Indholdsfortegnelse
61 relationer: Albumin, Aminosyre, Ammoniak, Arterie, Bakterier, Binyre, Blod, Blodsukker, Bughule, Bugspytkirtel, Celle (biologi), Deaminering, Enzym, Ernærings- og husholdningsøkonom, Fordøjelsessystemet, Formaldehyd, Fosfolipid, Fruktose, Galaktose, Galde, Galdeblære, Glukose, Glykogen, Hepatitis, Hepatitis A, Hepatitis C, Hjerte, Hormon, Hydrofil, Immunforsvar, Jern, Keton, Koagulation, Kobber, Kolesterol, Krop, Lipid, Lipoprotein, Mave, Mellemgulv, Mikroorganisme, Milt, Molekyle, Nervus vagus, Nyre, Peptid, Plasmaproteiner, Portåresystem, Protein, Spiserør, ... Expand indeks (11 mere) »
- Organer
Albumin
Albumin er det vigtigste frie protein i blodet.
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Arterie
Arterie (Latin: arteria betød "luftholdig" jf. græske aer og engelske air, da man troede at åresystemet indeholdt luft).
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Binyre
Illustration af binyrerne hos mennesket og deres placering i forhold til nyrerne. Binyrerne (latin: glandula supra renalis eller glandula adrenalis, heraf engelsk: Adrenal gland) er et par endokrine (indresekretoriske) kirtler hos pattedyr, som er lokaliseret ovenpå nyrerne.
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Blodsukker
En diabetikerkat, der får målt sit blodsukker i øret ved hjælp af et glucometer. Blodsukkeret er blodets indhold af glukose (druesukker).
Bughule
Bughulen (også abdomen eller underlivet) udgør den del af kroppen på pattedyr og andre hvirveldyr, som er mellem brystkassen (thorax) og bækkenet (pelvis); i daglig tale også kaldt maven.
Bugspytkirtel
Placeringen af bugspytkirtlen Spiserør Mellemgulv Mave Lever Galdeblære Tolvfingertarm '''Bugspytskirtel''' Milt Bugspytkirtlen (på latin pancreas, afledt af græsk pan "alt" + kreas "kødet") er et organ med to funktioner.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Deaminering
Deaminering af cytosin til uracil. Deaminering er fjernelsen af en amingruppe fra et molekyle.
Enzym
date.
Ernærings- og husholdningsøkonom
En ernærings- og husholdningsøkonom er en sundhedsuddannet person, der typisk arbejder som husholdningslærer, forbrugerrådgiver eller i levnedsmiddelindustrien.
Se Lever og Ernærings- og husholdningsøkonom
Fordøjelsessystemet
Fordøjelsen fra mund til anus. I fordøjelsessystemet foregår fordøjelsen.
Se Lever og Fordøjelsessystemet
Formaldehyd
Formaldehyd (IUPAC navn: methanal) er det simpleste medlem af stofgruppen aldehyder.
Fosfolipid
cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.
Fruktose
Strukturformel for cyklisk fruktose. Strukturformel for D-fruktose. Fruktose er et kulhydrat.
Galaktose
Fisher-projektion af galaktose; i vandig opløsning vil stoffet primært være på cyklisk form som en hemiacetal Galaktose er et monosakkarid, mere specifikt en aldohexose, der bl.a. indgår i disakkaridet mælkesukker eller laktose.
Galde
Galde er det sekret, leveren udskiller til tarmen.
Galdeblære
1. Spiserør 2. Mellemgulvet 3. Mave 4. Lever 5. Galdeblære - 6. Tolvfingertarm 7. Bugspytkirtlen 8. Milt Hos alle hvirveldyr er galdeblæren et lille, ikke livsnødvendigt, organ, der indeholder galde, som hjælper med fordøjelsen.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glykogen
glucogenin, et enzym der er nødvendig for at starte opbygningen af et glykogenmolekyle Glykogen eller glykogén er dyrenes (inkl. menneskenes) modstykke til planternes stivelse.
