Indholdsfortegnelse
171 relationer: Achaios (mytologi), Achilleus, Adad, Afrodite, Agamemnon, Aiakos, Aigina, Akkusativ, Alkmene, Alter, Amalthea, Amon, Antiochos 4. af Seleukideriget, Apokryfe skrifter, Apollodoros fra Athen, Apollon, Apostlenes Gerninger, Ares, Arkaisk tid, Artemis, Assyrien, Athene, Atlas (mytologi), Attribut (kendetegn), Ørn, Ægide, Æskulap, Égina, Baalbek, Barnabas, Castor og Pollux, Daimon, Danaë, Dativ, Delfi, Demeter (gudinde), Den trojanske krig, Det gamle Egypten, Det Nye Testamente, Dike, Diogenes Laertius, Dione (mytologi), Dionysos, Echidna (mytologi), Echo (oreade), Eg, Eileithyia, Erato, Eris, Etna, ... Expand indeks (121 mere) »
- Konger i græsk mytologi
Achaios (mytologi)
Achaios (Ἀχαιός) var ifølge næsten alle traditioner, en søn af Xuthos og Kreousa, og dermed en bror til Ion og barnebarn af Hellen og oldebarn af Deukalion.
Achilleus
Achilleus hos kong Lykomedes på Skiros; fra en græsk marmorsarkofag (ca. 240 e.Kr.) i Louvre. Achilleus er i græsk mytologi en deltager i trojanerkrigen, der skildres i Iliaden, og søn af kong Peleus og nereiden Thetis.
Adad
Adad er den sumeriske vejrgud (stormgud).
Se Zeus og Adad
Afrodite
Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.
Agamemnon
Guldmaske fundet i Mykene, der er blevet opfattet som Agamemnons dødsmaske. Agamemnon er i græsk mytologi konge af Mykene (el. Argos).
Aiakos
''Aiakos og Telamon' af Jean-Michel Moreau le Jeune. Aiakos eller Aeacus (græsk: Αἰακός) er i græsk mytologi søn af Aigina og Zeus.
Aigina
Aigina af Ferdinand Bol. Aigina (oldgræsk: Αἴγινα) er i græsk mytologi datter af flodguden Asopos og nymfen Merope.
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Alkmene
Alkmene var datter af Electryon, og blev gift med Amfitryon som var konge af Theben.
Alter
Alteret i Københavns Domkirke, hvor Bertel Thorvaldsens Kristusfigur er placeret centralt. senrenæssancearbejde af Peder Jensen Kolding fra Kolding Et alter er en forhøjning, et ildsted eller et bord, der indgår i religiøse ritualer.
Amalthea
Maleri af Amalthea af Jacob Jordaens (omkring 1640). Amalthea (græsk: Amaltheia, latin: Amalthea) var i græsk mytologi en nymfe, der var guden Zeus' plejemor og som opfostrede Zeus med gedemælk og honning da han voksede op på øen Kreta, skjult for sin fader Kronos.
Amon
Amon i traditionel rødbrun farve Amon var skabergud i det gamle Egypten, dyrket i flere byer, navnlig i Theben, hvor hans vigtigste tempel, Karnak-templet lå, men også i andre egyptiske byer.
Se Zeus og Amon
Antiochos 4. af Seleukideriget
Buste i Altes Museum, Berlin Antiochos 4.
Se Zeus og Antiochos 4. af Seleukideriget
Apokryfe skrifter
Apokryfe skrifter er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske, dvs.
Apollodoros fra Athen
Apollodoros fra Athen (optræder omkring 150 f.Kr. – 140 f.Kr.) er betegnelsen for en eller muligvis to græske forfattere også kaldet Grammatikeren Apollodoros fra Athen.
Se Zeus og Apollodoros fra Athen
Apollon
Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.
Apostlenes Gerninger
thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.
Se Zeus og Apostlenes Gerninger
Ares
Statue af Ares Ares (Ἄρης) er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker.
Se Zeus og Ares
Arkaisk tid
Arkaisk tid er en periode i oldtidens Grækenland.
