Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
16 relationer: Fakultet (universitet), Fransk (sprog), Genève, Humaniora, International politik, Jean Calvin, Jura, Naturvidenskab, Oplysningstiden, Samfundsvidenskab, Schweiz, Teologi, Universitet, 1559, 17. århundrede, 1873.
Fakultet (universitet)
Et fakultet er en afdeling af et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution, normalt den øverste opdeling i institutionens organisation og ofte indeholdende et eller flere institutter eller andre underopdelinger.
Se Université de Genève og Fakultet (universitet)
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Université de Genève og Fransk (sprog)
Genève
Geneve (Genève; Genf) er den næststørste by i Schweiz efter Zürich.
Se Université de Genève og Genève
Humaniora
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.
Se Université de Genève og Humaniora
International politik
International politik er et begreb, der både benyttes om internationale politiske relationer som sådan og om et hovedtema i uddannelsen i Statskundskab.
Se Université de Genève og International politik
Jean Calvin
Jean Calvin (født Jean Cauvin 10. juli 1509, død 27. maj 1564) Jean Calvin var født i Noyon i Picardiet i det nordøstlige Frankrig.
Se Université de Genève og Jean Calvin
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Se Université de Genève og Jura
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Université de Genève og Naturvidenskab
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Université de Genève og Oplysningstiden
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Se Université de Genève og Samfundsvidenskab
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Se Université de Genève og Schweiz
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Université de Genève og Teologi
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Université de Genève og Universitet
1559
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 og Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1559 (tal).
Se Université de Genève og 1559
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Université de Genève og 17. århundrede
1873
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1873 (tal).
Se Université de Genève og 1873
Også kendt som University of Geneva.