Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Anastas Mikojan og Berlins fald
Anastas Mikojan og Berlins fald har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Berlin, DDR, Den Røde Hær, Josef Stalin, Lavrentij Pavlovitj Berija, Leninordenen, Moskva, Nazi-Tyskland, Nikita Khrusjtjov, Nikolaj Bulganin, Om personkulten og dens konsekvenser, Slaget om Stalingrad, Sovjetunionen, Sovjetunionens Øverste Sovjet, Vjatjeslav Molotov, Vladimir Lenin.
Berlin
Berlin (Tysk) er hovedstaden i Tyskland og hjemsted for den tyske regering og parlament.
Anastas Mikojan og Berlin · Berlin og Berlins fald ·
DDR
Den Tyske Demokratiske Republik (Deutsche Demokratische Republik, DDR), eller (uofficielt) Østtyskland, var en tysk stat, der eksisterede fra 1949 til 1990.
Anastas Mikojan og DDR · Berlins fald og DDR ·
Den Røde Hær
Den Røde Hærs flag. Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær (Рабоче-крестьянская Красная армия, РККА,, RKKA, ofte forkortet på russisk til Красная aрмия; KA, på dansk: Den Røde Hær) var hæren og flyvevåbnet i den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, og efter 1922 Unionen af socialistiske sovjetrepublikker.
Anastas Mikojan og Den Røde Hær · Berlins fald og Den Røde Hær ·
Josef Stalin
Josef Stalin (Иосиф Виссарионович Сталин,; იოსებ ბესარიონის ძე ჯუღაშვილი, oprindeligt kaldet Иосиф Виссарионович Джугашвили,; født 18. december 1878 (Stalin opgav fødselsdatoen til 21. december 1879, død 5. marts 1953)) var generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti i knap 31 år fra udnævnelsen i april 1922 til sin død i marts 1953.
Anastas Mikojan og Josef Stalin · Berlins fald og Josef Stalin ·
Lavrentij Pavlovitj Berija
Lavrentij Pavlovitj Berija også Lavrenti Beria (Лаврентий Павлович Берия,; ლავრენტი ბერია,; født 29. marts 1899 i Merkheul, Sukhumi okrug, Kutaisi guvernement, død 23. december 1953 i Moskva) var en sovjetisk politiker og leder af NKVD fra 1938 til 1945 og igen i 1953.
Anastas Mikojan og Lavrentij Pavlovitj Berija · Berlins fald og Lavrentij Pavlovitj Berija ·
Leninordenen
Leninordenens ordenstegn. Leninordenen (Орден Ленина) var en orden, som blev uddelt i Sovjetunionen.
Anastas Mikojan og Leninordenen · Berlins fald og Leninordenen ·
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Anastas Mikojan og Moskva · Berlins fald og Moskva ·
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazityskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland som Adolf Hitler ledede.
Anastas Mikojan og Nazi-Tyskland · Berlins fald og Nazi-Tyskland ·
Nikita Khrusjtjov
Nikita Sergejevitj Khrusjtjov (Ники́та Серге́евич Хрущёв) (17. april 1894 i Kalinovka – 11. september 1971 i Moskva) var en sovjetisk politiker.
Anastas Mikojan og Nikita Khrusjtjov · Berlins fald og Nikita Khrusjtjov ·
Nikolaj Bulganin
Nikolaj Aleksandrovitj Bulganin (Николай Александрович Булганин), (født 30. marts 1895 i Nisjnij Novgorod, død 24. februar 1975 i Moskva) var en fremstående politiker i Sovjetunionen.
Anastas Mikojan og Nikolaj Bulganin · Berlins fald og Nikolaj Bulganin ·
Om personkulten og dens konsekvenser
Polsk førsteudgave af talen, på polsk: ''O kulcie jednostki i jego następstwach'', marts 1956, udgivet til intern brug i det polske kommunistparti Khrusjtjov (t.v.) og Stalin i 1936 "Om personkulten og dens konsekvenser" ("О культе личности и его последствиях" populært også kaldet "Den hemmelige tale" (секретный доклад) var en rapport afgivet af Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov, Førstesekretær i Sovjetunionens kommunistparti, ved en tale på kommunistpartiets 20. kongres den 25. februar 1956. Khrusjtjovs tale var stærkt kritisk overfor de gerninger, som Sovjetuniones tidligere leder Josef Stalin havde begået under sit lederskab, særlig Den store udrensning og den tilknyttede terror. Khrusjtjov anklagede i talen Stalin for at have opbygget en personkult om sit lederskab i stedet for at have været tro mod kommunismens idealer. Talen blev holdt internt for kommunistpartiets ledere og var ikke tiltænkt at blive offentliggjort for befolkningen i Sovjetunionen. Talen blev oplæst i kommunistpartiets lokale afdelinger og blev sendt til kommunistpartierne i Østblokken. Talen blev lækket og blev offentliggjort af det amerikanske udenrigsministerium i juni 1956. Da talen blev holdt, var den chokerende. Der er rapporter om, at nogle af tilhørerne fik hjerteanfald, og at andre efterfølgende begik selvmord som følge af den chokerende afsløring af Stalins omfattende udøvelse af terror. Blandt mange i kommunistpartiet og i den almindelige befolkning vakte talen også bestyrtelse. Personkulten om Stalin havde vedholdende gennem propaganda hyldet Stalins "geni" og ufejlbarlighed, og