Indholdsfortegnelse
31 relationer: Ammoniumion, Ærteblomst-familien, Ærteblomst-ordenen, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Busk, Dækfrøede planter, Etårsskud, Frø (plantedel), Frugt, Gift, Grus, Gyvel (slægt), Knop (plantedel), Kvælstof, Kvælstoffiksering, Løvfældende, Lugt, Maki (plantesamfund), Nordafrika, Overhængende, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Spiring (plante), Symbiose, Tokimbladede, Vækstform.
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Vår-gyvel og Ærteblomst-familien
Ærteblomst-ordenen
Ærteblomst-ordenen (Fabales) er en orden, der består af træer, buske eller urter.
Se Vår-gyvel og Ærteblomst-ordenen
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Vår-gyvel og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Vår-gyvel og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Vår-gyvel og Dækfrøede planter
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Vår-gyvel og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Grus
Sten bliver læsset af en pram Grus er i almindelig tale udtryk for en blanding af sten og sand og kan bredt defineret dække jordpartikler med en diameter mellem 2 og 50 mm.
Gyvel (slægt)
Gyvel (Cytisus) er en slægt med ca.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Vår-gyvel og Knop (plantedel)
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Se Vår-gyvel og Kvælstoffiksering
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Lugt
En lugt eller duft (alternativt stank) er en sanseoplevelse gennem lugtesansen, hvor slimhinder i næsen bliver påvirket af luftbårne stoffer.
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Vår-gyvel og Maki (plantesamfund)
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Vår-gyvel og Rod (plantedel)
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Vår-gyvel og Spiring (plante)
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Også kendt som Cytisus x praecox, Cytisus ×praecox, Vår-Gyvel (Cytisus x praecox), Vårgyvel.