Artemis
Diana jægeren, bronzestatue af Jean-Antoine Houdon (1741-1828) Artemis (græsk) er i græsk mytologi jagtens, skovens og dyrenes gudinde.
Assyrien
Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre ''Semiramis, dronning af Babylon'', 1905, orientalistisk arbejde af maleren Cesare Saccaggi fra Tortona.
Athene
Statue af Athene foran den østrigske parlamentsbygning Athene (Αθηνη Athene) også kaldet Athena (Αθηνα Athena) er visdommens gudinde i græsk mytologi.
Atlas (mytologi)
Titanen Atlas var søn af Iapetos og havnymfen Klymene.
Attribut (kendetegn)
Attribut er et væsensmærke, kendetegn eller symbolsk genstand, der især knyttes til guder og således indgår i gudernes samlede ikonografi.
Se Zeus og Attribut (kendetegn)
Ørn
Kongeørn. En ørn er en generel betegnelse for en stor rovfugl med kraftigt næb, stærke kløer og stort vingefang.
Se Zeus og Ørn
Ægide
Athene med ægide Ægide eller Aigis (Αιγίς, Aigis) er Zeus' skjold eller panserkåbe.
Æskulap
Statue af Æskulap på Athens nationalarkæologiske museum (Εθνικό Αρχαιολογικό Μουσείο). Æskulap med sin datter Hygieia. Asklepiosgræsk Ἀσκληπιός er lægekunstens gud i græsk mytologi.
Égina
Éginas beliggenhed Égina (andre almindelige stavemåder er Ægina eller Aigina, og navnet udtales i alle tilfælde Éjina) er en lille frugtbar græsk velhaver-ø, der ligger blandt De Saroniske Øer omkring 15 km sydvest for Athen.
Baalbek
Baalbek er en by i Libanon beliggende i Bekaa-dalen i 1.170 m højde, øst for Litani-floden.
Barnabas
Sankt Barnabas, kirke på Mafra Palace, Portugal Barnabas (Sankt Barnabas, Josef fra Cypern, Apostel for Antiokia og Cypern) var en fremtrædende kristen missionær fra det 1. århundrede og omtales i Det Ny Testamente navnlig i skriftet Apostlenes Gerninger (ApG).
Castor og Pollux
Castor og Pollux var i romersk mytologi (Kastor og Polydeukes i græsk) tvillinger, der hørte til og en del af argonauterne.
Daimon
kristen sammenhæng med betydningen «ond ånd». lykke i græsk mytologi. Tykhon blev betegnet som ''daimon agathos'', det vil sige en «god ånd». En daimon (gr. δαίμων daímōn, lat. daemon) er et guddomslignende væsen, som regel et godt væsen.
Danaë
Danaë befrugtes af gylden regn, maleri af Orazio Gentileschi, ca. 1621. Titians ''Danaë'', inspireret af Ovids ''Metamorphoses'', i det øjeblik hun befrugtes af gylden regn. Danaë (græsk: Δανάη) var i græsk mytologi datter til kong Akrisios af Argos og Eurydike (ingen slægtskab til Orfeus' Eurydike).
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
Delfi
Delphi amfiteater set oppe fra. Delfi er et at de fire store kultcentre i det gamle Grækenland.
Demeter (gudinde)
440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum. Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr. ''Persefones tilbagekomst'', malet af Frederic Leighton, (1891). Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia.
Den trojanske krig
''Flugten fra Troja'' af Federico Barocci, 1598. Den trojanske krig var en græsk belejring og erobring af byen Troja, som er skildret i Homers digte Iliaden og Odysseen. Kilderne er så sagnagtige, at mange historikere anså krigen for opspind; i dag mener historikere, at der ligger historiske begivenheder bag beretningerne om Troja i Lilleasien.
Det gamle Egypten
Keopspyramiden ved Giza. Det gamle Egypten betegner som regel perioden i Egyptens historie fra ca.
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Dike
Dike er retfærdighedens gudinde i græsk mytologi.
