Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Zeus

Indeks Zeus

Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.

Indholdsfortegnelse

  1. 171 relationer: Achaios (mytologi), Achilleus, Adad, Afrodite, Agamemnon, Aiakos, Aigina, Akkusativ, Alkmene, Alter, Amalthea, Amon, Antiochos 4. af Seleukideriget, Apokryfe skrifter, Apollodoros fra Athen, Apollon, Apostlenes Gerninger, Ares, Arkaisk tid, Artemis, Assyrien, Athene, Atlas (mytologi), Attribut (kendetegn), Ørn, Ægide, Æskulap, Égina, Baalbek, Barnabas, Castor og Pollux, Daimon, Danaë, Dativ, Delfi, Demeter (gudinde), Den trojanske krig, Det gamle Egypten, Det Nye Testamente, Dike, Diogenes Laertius, Dione (mytologi), Dionysos, Echidna (mytologi), Echo (oreade), Eg, Eileithyia, Erato, Eris, Etna, ... Expand indeks (121 mere) »

  2. Konger i græsk mytologi

Achaios (mytologi)

Achaios (Ἀχαιός) var ifølge næsten alle traditioner, en søn af Xuthos og Kreousa, og dermed en bror til Ion og barnebarn af Hellen og oldebarn af Deukalion.

Se Zeus og Achaios (mytologi)

Achilleus

Achilleus hos kong Lykomedes på Skiros; fra en græsk marmorsarkofag (ca. 240 e.Kr.) i Louvre. Achilleus er i græsk mytologi en deltager i trojanerkrigen, der skildres i Iliaden, og søn af kong Peleus og nereiden Thetis.

Se Zeus og Achilleus

Adad

Adad er den sumeriske vejrgud (stormgud).

Se Zeus og Adad

Afrodite

Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.

Se Zeus og Afrodite

Agamemnon

Guldmaske fundet i Mykene, der er blevet opfattet som Agamemnons dødsmaske. Agamemnon er i græsk mytologi konge af Mykene (el. Argos).

Se Zeus og Agamemnon

Aiakos

''Aiakos og Telamon' af Jean-Michel Moreau le Jeune. Aiakos eller Aeacus (græsk: Αἰακός) er i græsk mytologi søn af Aigina og Zeus.

Se Zeus og Aiakos

Aigina

Aigina af Ferdinand Bol. Aigina (oldgræsk: Αἴγινα) er i græsk mytologi datter af flodguden Asopos og nymfen Merope.

Se Zeus og Aigina

Akkusativ

Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.

Se Zeus og Akkusativ

Alkmene

Alkmene var datter af Electryon, og blev gift med Amfitryon som var konge af Theben.

Se Zeus og Alkmene

Alter

Alteret i Københavns Domkirke, hvor Bertel Thorvaldsens Kristusfigur er placeret centralt. senrenæssancearbejde af Peder Jensen Kolding fra Kolding Et alter er en forhøjning, et ildsted eller et bord, der indgår i religiøse ritualer.

Se Zeus og Alter

Amalthea

Maleri af Amalthea af Jacob Jordaens (omkring 1640). Amalthea (græsk: Amaltheia, latin: Amalthea) var i græsk mytologi en nymfe, der var guden Zeus' plejemor og som opfostrede Zeus med gedemælk og honning da han voksede op på øen Kreta, skjult for sin fader Kronos.

Se Zeus og Amalthea

Amon

Amon i traditionel rødbrun farve Amon var skabergud i det gamle Egypten, dyrket i flere byer, navnlig i Theben, hvor hans vigtigste tempel, Karnak-templet lå, men også i andre egyptiske byer.

Se Zeus og Amon

Antiochos 4. af Seleukideriget

Buste i Altes Museum, Berlin Antiochos 4.

Se Zeus og Antiochos 4. af Seleukideriget

Apokryfe skrifter

Apokryfe skrifter er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske, dvs.