Hepatitis
Hepatitis også kaldet leverbetændelse er en række sygdomme, der alle har betændelse i leveren som årsag.
Hepatitis A
Patient med Hepatitis A. Symptomer i form af misfarvet hud og øjne. Hepatitis A (tidligere kendt som smitsom leverbetændelse) er en akut infektiøs sygdom i leveren forårsaget af hepatitis A-virussen (HAV).
Hepatitis C
Hepatitis C-virus set med et elektronmikroskop. Den sorte bjælke repræsenterer 50 nanometer. Hepatitis C er en smitsom sygdom forårsaget af hepatitis C-virus (HCV), der primært påvirker leveren.
Hjerte
Pumpende hjerte Hjertet (latin cor, genitiv cordis, græsk cardia) er det organ (en muskel), som pumper blodet rundt i kroppen på dyr og mennesker.
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Hydrofil
Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.
Immunforsvar
neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Keton
Keton En keton er et molekyle, der indeholder en carbonylgruppe, C.
Koagulation
Blodkoagulering ''in vivo'', der ender med et krydsbundet makromolekylært netværk af fibrin Koagulation (lat. coagulatio, sammenløben af væsker) er omdannelse af en flydende væske til en sammenhængende, stivnet masse, et koagel.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kolesterol
| Section8.
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Lipoprotein
Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.
Mave
Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes.
Mellemgulv
Mellemgulvet (lægelatin: diaphragma,Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme fra oldgræsk διάφραγμαLiddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Nervus vagus
Nervus vagus (X) er den tiende kranienerve og en af de længste nerve i menneskekroppen.
Nyre
Nyren1.Nyremarv (lat. medulla renalis) 2.Interlobulære arterier 3. Nyrearterien (lat. a. renalis) 4. Nyrevene (v. renalis)5. Nyreåbning (lat. hilum renale)6. Nyrebækken (lat. pelvis renalis)7. Urinleder (ureter) 8. Calices minores 9. Nyrekapsel (lat. capsula fibrosa)10.Nedre nyrepol 11.
Peptid
Model af et peptid Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.
Plasmaproteiner
Plasmaproteinerne er en vigtig del af blodplasmaet og af serum.
Portåresystem
Det venøse blod fra abdomen og tarmen samles i portvenen (v. Portae) som går til leveren.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Spiserør
Spiserøret (øsofagus) er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Tolvfingertarm
Tolvfingertarmen (latin: duodenum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den tarm, føden går til fra mavesækken.
Transaminering
Transaminering er en proces hvor leveren omdanner aminosyrer, som der er for mange af, til aminosyrer, der er for få af.
Triglycerid
Et triglycerid En kuglekalot-model af et triglycerid Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer.
Tyktarm
Oversigt over tyktarmen: 1) opadstigende colon med blindtarmen nederst, 2) transverselle colon, 3), nedadstigende colon, 4) S-formede colon, 5) endetarm og analkanal Tyktarmen (latin: intestinum crassum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den sidste del af tarmsystem.
Tyndtarm
jejunum) og lilla (ileum). I biologien er tyndtarmen (latin: intestinum tenue Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) den del af fordøjelsessystemet, der ligger mellem maven og tyktarmen (Colon).
Urinstof
Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.
Vene
En vene er en blodåre, der fører blod mod hjertet.
Vitamin A
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.
Vitamin B12
Den kemiske struktur af cobalamin B12-vitamin, kobalamin eller cobalamin er et vandopløseligt vitamin, der har en nøglefunktion i hjernen, nervesystemet og blod-dannelsen.
Vitamin D
Cholecalciferol, vitamin D3, der dannes i menneskekroppen Vitamin D (eller calciferol) optages i inaktiv form gennem kosten eller dannes ved solbestråling af huden.
Se også
Organer
- Æggestok
- Brissel
- Gælle
- Galdeblære
- Hjerne
- Hjerte
- Hud
- Lever
- Livmoder
- Mave
- Milt
- Moderkage
- Organ
- Spiserør
- Svømmeblære
- Tarmkrøs
- Tyktarm
- Tyndtarm
- Urinblære
Også kendt som Leveren.