Khrusjtjovs afstandstagen til Stalin medførte flere steder skepsis og endog modstand, særlig i den Georgiske sovjetrepublik (Stalin var georgier), hvor der i 1956 opstod uroligheder, der måtte nedkæmpes af hæren den 9. marts 1956.Ronald Grigor Suny, The Making of the Georgian Nation. Bloomington: Indiana University Press, 1994; pp. 303–305. Talen anses som en af de væsentligste faktorer bag Opstanden i Ungarn i oktober 1956. I vesten udløste talen også omfattende uro på den organiserede venstrefløj, der på daværende tidspunkt i hovedsagen var opdelt i en socialdemokratisk del og en Moskva-tro kommunistisk del. Talen medførte splittelser i flere vestlige kommunistpartier. I Danmark skabte talen splittelse i DKP, der senere efter opstanden i Ungarn medførte dannelsen af SF. I USA mistede det amerikanske kommunistparti, CPUSA, mere end 30.000 medlemmer i løbet af få uger efter talens offentliggørelse. Talen anses som en af de væsentligste årsager til Det kinesisk-sovjetiske brud, hvor Kina under Mao Zedong og Folkerepublikken Albanien under Enver Hoxha fordømte Khrusjtjov som revisionist og herefter dannede en anti-revisionist alliance, der kritiserede ledelsen i det sovjetiske kommunistparti for at have forladt vejen til den leninistisk-stalinistiske vej til kommunismen. Talen var en af milepælene i det opbrud, som Khrusjtjov satte i gang i Sovjetunionen, der blandt andet gik ud på en afstalinisering. Talen ses dog også som udtryk for Khrusjtjovs ønske om at sikre sin kontrol med kommunistpartiet i årene efter Stalins død, hvor Khrusjtjov havde behov for at udmanøvrere konkurrenter til magten, bl.a. Georgij Malenkov og faste støtter af Stalin som eksempelvis Vjatjeslav Molotov, der i varierende omfang havde været involveret i Stalins terror og udrensninger. Khrusjtjovs rapport fik tilnavnet "Den Hemmelige Tale", da talen blev holdt på et lukket møde kun for partidelegerede, hvor gæster og pressen ikke havde adgang. Talens indhold blev drøftet indgående i forskellige partiafdelinger i marts måned 1956. Talens tekst blev først officielt offentliggjort i Sovjetunionen i 1989 i forbindelse med Mikhail Gorbatjovs indførelse af glasnost, der skulle sikre åbenhed i det sovjetiske samfund.
Anastas Mikojan og Om personkulten og dens konsekvenser · Berlins fald og Om personkulten og dens konsekvenser ·
Slaget om Stalingrad
Tyske tropper i Stalingrads gader. Sovjetiske soldater i den ødelagte by. Slaget om Stalingrad var et af vendepunkterne i Anden Verdenskrig og regnes som 1900-tallets største militære katastrofe, der efterlod omkring 850.000 tyske soldater døde, savnet eller såret i kamp, og mere end en million sovjetiske soldater faldet, savnet eller såret.
Anastas Mikojan og Slaget om Stalingrad · Berlins fald og Slaget om Stalingrad ·
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Anastas Mikojan og Sovjetunionen · Berlins fald og Sovjetunionen ·
Sovjetunionens Øverste Sovjet
Den Øverste Sovjets mærke Den Øverste Sovjet (Верхо́вный Сове́т СССР) var det øverste folkevalgte lovgivende organ i Sovjetunionen, de sovjettiske unionsrepublikker og de autonome republikker fra 1936 og til unionens opløsning i december 1991 og derefter i Den Russiske Føderation og dens republikker frem til oktober 1993.
Anastas Mikojan og Sovjetunionens Øverste Sovjet · Berlins fald og Sovjetunionens Øverste Sovjet ·
Vjatjeslav Molotov
Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (Вячесла́в Миха́йлович Мо́лотов) (født 9. marts 1890 [gs 25. februar ], død 8. november 1986) var en sovjetisk politiker og diplomat, og en ledende figur i den sovjetiske regering fra 1920'erne, hvor han kom til tops som Josef Stalins protegé til 1957, hvor han blev fjernet fra Centralkomitéens Præsidium (politbureauet) af Nikita Khrusjtjov.
Anastas Mikojan og Vjatjeslav Molotov · Berlins fald og Vjatjeslav Molotov ·
Vladimir Lenin
Vladimir Iljitj Lenin (Влади́мир Ильи́ч Ле́нин,; født Владимир Ильич Ульянов, Vladimir Iljitj Uljanov den 22. april 1870 i Simbirsk, død 21. januar 1924 i Gorki Leninskije) var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes leninisme (heraf: marxisme-leninisme).
Anastas Mikojan og Vladimir Lenin · Berlins fald og Vladimir Lenin ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Anastas Mikojan og Berlins fald
- Hvad de har til fælles Anastas Mikojan og Berlins fald
- Ligheder mellem Anastas Mikojan og Berlins fald
Sammenligning mellem Anastas Mikojan og Berlins fald
Anastas Mikojan har 107 relationer, mens Berlins fald har 121. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 7.02% = 16 / (107 + 121).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Anastas Mikojan og Berlins fald. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