Se Zeus og Dike
Diogenes Laertius
Vitae et sententiae philosophorum, 1611 Diogenes Laertius (ca. 3. Årh. e.Kr.) skrev en filosofihistorie om klassisk græsk filosofi.
Dione (mytologi)
Dione er en gudinde i den græske mytologi, der fortrinsvis dyrkedes ved oraklet i Dodone som Zeus' hustru, en rolle der normalt tilfaldt gudinden Hera.
Dionysos
Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.
Echidna (mytologi)
Echidna Echidna var i den græske mytologi et uhyre, der kaldtes "moderen til alle uhyrer." Hun betragtes oftest som datter af Gaia og Uranus eller Tartaros, eller somme tider af Keto and Forcys eller Chrysaor og Callirhoe.
Echo (oreade)
Echo (oldgræsk: Ἠχώ, fra ἠχώ, ēchō, i sig selv fra ἦχος, ēchos, "lyd" også stavet Ekho) var ifølge græsk mytologi en oreade (en bjergnymfe), der elskede sin egen stemme.
Eg
Eg (Quercus) er en slægt af træer og buske med ca.
Se Zeus og Eg
Eileithyia
Eileithyia var i græsk mytologi gudinde for fødsel og var datter af Zeus og Hera.
Erato
''Erato med Eros'' af Simon Vouet Erato er kærlighedsdigtningens, samt den erotiske og lyriske digtnings muse i den græske mytologi.
Eris
''Eris'' Eris (Eρις "strid") er splidens gudinde i græsk mytologi.
Se Zeus og Eris
Etna
Etna set fra luften Etna i udbrud set fra Den Internationale Rumstation, 30. oktober 2002. Etna (tidligere også kaldt/skrevet Ætna) er en aktiv vulkan beliggende på den østlige side af Sicilien i Italien ca.
Se Zeus og Etna
Etruskere
Etruskisk vase, 600-tallet f.Kr.Etruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien.
Europa (mytologi)
Europa på tyrens ryg Europa var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongedatter fra Tyros.
Euterpe
thumb Thalia. Euterpe er fra den græske mytologi og hun var først musikkens muse – og i senantikken lyrikkens muse afbilledet med en fløjte.
Fluer
Nærbillede af en Spyflue ''Calliphora''. Fluer (Brachycera) udgør en underorden tovinger, som har talrige familier.
Frygere
Mand i frygisk dragt; terrakottaskulptur fra Cypern, ca. 300-100-tallet f.v.t (Louvre) Frygerne var et indoeuropæisk folk i oldtiden i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, som kom fra det sydlige Balkan.
Gaia (gudinde)
Gaia er, ifølge græsk mytologi, Jorden.
Ganymedes (mytologi)
''Ganymedes med Jupiters ørn'' af Bertel Thorvaldsen (1817), Thorvaldsens Museum. Ganymedes er i græsk mytologi en skøn, ung kongesøn.
Se Zeus og Ganymedes (mytologi)
Gæstevenskab
Gæstevenskab er et begreb fra den antikke verden.
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Gratie
Sandro Botticellis tre gratier Gratier er det romerske navn for tre gudinder for ynde og skønhed i græsk mytologi.
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Græske øer
Udsigt over den græske ø Kreta. De Græske øer består af en samling af mange øgrupper i det Græske øhav.
Hades
Hades og Kerberos, statue udstillet på arkæologisk museum på Kreta. Hades (ᾍδης, Hádēs; Ἅιδης, Háidēs, "den usynlige", "den usete") er i den græske mytologi dødsriget eller dødsrigets gud.
Harmonia
Harmonia er en gudinde fra den græske mytologi der står for harmoni og fællesskab.
Hebe
Eremitagen. Bertel Thorvaldsen, ''Hebe'', 1816, Thorvaldsens Museum. Hebe (græsk Ἥβη) er gudinde for ungdom i græsk mytologi.