Se Zeus og Apokryfe skrifter

Apollodoros fra Athen

Apollodoros fra Athen (optræder omkring 150 f.Kr. – 140 f.Kr.) er betegnelsen for en eller muligvis to græske forfattere også kaldet Grammatikeren Apollodoros fra Athen.

Se Zeus og Apollodoros fra Athen

Apollon

Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.

Se Zeus og Apollon

Apostlenes Gerninger

thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.

Se Zeus og Apostlenes Gerninger

Ares

Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.

Se Zeus og Ares

Arkaisk tid

Arkaisk tid er en periode i oldtidens Grækenland.

Se Zeus og Arkaisk tid

Artemis

Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.

Se Zeus og Artemis

Assyrien

Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre ''Semiramis, dronning af Babylon'', 1905, orientalistisk arbejde af maleren Cesare Saccaggi fra Tortona.

Se Zeus og Assyrien

Athene

Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.

Se Zeus og Athene

Atlas (mytologi)

Titanen Atlas var søn af Iapetos og havnymfen Klymene.

Se Zeus og Atlas (mytologi)

Attribut (kendetegn)

Attribut er et væsensmærke, kendetegn eller symbolsk genstand, der især knyttes til guder og således indgår i gudernes samlede ikonografi.

Se Zeus og Attribut (kendetegn)

Ørn

Kongeørn. En ørn er en generel betegnelse for en stor rovfugl med kraftigt næb, stærke kløer og stort vingefang.

Se Zeus og Ørn

Ægide

Athene med ægide Ægide eller Aigis (Αιγίς, Aigis) er Zeus' skjold eller panserkåbe.

Se Zeus og Ægide

Æskulap

Statue af Æskulap på Athens nationalarkæologiske museum (Εθνικό Αρχαιολογικό Μουσείο). Æskulap med sin datter Hygieia. Asklepiosgræsk Ἀσκληπιός er lægekunstens gud i græsk mytologi.

Se Zeus og Æskulap

Égina

Éginas beliggenhed Égina (andre almindelige stavemåder er Ægina eller Aigina, og navnet udtales i alle tilfælde Éjina) er en lille frugtbar græsk velhaver-ø, der ligger blandt De Saroniske Øer omkring 15 km sydvest for Athen.

Se Zeus og Égina

Baalbek

Baalbek er en by i Libanon beliggende i Bekaa-dalen i 1.170 m højde, øst for Litani-floden.

Se Zeus og Baalbek

Barnabas

Sankt Barnabas, kirke på Mafra Palace, Portugal Barnabas (Sankt Barnabas, Josef fra Cypern, Apostel for Antiokia og Cypern) var en fremtrædende kristen missionær fra det 1. århundrede og omtales i Det Ny Testamente navnlig i skriftet Apostlenes Gerninger (ApG).

Se Zeus og Barnabas

Castor og Pollux

Castor og Pollux var i romersk mytologi (Kastor og Polydeukes i græsk) tvillinger, der hørte til og en del af argonauterne.

Se Zeus og Castor og Pollux

Daimon

kristen sammenhæng med betydningen «ond ånd». lykke i græsk mytologi. Tykhon blev betegnet som ''daimon agathos'', det vil sige en «god ånd». En daimon (gr. δαίμων daímōn, lat. daemon) er et guddomslignende væsen, som regel et godt væsen.

Se Zeus og Daimon

Danaë

Danaë befrugtes af gylden regn, maleri af Orazio Gentileschi, ca. 1621. Titians ''Danaë'', inspireret af Ovids ''Metamorphoses'', i det øjeblik hun befrugtes af gylden regn. Danaë (græsk: Δανά&#951) var i græsk mytologi datter til kong Akrisios af Argos og Eurydike (ingen slægtskab til Orfeus' Eurydike).

Se Zeus og Danaë

Dativ

Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.

Se Zeus og Dativ

Delfi

Delphi amfiteater set oppe fra. Delfi er et at de fire store kultcentre i det gamle Grækenland.

