Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund
Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Almindelig kællingetand, Art, Bidende stenurt, Biotop, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Draphavre (art), Dræning, Europa, Frø (plantedel), Frugt, Hvid snerre, Jord, Overdrev, Planter, Prikbladet perikon, Rod (plantedel), Tokimbladede, Trævlerod, Urt, Vild gulerod.
Almindelig kællingetand
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus) er en 10-30 cm lang nedliggende eller opstigende urt med gule eller orangerøde blomsterhoveder.
Almindelig gåsemad og Almindelig kællingetand · Almindelig kællingetand og Almindelig torskemund ·
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Almindelig gåsemad og Art · Almindelig torskemund og Art ·
Bidende stenurt
Bidende Stenurt (Sedum acre) er en 3-6 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på åben sandbund, stengærder, overdrev og vejkanter.
Almindelig gåsemad og Bidende stenurt · Almindelig torskemund og Bidende stenurt ·
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Almindelig gåsemad og Biotop · Almindelig torskemund og Biotop ·
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Almindelig gåsemad og Blad (plantedel) · Almindelig torskemund og Blad (plantedel) ·
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Almindelig gåsemad og Bladstilling · Almindelig torskemund og Bladstilling ·
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Almindelig gåsemad og Blomst · Almindelig torskemund og Blomst ·
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Almindelig gåsemad og Blomstring (botanik) · Almindelig torskemund og Blomstring (botanik) ·
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712. i Råshult, død 10. januar 1778 i Uppsala) var en svensk botaniker, læge og zoologStafleu, F.A. (1976-1998) Taxonomic Literature 2.
Almindelig gåsemad og Carl von Linné · Almindelig torskemund og Carl von Linné ·
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Almindelig gåsemad og Dækfrøede planter · Almindelig torskemund og Dækfrøede planter ·
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Almindelig gåsemad og Draphavre (art) · Almindelig torskemund og Draphavre (art) ·
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Almindelig gåsemad og Dræning · Almindelig torskemund og Dræning ·
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Almindelig gåsemad og Europa · Almindelig torskemund og Europa ·
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Almindelig gåsemad og Frø (plantedel) · Almindelig torskemund og Frø (plantedel) ·
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Almindelig gåsemad og Frugt · Almindelig torskemund og Frugt ·
Hvid snerre
Hvid snerre (Galium mollugo) er en flerårig, 25-120 centimeter høj plante i krap-familien.
Almindelig gåsemad og Hvid snerre · Almindelig torskemund og Hvid snerre ·
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Almindelig gåsemad og Jord · Almindelig torskemund og Jord ·
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser. Vegetation: Overdrev (''Trifolio-Geranietea'') Overdrev (egl. oredrev, ore ("uopdyrket"), drif ("drift")) er en naturtype (se også biotop) der opstår ved vedvarende græsning af et areal.
Almindelig gåsemad og Overdrev · Almindelig torskemund og Overdrev ·
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Almindelig gåsemad og Planter · Almindelig torskemund og Planter ·
Prikbladet perikon
Prikbladet perikum, Prikbladet perikon eller Johannesurt (Hypericum perforatum) er en 40-60 centimeter høj urt, der vokser på overdrev, vejkanter og i lysåbne skove.
Almindelig gåsemad og Prikbladet perikon · Almindelig torskemund og Prikbladet perikon ·
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Almindelig gåsemad og Rod (plantedel) · Almindelig torskemund og Rod (plantedel) ·
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Almindelig gåsemad og Tokimbladede · Almindelig torskemund og Tokimbladede ·
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Almindelig gåsemad og Trævlerod · Almindelig torskemund og Trævlerod ·
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Almindelig gåsemad og Urt · Almindelig torskemund og Urt ·
Vild gulerod
Vild gulerod (Daucus carota) er en 30-80 centimeter høj urt, der i Danmark vokser langs veje og på skrænter.
Almindelig gåsemad og Vild gulerod · Almindelig torskemund og Vild gulerod ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund
- Hvad de har til fælles Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund
- Ligheder mellem Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund
Sammenligning mellem Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund
Almindelig gåsemad har 76 relationer, mens Almindelig torskemund har 65. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 17.73% = 25 / (76 + 65).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Almindelig gåsemad og Almindelig torskemund. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