Se Zeus og Hebe
Hefaistos
Guillaume Coustou, opbevaret på Louvre. Hefaistos er i græsk mytologi smedenes, håndværkernes og ildens gud.
Hekatoncheirer
Titanerne bryder sammen under hekatoncheirernes kampesten. ("''Der Sturz der Titanen''" af Peter Paul Rubens, 1637-1638, Musée Royaux des Beaux Arts, Bruxelles.) Hekatoncheirerne (på dansk: de hundredearmede) var tre uhyrer, der hed Briareios, Gyges og Kottos.
Hektor
Akhilles slæber den døde Hektor efter sig omkring Trojas mure. Freske fra hovedhallen i Akhilleion på Korfu. Hektors lig bringes hjem til Troja. Hektor eller Hector er kronprins af Troja i græsk mytologi, søn af kong Priamos og Hekabe, og bror til prins Paris.
Helena (græsk mytologi)
''Helena und Menelaos'' (Helena og Menelaos) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein (1816) Helena (eller Helene) er i græsk mytologi årsagen til den trojanske krig.
Se Zeus og Helena (græsk mytologi)
Helios
2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.
Hera
Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.
Se Zeus og Hera
Herakles
12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Hesiod
Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested. Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr.
Hestia
Hestia. Hestia, skulptur i Polen. Hestia er arnens gudinde i græsk mytologi.
Himmel
Et lille udsnit af himlen med nogle "små" skyer. Himlen bliver ofte defineret som det sted en person ser, når vedkommende ser op fra jorden (med himmellegemer som f.eks.: Solen, månen og stjernerne – og skyer).
Homer
Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.
Hurrierne
Hurritterne var et folkeslag, der i oldtiden spredte sig ud over Anatolien, Armenien og det nordlige Mesopotamien.
Iliaden
Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Zeus og Indoeuropæiske sprog
Indra
Indra (इन्द्र) er en vigtig guddom og kriger i Vedisk religion.
Interpretatio graeca
Interpretatio graeca ("græsk tolkning") er en latinsk betegnelse for antikke græske forfatteres tendens til at identificere fremmede guddomme med guder fra deres eget græske panteon.
Se Zeus og Interpretatio graeca
Io (græsk mytologi)
Io og Zeus.Maleri af Antonio da Correggio. Io var præstinde og en af Zeus' mange elskerinder.
Se Zeus og Io (græsk mytologi)
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Izmir
İzmir (tidligere Smyrna; Σμύρνη) er en havneby i det vestlige Tyrkiet ved det Ægæiske hav i Middelhavet med indbyggere.
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Johannes Meyer
Johannes Siegfred Meyer (født 28. maj 1884 i Skodsborg, død 4. november 1972 på Sankt Josephs Hospital i København) var en dansk skuespiller.
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Kairos
Kairosrelief af Lysippos. Kopi i Johannesklosteret i Trogir Kairos (græsk, Καιρός, 'det gunstige øjeblik', 'det rette tidspunkt') blev af grækerne opfattet som en gud.
Kalliope
Kalliope på maleri fra 1600-tallet med ''Odysseen'', ''Iliaden'' og ''Æneiden'', malet af Cesare Dandini. Bowes Museum. Kalliope er en af den græske mytologis ni muser, nemlig den for heltedigtning og epos, der har fået navnet efter den ekstatiske harmonik i hendes stemme.
Kallisto
Kallisto (t.h.) på sølvmønt fra Tegea i Arkadien, ca. 460-450 f.Kr. Zeus (t.v) på sin trone. Dianas afsløring af Kallistos graviditet med Zeus. Kallisto (græsk: Καλλιστώ) var i græsk mytologi en nymfe fra Arkadien som var i gudindens Artemis’ jagtfølge.
Kanaan
Jordan-floden Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,, besøgt 26.
Karien
Karien Karien var et landskab i det sydvestlige Lilleasien i oldtiden, liggende ved havet og begrænset af Lydien, Frygien og Lykien.
Kleio
6). Udsnit af Kleio. Kleio (eller Klio) er en af de ni muser i græsk mytologi.
