16 relationer: Fakultet (universitet), Fransk (sprog), Genève, Humaniora, International politik, Jean Calvin, Jura, Naturvidenskab, Oplysningstiden, Samfundsvidenskab, Schweiz, Teologi, Universitet, 1559, 17. århundrede, 1873.
Fakultet (universitet)
Et fakultet er en afdeling af et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution, normalt den øverste opdeling i institutionens organisation og ofte indeholdende et eller flere institutter eller andre underopdelinger.
Ny!!: Université de Genève og Fakultet (universitet) · Se mere »
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Ny!!: Université de Genève og Fransk (sprog) · Se mere »
Genève
Geneve (Genève; Genf) er den næststørste by i Schweiz efter Zürich.
Ny!!: Université de Genève og Genève · Se mere »
Humaniora
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.
Ny!!: Université de Genève og Humaniora · Se mere »
International politik
International politik er et begreb, der både benyttes om internationale politiske relationer som sådan og om et hovedtema i uddannelsen i Statskundskab.
Ny!!: Université de Genève og International politik · Se mere »
Jean Calvin
Jean Calvin (født Jean Cauvin 10. juli 1509, død 27. maj 1564) Jean Calvin var født i Noyon i Picardiet i det nordøstlige Frankrig.
Ny!!: Université de Genève og Jean Calvin · Se mere »
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Ny!!: Université de Genève og Jura · Se mere »
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Ny!!: Université de Genève og Naturvidenskab · Se mere »
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ny!!: Université de Genève og Oplysningstiden · Se mere »
Samfundsvidenskab
Samfundsvidenskab er en fællesbetegnelse for de videnskaber, der beskæftiger sig med menneskelige samfund.
Ny!!: Université de Genève og Samfundsvidenskab · Se mere »
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Ny!!: Université de Genève og Schweiz · Se mere »
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Ny!!: Université de Genève og Teologi · Se mere »
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Ny!!: Université de Genève og Universitet · Se mere »
1559
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 og Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1559 (tal).
Ny!!: Université de Genève og 1559 · Se mere »
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Ny!!: Université de Genève og 17. århundrede · Se mere »
1873
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1873 (tal).
Ny!!: Université de Genève og 1873 · Se mere »