Se Zeus og Delfi

Demeter (gudinde)

440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum. Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr. ''Persefones tilbagekomst'', malet af Frederic Leighton, (1891). Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia.

Se Zeus og Demeter (gudinde)

Den trojanske krig

''Flugten fra Troja'' af Federico Barocci, 1598. Den trojanske krig var en græsk belejring og erobring af byen Troja, som er skildret i Homers digte Iliaden og Odysseen. Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.

Se Zeus og Den trojanske krig

Det gamle Egypten

Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.

Se Zeus og Det gamle Egypten

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Zeus og Det Nye Testamente

Dike

Dike er retfærdighedens gudinde i græsk mytologi.

Se Zeus og Dike

Diogenes Laertius

Vitae et sententiae philosophorum, 1611 Diogenes Laertius (ca. 3. Årh. e.Kr.) skrev en filosofihistorie om klassisk græsk filosofi.

Se Zeus og Diogenes Laertius

Dione (mytologi)

Dione er en gudinde i den græske mytologi, der fortrinsvis dyrkedes ved oraklet i Dodone som Zeus' hustru, en rolle der normalt tilfaldt gudinden Hera.

Se Zeus og Dione (mytologi)

Dionysos

Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.

Se Zeus og Dionysos

Echidna (mytologi)

Echidna Echidna var i den græske mytologi et uhyre, der kaldtes "moderen til alle uhyrer." Hun betragtes oftest som datter af Gaia og Uranus eller Tartaros, eller somme tider af Keto and Forcys eller Chrysaor og Callirhoe.

Se Zeus og Echidna (mytologi)

Echo (oreade)

Echo (oldgræsk: Ἠχώ, fra ἠχώ, ēchō, i sig selv fra ἦχος, ēchos, "lyd" også stavet Ekho) var ifølge græsk mytologi en oreade (en bjergnymfe), der elskede sin egen stemme.

Se Zeus og Echo (oreade)

Eg

Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.

Se Zeus og Eg

Eileithyia

Eileithyia var i græsk mytologi gudinde for fødsel og var datter af Zeus og Hera.

Se Zeus og Eileithyia

Erato

''Erato med Eros'' af Simon Vouet Erato er kærlighedsdigtningens, samt den erotiske og lyriske digtnings muse i den græske mytologi.

Se Zeus og Erato

Eris

''Eris'' Eris (Eρις "strid") er splidens gudinde i græsk mytologi.

Se Zeus og Eris

Etna

Etna set fra luften Etna i udbrud set fra Den Internationale Rumstation, 30. oktober 2002. Etna (tidligere også kaldt/skrevet Ætna) er en aktiv vulkan beliggende på den østlige side af Sicilien i Italien ca.

Se Zeus og Etna

Etruskere

Etruskisk vase, 600-tallet f.Kr.Etruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien.

Se Zeus og Etruskere

Europa (mytologi)

Europa på tyrens ryg Europa var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongedatter fra Tyros.

Se Zeus og Europa (mytologi)

Euterpe

thumb Thalia. Euterpe er fra den græske mytologi og hun var først musikkens muse – og i senantikken lyrikkens muse afbilledet med en fløjte.

Se Zeus og Euterpe

Fluer

Nærbillede af en Spyflue ''Calliphora''. Fluer (Brachycera) udgør en underorden tovinger, som har talrige familier.

Se Zeus og Fluer

Frygere

Mand i frygisk dragt; terrakottaskulptur fra Cypern, ca. 300-100-tallet f.v.t (Louvre) Frygerne var et indoeuropæisk folk i oldtiden i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, som kom fra det sydlige Balkan.

Se Zeus og Frygere

Gaia (gudinde)

Gaia er, ifølge græsk mytologi, Jorden.