Kratylos
Indlednigen til Kratylos, manuskript fra ca. 895 Kratylos (Κρατύλος) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Kreta
Typisk landskab på Kreta Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.
Kronos
Kronos er en titan fra græsk mytologi.
Kyklop
Kyklopen ''Polyphemos'' (1802) af Johann Heinrich Wilhelm Tischbein En kyklop (Κύκλωψ/ Κύκλωπες, Kuklōps/Kuklōpes; græsk "rundt/cirkel øje") er en kæmpe med kun ét øje, der sidder midt i panden.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Leda (mytologi)
Leda og svanen, maleri af Correggio (1531-1532). Leda var i græsk mytologi en aitolisk kongedatter, der er berømt for den umage besvangring hun blev udsat for af Zeus i en svanes skikkelse.
Leto
Versaillesslottet. Leto er en titanide.
Se Zeus og Leto
Linear B
Lertavle fra Knossos med inskription med Linear B Linear B er betegnelsen for den skrift der fandtes på Knossos omkring 1400-1200 f.Kr. samt på det græske fastland i Mykene, Theben, Pylos og Tiryns.
Louvre
''Nike fra Samothrake'' på Louvre Louvre (Musée du Louvre) er et kolossalt museum i Paris.
Ludvig 14. af Frankrig
Bourbonernes våben for Frankrig og Navarra siden foreningen af kronerne 1589 Ludvig 14. (Louis XIV, Louis le Grand; født 5. september 1638 i Saint-Germain-en-Laye, død 1. september 1715 i Versailles) var konge af Frankrig fra 1643 til 1715.
Se Zeus og Ludvig 14. af Frankrig
Maia
Maia var en bjergnymfe, der boede på bjerget Kyllene.
Se Zeus og Maia
Malta
Malta (officielt: Republikken Malta; Repubblika ta' Malta; Republic of Malta) er en sydeuropæisk ø-stat i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien.
Marked
Torvehallerne i København Wet marked i Singapore Et marked eller markedssted er det sted, hvor kunder og handlende i en kortere periode samles for at købe og sælge deres varer, mest almindeligt var det tidligere på torvet i den lokale købstad eller en handelsplads, hvilke indtil næringsfrihedens indførelse havde mere eller mindre eneret på handel og håndværk.
Mød mig på Cassiopeia
Mød mig på Cassiopeia er en dansk musicalfilm fra 1951, instrueret af Torben Anton Svendsen, hvor figurer fra den græske mytologi besøger jorden og laver forviklinger i en teateropsætning.
Se Zeus og Mød mig på Cassiopeia
Medusa
"Perseus med '''Medusas''' hoved, skulptur af Benvenuto Cellini (1545-1554). Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi.
Melete
Melete var i græsk mytologi en af de tre oprindelige muser, selvom de senere blev ni; hendes søstre var Aoide og Mneme.
Melpomene
Melpomene Melpomene er muse for tragediedigtning i den græske mytologi.
Metis
Titanen Metis (græsk: Μετις, Metis, "intelligens") er en Okeanide som blev slugt af Zeus, fordi Gaia havde advaret ham om at et af hans børn som Metis skulle føde, ville afløse ham som den øverste gud.
Minos
I den græske mytologi var Minos søn af Zeus og Europa og regerede fra sit palads i Knossos over Kreta.
Mnemosyne
Mnemosyne (gr. Mνημοσύνη) betyder "erindring" og personificeres i græsk mytologi i titanen og gudinden af samme navn.
Moirer
De tre skæbnegudinder repræsenterer døden, der står over dydens døde krop, flamsk gobelin, ca. 1510-1520 (Victoria and Albert Museum, London). Moirer er betegnelsen for de tre skæbnegudinder fra græsk mytologi; Klotho (den spindende), Lachesis (som giver mennesket hans lod) og Atropos (den uafvendelige), som spinder, udmåler og klipper i menneskenes livstråd.
Muse
Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.
Se Zeus og Muse
Mykene
Løveporten i Mykene Mykene er i græske fortællinger hjemby for Agamemnon.
