Hurtigere adgang end browser!
17 relationer: Addition, Algebra, Eksponentiel vækst, Fakultet (matematik), Geometrisk række, Harmonisk række, Komplekse tal, Konvergens, Konvergent følge, Kvotientkriteriet, Matematik, Multiplikation, Potensrække, Talfølge, Taylorpolynomium, Zenons paradokser, 1 − 2 + 3 − 4 + · · ·.
Addition
Additionstegn Addition er en beregningsform.
Ny!!: Række (matematik) og Addition · Se mere »
Algebra
Algebra i praktisk anvendelse Algebra (ar. "al-jabr") er en gren af matematikken der kan beskrives som en generalisering og udvidelse af aritmetikken.
Ny!!: Række (matematik) og Algebra · Se mere »
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Ny!!: Række (matematik) og Eksponentiel vækst · Se mere »
Fakultet (matematik)
Fakultet er i matematikken, produktet af en talrække af de positive hele tal fra 1 til og med tallet selv.
Ny!!: Række (matematik) og Fakultet (matematik) · Se mere »
Geometrisk række
I matematikken er den geometriske række summen af tallene i en geometrisk følge.
Ny!!: Række (matematik) og Geometrisk række · Se mere »
Harmonisk række
'''Musik, harmonisk række''' I matematikken er den harmoniske række den uendelige række 1 + \frac + \frac + \frac + \cdots.
Ny!!: Række (matematik) og Harmonisk række · Se mere »
Komplekse tal
Et komplekst tal z.
Ny!!: Række (matematik) og Komplekse tal · Se mere »
Konvergens
Konvergens beskriver det, at to ting nærmer sig hinanden.
Ny!!: Række (matematik) og Konvergens · Se mere »
Konvergent følge
En konvergent følge er en talfølge (a_n)_.
Ny!!: Række (matematik) og Konvergent følge · Se mere »
Kvotientkriteriet
Kvotientkriteriet er en måde, hvorpå det kan testes, om en uendelig matematisk række går mod en bestemt sum, konvergerer, eller ej, divergerer.
Ny!!: Række (matematik) og Kvotientkriteriet · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Række (matematik) og Matematik · Se mere »
Multiplikation
Multiplikation (at gange) er en af de fire grundlæggende regnearter (addition, subtraktion, division og multiplikation).
Ny!!: Række (matematik) og Multiplikation · Se mere »
Potensrække
I matematikken er en potensrække (i en variabel) en uendelig række på formen hvor an er den n'te koefficient, c er en konstant, og z tager værdier omkring c (hvorfor man af og til taler om, at rækken har centrum i c).
Ny!!: Række (matematik) og Potensrække · Se mere »
Talfølge
En talfølge er i matematikken, som navnet lægger op til, en potentielt uendelig følge – eller "liste" – af tal skrevet i rækkefølge.
Ny!!: Række (matematik) og Talfølge · Se mere »
Taylorpolynomium
Et Taylorpolynomium er en metode inden for matematikken til at tilnærme en funktion med et approksimerende polynomium.
Ny!!: Række (matematik) og Taylorpolynomium · Se mere »
Zenons paradokser
Hvem kommer først? Haren eller skildpadden? Zenons Paradoks (efter Zenon fra Elea) er et tankeeksperiment, der leder til et paradoks.
Ny!!: Række (matematik) og Zenons paradokser · Se mere »
1 − 2 + 3 − 4 + · · ·
De første 15000 elementer i afsnitsfølgen. Inden for matematikken er 1 − 2 + 3 − 4 + … den uendelige række hvis led er de positive heltal i stigende rækkefølge, med skiftende fortegn.
Ny!!: Række (matematik) og 1 − 2 + 3 − 4 + · · · · Se mere »