Se Zeus og Gaia (gudinde)

Ganymedes (mytologi)

''Ganymedes med Jupiters ørn'' af Bertel Thorvaldsen (1817), Thorvaldsens Museum. Ganymedes er i græsk mytologi en skøn, ung kongesøn.

Se Zeus og Ganymedes (mytologi)

Gæstevenskab

Gæstevenskab er et begreb fra den antikke verden.

Se Zeus og Gæstevenskab

Genitiv

Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.

Se Zeus og Genitiv

Gratie

Sandro Botticellis tre gratier Gratier er det romerske navn for tre gudinder for ynde og skønhed i græsk mytologi.

Se Zeus og Gratie

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

Se Zeus og Grækenland

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Zeus og Græsk (sprog)

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Zeus og Græsk mytologi

Græske øer

Udsigt over den græske ø Kreta. De Græske øer består af en samling af mange øgrupper i det Græske øhav.

Se Zeus og Græske øer

Hades

Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.

Se Zeus og Hades

Harmonia

Harmonia er en gudinde fra den græske mytologi der står for harmoni og fællesskab.

Se Zeus og Harmonia

Hebe

Eremitagen. Bertel Thorvaldsen, ''Hebe'', 1816, Thorvaldsens Museum. Hebe (græsk Ἥβη) er gudinde for ungdom i græsk mytologi.

Se Zeus og Hebe

Hefaistos

Guillaume Coustou, opbevaret på Louvre. Hefaistos er i græsk mytologi smedenes, håndværkernes og ildens gud.

Se Zeus og Hefaistos

Hekatoncheirer

Titanerne bryder sammen under hekatoncheirernes kampesten. ("''Der Sturz der Titanen''" af Peter Paul Rubens, 1637-1638, Musée Royaux des Beaux Arts, Bruxelles.) Hekatoncheirerne (på dansk: de hundredearmede) var tre uhyrer, der hed Briareios, Gyges og Kottos.

Se Zeus og Hekatoncheirer

Hektor

Akhilles slæber den døde Hektor efter sig omkring Trojas mure. Freske fra hovedhallen i Akhilleion på Korfu. Hektors lig bringes hjem til Troja. Hektor eller Hector er kronprins af Troja i græsk mytologi, søn af kong Priamos og Hekabe, og bror til prins Paris.

Se Zeus og Hektor

Helena (græsk mytologi)

''Helena und Menelaos'' (Helena og Menelaos) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein (1816) Helena (eller Helene) er i græsk mytologi årsagen til den trojanske krig.

Se Zeus og Helena (græsk mytologi)

Helios

2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.

Se Zeus og Helios

Hera

Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.

Se Zeus og Hera

Herakles

12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.

Se Zeus og Herakles

Hermes

græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.

Se Zeus og Hermes

Hesiod

Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested. Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr.

Se Zeus og Hesiod

Hestia

Hestia. Hestia, skulptur i Polen. Hestia er arnens gudinde i græsk mytologi.

Se Zeus og Hestia

Himmel

Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).

Se Zeus og Himmel

Homer

Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.

Se Zeus og Homer

Hurrierne

Hurritterne var et folkeslag, der i oldtiden spredte sig ud over Anatolien, Armenien og det nordlige Mesopotamien.

Se Zeus og Hurrierne

Iliaden

Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.

Se Zeus og Iliaden

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Zeus og Indoeuropæiske sprog

Indra

Indra (इन्द्र) er en vigtig guddom og kriger i Vedisk religion.

Se Zeus og Indra

Interpretatio graeca

Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.

Se Zeus og Interpretatio graeca

Io (græsk mytologi)

Io og Zeus.Maleri af Antonio da Correggio. Io var præstinde og en af Zeus' mange elskerinder.

Se Zeus og Io (græsk mytologi)

Italien

Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.

Se Zeus og Italien

Izmir

İzmir (tidligere Smyrna; Σμύρνη) er en havneby i det vestlige Tyrkiet ved det Ægæiske hav i Middelhavet med indbyggere.