Mykensk (sprog)
En mykensk inskription skrevet med Linear B. Mykensk er et hellensk oldtidssprog overleveret i tekster (fortrinsvis lertavler) fra minoisk tid skrevet i stavelsesskriften Linear B og fundet i Mykene, Pylos, Knossos og Theben.
Nærorienten
Nærorienten er en ældre betegnelse for Mellemøsten.
Nemesis
Nemesis, maleri af Alfred Rethel, 1837 Nemesis (gr. Νέμεσις) er i den græske mytologi gudinden for både retfærdighed og hævn.
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Nymfe (mytologi)
Nymfe og Cupido En nymfe er en naturånd i den græske mytologi.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Zeus og Odin
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Zeus og Oldtidens Grækenland
Olympen (bjerg)
Olympen, set fra vest Olympen (græsk: Ὄλυμπος Ólympos) er med en højde på 2.917.73 moh.
Orakel
Et orakel er en spirituel person eller institution, der anses for at være kilde til visdom eller profetiske budskaber om menneskers skæbne, gudernes vilje, fremtidige hændelser eller andre forhold, der normalt er skjult for mennesker.
Paulus
nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).
Peirithoos
En kentaur forsøger at bortføre Hippodameia (her kaldet Laodameia) mens Perithoos (tv.) og Theseus gør modstand, ca. 350-340 f.v.t. Peirithoos var i græsk mytologi konge af Lapitherne i Thessalien og Hippodameias ægtemand.
Persefone
Demeter og Persefone. Persefone holdende granatæblet. Etruskisk terrakottafigur. Arkæologisk museum i Palermo. Persefone er underverdenens gudinde og datter af Zeus og Demeter i den græske mytologi, men sandsynligvis af førgræsk oprindelse.
Perseus
Perseus dræber Medusa, Antonio Canova Perseus var i den græske mytologi søn af Danaë, hvem Zeus besvangrede i skikkelse af en gylden regn.
Perun
I slavisk mytologi er Perun (kyrillisk: Перун) den højeste gud i guderiget og gud for lyn og torden.
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Polyhymnia
Romersk statue af dansende Polyhymnia, 2. årh. Polyhymnia var i græsk mytologi en af de ni olympiske muser.
Poseidon
Poseidon Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Rhadamantys
Rhadamantys (Ῥαδάμανθυς Rhadamanth(y/o/u)s) var ifølge græsk mytologi en vis konge, der var søn af Zeus og Europa.
Rhea (mytologi)
Rhea (græsk: Ῥέα) er en titan fra den græske mytologi.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Se Zeus og Rom
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Scepter
1873 Portræt af kejser Pedro II af Brasilien. Han holder i sin højre hånd et langt scepter. Et scepter (fra græsk skeptron, (stav)) er en udsmykket stav som bliver brugt som værdighedstegn af myndighedspersoner, særlig monarker.
Selene
Selene, Hesperos, Phosphoros (Louvre, Paris) Selene, Pergamon Museum, Berlin Selene (selēnē "måne") er månegudinden i den græske mytologi.
Seleukiderne
Seleukiderriget eller Seleukiderne er betegnelsen for den makedonske herskerslægt, som regerede større eller mindre dele af Perserrigets asiatiske områder fra ca.
Semele
Gustave Moreau: Jupiter og Semele fra 1896 Semele er en mytisk figur fra den græske mytologi, datter af Kadmos og gudinden Harmonia.
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Solgud
Solvognen fra Trundholm Mose er et eksempel på tilbedelse af solen i den danske bronzealder Den egyptiske solgud, Ra, der sejler gennem underverdenen og videre op på himlen En solgud er en guddom, der repræsenterer solen eller aspekter af solen.
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Tamkvæg
Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).
Tantalos
Tantalus Tantalos var en mytologisk konge af Sipylos i Frygien.
