbrog (Ragnarr Loðbrók) var en dansk sagnkonge, omtalt som far til de Lodbrogsønner, som i slutningen af 800-tallet nævnes som de førende ved grundlæggelsen af danevældet i England.

Se Thor og Regnar Lodbrog

Rejsegilde

Kranse ved rejsegilde Rejsegildet er den fest, som bygherren holder for håndværkere, arkitekt og teknikere, når murene står færdige, bjælkelaget er lagt og tagkonstruktionen rejst.

Se Thor og Rejsegilde

Rikke Agnete Olsen

Rikke Agnete Olsen, født Clausen (født 18. juni 1939 i Kjellerup) er en dansk historiker, middelalderarkæolog, forfatter og foredragsholder.

Se Thor og Rikke Agnete Olsen

Ritualer i nordisk religion

Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.

Se Thor og Ritualer i nordisk religion

Romersk mytologi

''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.

Se Thor og Romersk mytologi

Runesten

Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.

Se Thor og Runesten

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Se Thor og Saga

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Se Thor og Saksere

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Se Thor og Samer

Samfundsklasse

Inden for samfundsvidenskaben betegner en samfundsklasse, socialklasse eller blot klasse social kategori i et samfund, der er hierarkisk placeret over eller under andre klasser.

Se Thor og Samfundsklasse

Samisk religion

Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.

Se Thor og Samisk religion

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Se Thor og Saxo Grammaticus

Sønder Brarup

Sønder Brarup (dansk) eller Süderbrarup (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 10 km sydvest for Kappel i det sydøstlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder med nabokommunerne i Sønder Barup kommunefællesskab (Amt Süderbrarup).

Se Thor og Sønder Brarup

Sif

"Sif" (1893) af Jenny Nyström. I nordisk mytologi er Sif gudinde af aseslægten og gift med Thor.

Se Thor og Sif

Skiløb

Skiløb er transport på lange smalle flade plader kaldet ski.

Se Thor og Skiløb

Skotland

Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Thor og Skotland

Sleipner

John Bauer: Odin på Sleipner. Sleipner med sine 8 ben, detalje fra gotlandsk runesten. Sleipner (oldn.: Sleipnir eller Slejpner) er i nordisk mytologi Odins hingst.

Se Thor og Sleipner

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Thor og Snorri Sturluson

Stærkodder

Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.

Se Thor og Stærkodder

Stednavn

Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.

Se Thor og Stednavn

Strategi

Strategi er langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål.

Se Thor og Strategi

Sydslesvig

Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.

Se Thor og Sydslesvig

Tacitus

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Se Thor og Tacitus

Tanngrisner og Tanngnjost

Tanngrisner og Tanngnjost (som betyder mellemrummet mellem tænderne og den tandgnissende) er Thors to bukke.

Se Thor og Tanngrisner og Tanngnjost

Terkel

Terkel eller Therkel er et dansk drengenavn afledt af det nordiske navn Thorkil, der betyder "Thors hjelm".

Se Thor og Terkel

Thisted

Thisted er en købstad og havneby ved Limfjorden med, beliggende i Thy.

Se Thor og Thisted

Thorshavn

Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.

Se Thor og Thorshavn

Ting (folkeforsamling)

Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.

Se Thor og Ting (folkeforsamling)

Tjalfe og Røskva

Tjalfe (norrønt Þjálfi) og Røskva (norrønt Rǫskva) er et søskendepar, en dreng og en pige, der er tjenere for guden Thor i den nordiske mytologi.

Se Thor og Tjalfe og Røskva

Tora

Artikel på engelsk Wikipedia om ''Jad'' – udstillet i Den Store Synagoges Museum i Wlodawa, Polen. Tora eller Torah (תּוֹרָה) er et hebræisk ord med betydningen "belæring" eller "lov".

Se Thor og Tora

Torben

Torben er et dansk drengenavn.

Se Thor og Torben

Torbjørn

Torbjørn (eller Thorbjørn) er et nordisk drengenavn sammensat af gudenavnet Thor og «bjørn».

Se Thor og Torbjørn

Torsbjerg Mose

Udsigt over Thorsbjerg Mose Torsbjerg Mose eller Thorsbjerg Mose (på angeldansk: Tåsbjerre) er en tidligere skovmose i Sydslesvig.

Se Thor og Torsbjerg Mose

Torsdag

Torsdag er den 4.

Se Thor og Torsdag

Tove

Hervor for at få sværdet Tyrfing fra sin døde far i gravhøjen. Tove er et pigenavn, der stammer fra olddansk og oldnordisk Tōva eller Tofa, som en kortform af pigenavne, der begyndte med Thor-, såsom Thōrbærgh fra Þórbergr, samt af Thōrwar fra Þórvor.

Se Thor og Tove

Trold

Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.

Se Thor og Trold

Trud

Trud (Þrúðr) er i nordisk mytologi Thor og Sifs datter og søster til Modi.