Se Zeus og Izmir

Jerusalem

| adminenhedtype2.

Se Zeus og Jerusalem

Johannes Meyer

Johannes Siegfred Meyer (født 28. maj 1884 i Skodsborg, død 4. november 1972 på Sankt Josephs Hospital i København) var en dansk skuespiller.

Se Zeus og Johannes Meyer

Jupiter (gud)

Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.

Se Zeus og Jupiter (gud)

Kairos

Kairosrelief af Lysippos. Kopi i Johannesklosteret i Trogir Kairos (græsk, Καιρός, 'det gunstige øjeblik', 'det rette tidspunkt') blev af grækerne opfattet som en gud.

Se Zeus og Kairos

Kalliope

Kalliope på maleri fra 1600-tallet med ''Odysseen'', ''Iliaden'' og ''Æneiden'', malet af Cesare Dandini. Bowes Museum. Kalliope er en af den græske mytologis ni muser, nemlig den for heltedigtning og epos, der har fået navnet efter den ekstatiske harmonik i hendes stemme.

Se Zeus og Kalliope

Kallisto

Kallisto (t.h.) på sølvmønt fra Tegea i Arkadien, ca. 460-450 f.Kr. Zeus (t.v) på sin trone. Dianas afsløring af Kallistos graviditet med Zeus. Kallisto (græsk: Καλλιστώ) var i græsk mytologi en nymfe fra Arkadien som var i gudindens Artemis’ jagtfølge.

Se Zeus og Kallisto

Kanaan

Jordan-floden Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,, besøgt 26.

Se Zeus og Kanaan

Karien

Karien Karien var et landskab i det sydvestlige Lilleasien i oldtiden, liggende ved havet og begrænset af Lydien, Frygien og Lykien.

Se Zeus og Karien

Kleio

6). Udsnit af Kleio. Kleio (eller Klio) er en af de ni muser i græsk mytologi.

Se Zeus og Kleio

Kratylos

Indlednigen til Kratylos, manuskript fra ca. 895 Kratylos (Κρατύλος) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.

Se Zeus og Kratylos

Kreta

Typisk landskab på Kreta Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.

Se Zeus og Kreta

Kronos

Kronos er en titan fra græsk mytologi.

Se Zeus og Kronos

Kyklop

Kyklopen ''Polyphemos'' (1802) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein En kyklop (Κύκλωψ/ Κύκλωπες, Kuklōps/Kuklōpes; græsk "rundt/cirkel øje") er en kæmpe med kun ét øje, der sidder midt i panden.

Se Zeus og Kyklop

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Zeus og Latin

Leda (mytologi)

Leda og svanen, maleri af Correggio (1531-1532). Leda var i græsk mytologi en aitolisk kongedatter, der er berømt for den umage besvangring hun blev udsat for af Zeus i en svanes skikkelse.

Se Zeus og Leda (mytologi)

Leto

Versaillesslottet. Leto er en titanide.

Se Zeus og Leto

Linear B

Lertavle fra Knossos med inskription med Linear B Linear B er betegnelsen for den skrift der fandtes på Knossos omkring 1400-1200 f.Kr. samt på det græske fastland i Mykene, Theben, Pylos og Tiryns.

Se Zeus og Linear B

Louvre

''Nike fra Samothrake'' på Louvre Louvre (Musée du Louvre) er et kolossalt museum i Paris.

Se Zeus og Louvre

Ludvig 14. af Frankrig

Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.

Se Zeus og Ludvig 14. af Frankrig

Maia

Maia var en bjergnymfe, der boede på bjerget Kyllene.

Se Zeus og Maia

Malta

Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien.

Se Zeus og Malta

Marked

Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.

Se Zeus og Marked

Mød mig på Cassiopeia

Mød mig på Cassiopeia er en dansk musicalfilm fra 1951, instrueret af Torben Anton Svendsen, hvor figurer fra den græske mytologi besøger jorden og laver forviklinger i en teateropsætning.

