Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Vævsteknologi

Indeks Vævsteknologi

Vævsteknologi er en relativ ny gren indenfor biomedicinsk ingeniørkunst, berømt defineret i tidsskriftet Science som "Tissue Engineering.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Bindevæv, Biomedicin, Brusk, Danmark, Geometri, Grundforskning, Hjerne, Hjerte, Knogle (anatomi), Krop, Lever, Mekanik, Menneske, Muskel, Science, Tomografi.

Bindevæv

Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.

Se Vævsteknologi og Bindevæv

Biomedicin

Biomedicin, også kendt som teoretisk medicin, molekylær medicin og medicinalbiologi, er en naturvidenskabelig disciplin, der er nært beslægtet med lægevidenskab, dyrlægevidenskab, farmaci, biokemi, kemi, biologi, histologi, genetik, anatomi, fysiologi, patologi og bioteknologi.

Se Vævsteknologi og Biomedicin

Brusk

Brusk er en vævstype som findes hos mange dyr, navnlig hvirveldyr.

Se Vævsteknologi og Brusk

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Vævsteknologi og Danmark

Geometri

Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.

Se Vævsteknologi og Geometri

Grundforskning

Grundforskning er forskning med henblik på at erhverve ny viden og indsigt uden primært sigte på bestemte praktiske mål eller anvendelser.

Se Vævsteknologi og Grundforskning

Hjerne

Menneskehjerne Hjernen (encephalon,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme oldgræsk ἐγκέφαλοςLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.

Se Vævsteknologi og Hjerne

Hjerte

Pumpende hjerte Hjertet (latin cor, genitiv cordis, græsk cardia) er det organ (en muskel), som pumper blodet rundt i kroppen på dyr og mennesker.

Se Vævsteknologi og Hjerte

Knogle (anatomi)

Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.

Se Vævsteknologi og Knogle (anatomi)

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Se Vævsteknologi og Krop

Lever

Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.

Se Vævsteknologi og Lever

Mekanik

Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.

Se Vævsteknologi og Mekanik

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Vævsteknologi og Menneske

Muskel

En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.

Se Vævsteknologi og Muskel

Science

Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.

Se Vævsteknologi og Science

Tomografi

Grundprincippet i ''tomografi'': Ikke overlejrede tomografiske lag S1 og S2 i modsætning til det sammenflettede projektionsbillede P hvor figurerne lægger sig i lag. Tomografi er en bred betegnelse for alle former for snitbilleddannelse og opdeling i lag via gennemtrængende stråling eller bølge.

Se Vævsteknologi og Tomografi