Se Thor og Trud

Trudvang

Trudvang var i den nordiske mytologi Thors egn i Asgård.

Se Thor og Trudvang

Trylleformel

Abracadabra eller abrakadabra er en trylleformel fra senantikken som stadig bruges af tryllekunstnere. Skrevet i den aftagende form som vist her, blev udtrykket tidligere benyttet for at feberen skulle forsvinde. Trylleformler og hekseformularer (på norsk og svensk trollformler) er magiske ord ("trylleord"), rituelle anvisninger eller episke beretninger til enten at kaste trolddom på eller værne mod sygdomsdæmoner og onde kræfter.

Se Thor og Trylleformel

Trym

Tryms bryllupsfest med den forklædte Thor. Illustration fra 1908. Trym den larmende er i nordisk mytologi en jætte der var ugift og boede med sin søster.

Se Thor og Trym

Tyfon (græsk mytologi)

Zeus kæmper mod Tyfon Tyfon (også kendt som Tyfaon, Tyfoeus eller Tyfos) er et af Gaias børn i den græske mytologi.

Se Thor og Tyfon (græsk mytologi)

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Se Thor og Tyr (gud)

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Thor og Tysk (sprog)

Udgårdsloke

Udgårdsloke med Thor Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.

Se Thor og Udgårdsloke

Ull

Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.

Se Thor og Ull

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Se Thor og Vølve

Vølven

Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.

Se Thor og Vølven

Vedisk religion

Rigveda manuskript på sanskrit. Papir fra Indien (19. århundrede). 10 linjer i devanagariskriften med sletninger i gult, vediske accenter og rettelser i rødt. Den Vediske kulturs religion er forløberen for både den klassiske og den moderne Hinduisme, men også for Buddhismen og Jainismen.

Se Thor og Vedisk religion

Vendisk mytologi

Guderne i den vendiske mytologi blev tilbedt i middelalderen af venderne, der levede i det nordlige Tyskland lige syd for Danmark.

Se Thor og Vendisk mytologi

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Thor og Vikingetid

Yggdrasil

Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.

Se Thor og Yggdrasil

Yngre Edda

Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.

Se Thor og Yngre Edda

Zeus

Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.

Se Thor og Zeus

1. århundrede

Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.

Se Thor og 1. århundrede

1030

---- Konge i Danmark: Knud den Store 1019-1035 ---- Se også 1030 (tal).

Se Thor og 1030

18. århundrede

17. århundrede – 18.

Se Thor og 18. århundrede

8. århundrede

Århundreder: 7. århundrede – 8.

Se Thor og 8. århundrede

930

---- Se også 930 (tal).

Se Thor og 930

Se også

Aser

Odins sønner

Også kendt som Asathor, Asator, Þórr.

, Hallfreðar saga, Hälsingland, Hørdum, Hørdum Kirke, Hørdumstenen, Heimskringla, Helt, Herakles, Hessen, Hilda Ellis Davidson, Hrungner, Husly, Hymer, Iarngreiper, Indoeuropæiske sprog, Indra, Irland, Island, Jagt, Jætte, Jernsaxa, Jupiter (gud), Keltere, Kenning, Klerk, Konstantinopel, Kristendom, Kristendommens indførelse i Norden, Krucifiks, Landnam, Landnámabók, Liffey, Loke, Magni, Margaret Clunies Ross, Mårten Eskil Winge, Megingjord, Menneskeofring, Messias, Middelalderen, Midgårdsormen, Mjølner, Modi, Mytologi, Njáls saga, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Nordiske sprog, Normannere, Nyere tid (historisk periode), Odin, Olav Tryggvason, Oldhøjtysk, Overgangsrite, Overtro, Personnavn, Perun, Plattysk, Ragnarok, Ragnarsdrápa, Regnar Lodbrog, Rejsegilde, Rikke Agnete Olsen, Ritualer i nordisk religion, Romersk mytologi, Runesten, Saga, Saksere, Samer, Samfundsklasse, Samisk religion, Saxo Grammaticus, Sønder Brarup, Sif, Skiløb, Skotland, Sleipner, Snorri Sturluson, Stærkodder, Stednavn, Strategi, Sydslesvig, Tacitus, Tanngrisner og Tanngnjost, Terkel, Thisted, Thorshavn, Ting (folkeforsamling), Tjalfe og Røskva, Tora, Torben, Torbjørn, Torsbjerg Mose, Torsdag, Tove, Trold, Trud, Trudvang, Trylleformel, Trym, Tyfon (græsk mytologi), Tyr (gud), Tysk (sprog), Udgårdsloke, Ull, Vølve, Vølven, Vedisk religion, Vendisk mytologi, Vikingetid, Yggdrasil, Yngre Edda, Zeus, 1. århundrede, 1030, 18. århundrede, 8. århundrede, 930.