Se Zeus og Mød mig på Cassiopeia

Medusa

"Perseus med '''Medusas''' hoved, skulptur af Benvenuto Cellini (1545-1554). Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi.

Se Zeus og Medusa

Melete

Melete var i græsk mytologi en af de tre oprindelige muser, selvom de senere blev ni; hendes søstre var Aoide og Mneme.

Se Zeus og Melete

Melpomene

Melpomene Melpomene er muse for tragediedigtning i den græske mytologi.

Se Zeus og Melpomene

Metis

Titanen Metis (græsk: Μετις, Metis, "intelligens") er en Okeanide som blev slugt af Zeus, fordi Gaia havde advaret ham om at et af hans børn som Metis skulle føde, ville afløse ham som den øverste gud.

Se Zeus og Metis

Minos

I den græske mytologi var Minos søn af Zeus og Europa og regerede fra sit palads i Knossos over Kreta.

Se Zeus og Minos

Mnemosyne

Mnemosyne (gr. Mνημοσύνη) betyder "erindring" og personificeres i græsk mytologi i titanen og gudinden af samme navn.

Se Zeus og Mnemosyne

Moirer

De tre skæbnegudinder repræsenterer døden, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). Moirer er betegnelsen for de tre skæbnegudinder fra græsk mytologi; Klotho (den spindende), Lachesis (som giver mennesket hans lod) og Atropos (den uafvendelige), som spinder, udmåler og klipper i menneskenes livstråd.

Se Zeus og Moirer

Muse

Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.

Se Zeus og Muse

Mykene

Løveporten i Mykene Mykene er i græske fortællinger hjemby for Agamemnon.

Se Zeus og Mykene

Mykensk (sprog)

En mykensk inskription skrevet med Linear B. Mykensk er et hellensk oldtidssprog overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) fra minoisk tid skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben.

Se Zeus og Mykensk (sprog)

Nærorienten

Nærorienten er en ældre betegnelse for Mellemøsten.

Se Zeus og Nærorienten

Nemesis

Nemesis, maleri af Alfred Rethel, 1837 Nemesis (gr. Νέμεσις) er i den græske mytologi gudinden for både retfærdighed og hævn.

Se Zeus og Nemesis

Nominativ

Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.

Se Zeus og Nominativ

Nymfe (mytologi)

Nymfe og Cupido En nymfe er en naturånd i den græske mytologi.

Se Zeus og Nymfe (mytologi)

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Zeus og Odin

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Se Zeus og Oldtidens Grækenland

Olympen (bjerg)

Olympen, set fra vest Olympen (græsk: Ὄλυμπος Ólympos) er med en højde på 2.917.73 moh.

Se Zeus og Olympen (bjerg)

Orakel

Et orakel er en spirituel person eller institution, der anses for at være kilde til visdom eller profetiske budskaber om menneskers skæbne, gudernes vilje, fremtidige hændelser eller andre forhold, der normalt er skjult for mennesker.

Se Zeus og Orakel

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Zeus og Paulus

Peirithoos

En kentaur forsøger at bortføre Hippodameia (her kaldet Laodameia) mens Perithoos (tv.) og Theseus gør modstand, ca. 350-340 f.v.t. Peirithoos var i græsk mytologi konge af Lapitherne i Thessalien og Hippodameias ægtemand.

Se Zeus og Peirithoos

Persefone

Demeter og Persefone. Persefone holdende granatæblet. Etruskisk terrakottafigur. Arkæologisk museum i Palermo. Persefone er underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter i den græske mytologi, men sandsynligvis af førgræsk oprindelse.

Se Zeus og Persefone

Perseus

Perseus dræber Medusa, Antonio Canova Perseus var i den græske mytologi søn af Danaë, hvem Zeus besvangrede i skikkelse af en gylden regn.