Tartaros
Titanen Kronos spiser sine børn, hvilken ugerning leder til, at Kronos' Zeus dræber og parterer ham og smider stumperne i Tartaros. Maleri af Giambattista Tiepolo, 1745 Tartaros er i græsk mytologi det dybeste og mørkeste sted i underverdenen Hades.
Templet i Jerusalem
Templet i Jerusalem (בית המקדש Bet HaMikdash) var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden.
Se Zeus og Templet i Jerusalem
Terpsichore
Romersk marmorstatue af Terpsichore fra 2. århundrede i Vatikanmuseet. Terpsichore var en af de ni muser i den græske mytologi.
Thalia (muse)
Thalia, malet af Jean-Marc Nattier 1739. Thalia (Θάλεια Thaleia) er komediens muse i græsk mytologi.
Themis
Themis Titanen Themis valgte at kæmpe på Kronidernes side i titanomachien og er derfor ikke nedstyrtet til Tartaros.
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Zeus og Thor
Thrakere
Den trakiske Sveshtari-grav i Bulgarien Sveshtari-gravens interiør. Thrakere eller trakere (antik græsk Θράκες, græsk thrakes) var en gruppe stammer, som talte et thrakisk sprog – en knapt dokumenteret gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Titan (mytologi)
Cornelis van Haarlem Corneliszen, ''Titanernes fald'', 1588-1590, Statens Museum for Kunst. Titanerne var i den græske mytologi børn af Gaia og hendes søn Uranos ligesom kykloperne og de hundredarmede.
Titanomachien
Titanomachien er en mytisk krig mellem gudedynastierne titaner og kronider.
Torden
Tordenbuldren tæt på Torden er forårsaget af lyn. Torden, tordenskrald eller tordenbrag er en lyd forårsaget af lyn.
Tordenkile
En tordenkile er en symbolsk repræsentation af et lynnedslag.
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Trone
En trone (af græsk Thronos, sæde) er en stol eller et sæde, monarker bruger ved officielle ceremonier.
Tyche
Romersk kopi af bronzestatue af Tyche Tyche er i den græske mytologi velstandens og lykkens gudinde.
Tyfon (græsk mytologi)
Zeus kæmper mod Tyfon Tyfon (også kendt som Tyfaon, Tyfoeus eller Tyfos) er et af Gaias børn i den græske mytologi.
Se Zeus og Tyfon (græsk mytologi)
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Urania
Restaureret romersk marmorstatue af Urania efter græsk model fra det 4. århundrede i Vatikanmuseet. Urania er i græsk mytologi astronomiens muse.
Uranus (mytologi)
Uranos eller (latiniseret) Uranus var i den græske mytologi gud for himlen.
Vedisk
Det vediske sprog er et indoarisk sprog der blev talt indtil ca.
Versailles
Versailles er hovedby i departementet Yvelines i regionen Île-de-France.
Vokativ
Vokativ eller tiltalefald (latin cāsus vocātīvus "kaldefald", "tiltalekasus") er den kasus, man bruger, når man afbryder og nævner en persons navn eller en betegnelse for personen for at påkalde sig hans eller hendes opmærksomhed.
Votivgave
Dzi perler lavedet af ætset agat. Kinesisk Votivgave "Himmelens perler" Votivgave er en gave til Gud eller til det guddommelige.
Se også
Konger i græsk mytologi
- Ødipus
- Adrastos
- Agamemnon
- Agenor
- Aiakos
- Aietes
- Aiolos
- Anchises
- Athamas
- Atreus
- Bellerofon
- Hades
- Ixion
- Kadmos
- Kreon
- Kronos
- Labdakos
- Laios
- Midas
- Minos
- Neleus (søn af Poseidon)
- Odysseus
- Orestes
- Peleus
- Perseus
- Polybos
- Polydoros (søn af Kadmos)
- Polyneikes
- Poseidon
- Priamos
- Pygmalion (mytologi)
- Rhadamantys
- Sisyfos
- Tantalos
- Theseus
- Thyestes
- Uranus (mytologi)
- Zeus
Også kendt som Lynkilen (Zeus), Tordenkilen (Zeus), Xenios.