Se Zeus og Perseus

Perun

I slavisk mytologi er Perun (kyrillisk: Перун) den højeste gud i guderiget og gud for lyn og torden.

Se Zeus og Perun

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Zeus og Platon

Polyhymnia

Romersk statue af dansende Polyhymnia, 2. årh. Polyhymnia var i græsk mytologi en af de ni olympiske muser.

Se Zeus og Polyhymnia

Poseidon

Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.

Se Zeus og Poseidon

Rhadamantys

Rhadamantys (Ῥαδάμανθυς Rhadamanth(y/o/u)s) var ifølge græsk mytologi en vis konge, der var søn af Zeus og Europa.

Se Zeus og Rhadamantys

Rhea (mytologi)

Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.

Se Zeus og Rhea (mytologi)

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Zeus og Rom

Sanskrit

310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.

Se Zeus og Sanskrit

Scepter

1873 Portræt af kejser Pedro II af Brasilien. Han holder i sin højre hånd et langt scepter. Et scepter (fra græsk skeptron, (stav)) er en udsmykket stav som bliver brugt som værdighedstegn af myndighedspersoner, særlig monarker.

Se Zeus og Scepter

Selene

Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.

Se Zeus og Selene

Seleukiderne

Seleukiderriget eller Seleukiderne er betegnelsen for den makedonske herskerslægt, som regerede større eller mindre dele af Perserrigets asiatiske områder fra ca.

Se Zeus og Seleukiderne

Semele

Gustave Moreau: Jupiter og Semele fra 1896 Semele er en mytisk figur fra den græske mytologi, datter af Kadmos og gudinden Harmonia.

Se Zeus og Semele

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.

Se Zeus og Sicilien

Solgud

Solvognen fra Trundholm Mose er et eksempel på tilbedelse af solen i den danske bronzealder Den egyptiske solgud, Ra, der sejler gennem underverdenen og videre op på himlen En solgud er en guddom, der repræsenterer solen eller aspekter af solen.

Se Zeus og Solgud

Sprogvidenskab

Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.

Se Zeus og Sprogvidenskab

Tamkvæg

Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).

Se Zeus og Tamkvæg

Tantalos

Tantalus Tantalos var en mytologisk konge af Sipylos i Frygien.

Se Zeus og Tantalos

Tartaros

Titanen Kronos spiser sine børn, hvilken ugerning leder til, at Kronos' Zeus dræber og parterer ham og smider stumperne i Tartaros. Maleri af Giambattista Tiepolo, 1745 Tartaros er i græsk mytologi det dybeste og mørkeste sted i underverdenen Hades.

Se Zeus og Tartaros

Templet i Jerusalem

Templet i Jerusalem (בית המקדש Bet HaMikdash) var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden.

Se Zeus og Templet i Jerusalem

Terpsichore

Romersk marmorstatue af Terpsichore fra 2. århundrede i Vatikanmuseet. Terpsichore var en af de ni muser i den græske mytologi.

Se Zeus og Terpsichore

Thalia (muse)

Thalia, malet af Jean-Marc Nattier 1739. Thalia (Θάλεια Thaleia) er komediens muse i græsk mytologi.

Se Zeus og Thalia (muse)

Themis

Themis Titanen Themis valgte at kæmpe på Kronidernes side i titanomachien og er derfor ikke nedstyrtet til Tartaros.

Se Zeus og Themis

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Zeus og Thor

Thrakere

Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Zeus og Thrakere

Titan (mytologi)

Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.

Se Zeus og Titan (mytologi)

Titanomachien

Titanomachien er en mytisk krig mellem gudedynastierne titaner og kronider.

Se Zeus og Titanomachien

Torden

Tordenbuldren tæt på Torden er forårsaget af lyn. Torden, tordenskrald eller tordenbrag er en lyd forårsaget af lyn.

Se Zeus og Torden

Tordenkile

En tordenkile er en symbolsk repræsentation af et lynnedslag.

Se Zeus og Tordenkile

Troja

Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.

Se Zeus og Troja

Trone

En trone (af græsk Thronos, sæde) er en stol eller et sæde, monarker bruger ved officielle ceremonier.

Se Zeus og Trone

Tyche

Romersk kopi af bronzestatue af Tyche Tyche er i den græske mytologi velstandens og lykkens gudinde.

Se Zeus og Tyche

Tyfon (græsk mytologi)

Zeus kæmper mod Tyfon Tyfon (også kendt som Tyfaon, Tyfoeus eller Tyfos) er et af Gaias børn i den græske mytologi.

Se Zeus og Tyfon (græsk mytologi)

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Se Zeus og Tyr (gud)

Urania

Restaureret romersk marmorstatue af Urania efter græsk model fra det 4. århundrede i Vatikanmuseet. Urania er i græsk mytologi astronomiens muse.

Se Zeus og Urania

Uranus (mytologi)

Uranos eller (latiniseret) Uranus var i den græske mytologi gud for himlen.

Se Zeus og Uranus (mytologi)

Vedisk

Det vediske sprog er et indoarisk sprog der blev talt indtil ca.

Se Zeus og Vedisk

Versailles

Versailles er hovedby i departementet Yvelines i regionen Île-de-France.

Se Zeus og Versailles

Vokativ

Vokativ eller tiltalefald (latin cāsus vocātīvus "kaldefald", "tiltalekasus") er den kasus, man bruger, når man afbryder og nævner en persons navn eller en betegnelse for personen for at påkalde sig hans eller hendes opmærksomhed.

Se Zeus og Vokativ

Votivgave

Dzi perler lavedet af ætset agat. Kinesisk Votivgave "Himmelens perler" Votivgave er en gave til Gud eller til det guddommelige.

Se Zeus og Votivgave

Se også

Konger i græsk mytologi

Også kendt som Lynkilen (Zeus), Tordenkilen (Zeus), Xenios.

, Etruskere, Europa (mytologi), Euterpe, Fluer, Frygere, Gaia (gudinde), Ganymedes (mytologi), Gæstevenskab, Genitiv, Gratie, Grækenland, Græsk (sprog), Græsk mytologi, Græske øer, Hades, Harmonia, Hebe, Hefaistos, Hekatoncheirer, Hektor, Helena (græsk mytologi), Helios, Hera, Herakles, Hermes, Hesiod, Hestia, Himmel, Homer, Hurrierne, Iliaden, Indoeuropæiske sprog, Indra, Interpretatio graeca, Io (græsk mytologi), Italien, Izmir, Jerusalem, Johannes Meyer, Jupiter (gud), Kairos, Kalliope, Kallisto, Kanaan, Karien, Kleio, Kratylos, Kreta, Kronos, Kyklop, Latin, Leda (mytologi), Leto, Linear B, Louvre, Ludvig 14. af Frankrig, Maia, Malta, Marked, Mød mig på Cassiopeia, Medusa, Melete, Melpomene, Metis, Minos, Mnemosyne, Moirer, Muse, Mykene, Mykensk (sprog), Nærorienten, Nemesis, Nominativ, Nymfe (mytologi), Odin, Oldtidens Grækenland, Olympen (bjerg), Orakel, Paulus, Peirithoos, Persefone, Perseus, Perun, Platon, Polyhymnia, Poseidon, Rhadamantys, Rhea (mytologi), Rom, Sanskrit, Scepter, Selene, Seleukiderne, Semele, Sicilien, Solgud, Sprogvidenskab, Tamkvæg, Tantalos, Tartaros, Templet i Jerusalem, Terpsichore, Thalia (muse), Themis, Thor, Thrakere, Titan (mytologi), Titanomachien, Torden, Tordenkile, Troja, Trone, Tyche, Tyfon (græsk mytologi), Tyr (gud), Urania, Uranus (mytologi), Vedisk, Versailles, Vokativ, Votivgave.