Ligheder mellem Antikkens slutning og Senantikken
Antikkens slutning og Senantikken har 84 ting til fælles (i Unionpedia): Alemannere, Alexander Demandt, Alexandria, Anatolien, Anglere, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Antikken, Attila, Augustin, Balkanhalvøen, Belisar, Byzantinist, Cassiodor, Consul, Det Byzantinske Rige, Det romerske Senat, Epoke, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Foederatus, Folkevandringstiden, Forum Romanum, Frankere, Gallien, Gallo-romersk kultur, Geiserik, Germanske folkeslag, Græsk (sprog), Gregor af Tours, Hedenskab, ..., Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hispania, Hunnere, Islamiske ekspansion, John Bagnell Bury, Jordanes, Justinian 1., Jyder (germansk folkeslag), Karthago, Kastron, Katolicisme, Klodevig 1., Kloster, Klotar 1., Konstans 2., Kristendom, Langobarder, Latin, Maurere, Mønt, Merovinger, Middelalderen, Muhammed, Odoaker, Otto Seeck, Paideia, Partherriget, Peter Heather, Pirenne-tesen, Polis, Polyteisme, Procopius, Ravenna, Ricimer, Romanske sprog, Romersk Britannien, Romulus Augustus, Saksere, Sassaniderne, Slaveri, Soldaternes Mester, Svebere, Syagrius, Teoderik den Store, Thema, Theodor Mommsen, Theodosius den Store, Tidlig middelalder, Valentinian 3., Vandaler, Vestromerske rige, Visigoter, Wales, Yazdegerd 3.. Expand indeks (54 mere) »
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Antikkens slutning · Alemannere og Senantikken ·
Alexander Demandt
Alexander Demandt (født 1937 i Marburg) er en tysk historiker og kulturforsker.
Alexander Demandt og Antikkens slutning · Alexander Demandt og Senantikken ·
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Alexandria og Antikkens slutning · Alexandria og Senantikken ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Antikkens slutning · Anatolien og Senantikken ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Antikkens slutning · Anglere og Senantikken ·
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Anicius Manlius Severinus Boëthius og Antikkens slutning · Anicius Manlius Severinus Boëthius og Senantikken ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Antikkens slutning · Antikken og Senantikken ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Antikkens slutning og Attila · Attila og Senantikken ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Antikkens slutning og Augustin · Augustin og Senantikken ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Antikkens slutning og Balkanhalvøen · Balkanhalvøen og Senantikken ·
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Antikkens slutning og Belisar · Belisar og Senantikken ·
Byzantinist
En byzantinist forsker i det Byzantinske Riges historie.
Antikkens slutning og Byzantinist · Byzantinist og Senantikken ·
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Antikkens slutning og Cassiodor · Cassiodor og Senantikken ·
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Antikkens slutning og Consul · Consul og Senantikken ·
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige · Det Byzantinske Rige og Senantikken ·
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Antikkens slutning og Det romerske Senat · Det romerske Senat og Senantikken ·
Epoke
En epoke er en længere tidsperiode præget af betydningsfulde begivenheder.
Antikkens slutning og Epoke · Epoke og Senantikken ·
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Antikkens slutning og Flavius Aëtius · Flavius Aëtius og Senantikken ·
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Antikkens slutning og Flavius Honorius · Flavius Honorius og Senantikken ·
Foederatus
S.P.Q.R.
Antikkens slutning og Foederatus · Foederatus og Senantikken ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Antikkens slutning og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Senantikken ·
Forum Romanum
Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.
Antikkens slutning og Forum Romanum · Forum Romanum og Senantikken ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Antikkens slutning og Frankere · Frankere og Senantikken ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Antikkens slutning og Gallien · Gallien og Senantikken ·
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Antikkens slutning og Gallo-romersk kultur · Gallo-romersk kultur og Senantikken ·
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Antikkens slutning og Geiserik · Geiserik og Senantikken ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Antikkens slutning og Germanske folkeslag · Germanske folkeslag og Senantikken ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Antikkens slutning og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Senantikken ·
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Antikkens slutning og Gregor af Tours · Gregor af Tours og Senantikken ·
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Antikkens slutning og Hedenskab · Hedenskab og Senantikken ·
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Antikkens slutning og Heraklios den yngre (østromersk kejser) · Heraklios den yngre (østromersk kejser) og Senantikken ·
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Antikkens slutning og Hispania · Hispania og Senantikken ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Antikkens slutning og Hunnere · Hunnere og Senantikken ·
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Antikkens slutning og Islamiske ekspansion · Islamiske ekspansion og Senantikken ·
John Bagnell Bury
John Bagnell Bury (født 16. oktober 1861, død 1. juni 1927) var en nordirsk historiker, byzantinist og filolog.
Antikkens slutning og John Bagnell Bury · John Bagnell Bury og Senantikken ·
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Antikkens slutning og Jordanes · Jordanes og Senantikken ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Antikkens slutning og Justinian 1. · Justinian 1. og Senantikken ·
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Antikkens slutning og Jyder (germansk folkeslag) · Jyder (germansk folkeslag) og Senantikken ·
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Antikkens slutning og Karthago · Karthago og Senantikken ·
Kastron
Kastron (la. castrum) er betegnelsen for en byzantinsk "fæstningsby" som i løbet af 600-tallet ofte trådte i stedet for ældre bymæssige centre.
Antikkens slutning og Kastron · Kastron og Senantikken ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Antikkens slutning og Katolicisme · Katolicisme og Senantikken ·
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Antikkens slutning og Klodevig 1. · Klodevig 1. og Senantikken ·
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Antikkens slutning og Kloster · Kloster og Senantikken ·
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Antikkens slutning og Klotar 1. · Klotar 1. og Senantikken ·
Konstans 2.
Konstans og hans søn. Konstans II Herakleios (født 7. november 630, død 15. september 668) var en østromersk kejser fra 641 til sin død.
Antikkens slutning og Konstans 2. · Konstans 2. og Senantikken ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Antikkens slutning og Kristendom · Kristendom og Senantikken ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Antikkens slutning og Langobarder · Langobarder og Senantikken ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Antikkens slutning og Latin · Latin og Senantikken ·
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Antikkens slutning og Maurere · Maurere og Senantikken ·
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Antikkens slutning og Mønt · Mønt og Senantikken ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Antikkens slutning og Merovinger · Merovinger og Senantikken ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Antikkens slutning og Middelalderen · Middelalderen og Senantikken ·
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.
Antikkens slutning og Muhammed · Muhammed og Senantikken ·
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Antikkens slutning og Odoaker · Odoaker og Senantikken ·
Otto Seeck
Otto Karl Seeck (født 2. februar 1850, død 29. juni 1921) var en tysk oldtidshistoriker.
Antikkens slutning og Otto Seeck · Otto Seeck og Senantikken ·
Paideia
Raffael, 1509-1510 Paideia (gr. παιδεία, "opdragelse“, "dannelse“) er et nøglebegreb til forståelsen af den antikke kultur og et centralt værdibegreb.
Antikkens slutning og Paideia · Paideia og Senantikken ·
Partherriget
Partherriget var det længst fungerende iranske imperium, og strakte sig i sin storhedstid fra Indien i øst til Syrien i Vest, og fra det Kaspiske Hav i nord til det Persiske Hav i syd.
Antikkens slutning og Partherriget · Partherriget og Senantikken ·
Peter Heather
Peter Heather (født 1960 i Nordirland) er en britisk historiker.
Antikkens slutning og Peter Heather · Peter Heather og Senantikken ·
Pirenne-tesen
Pirenne-tesen går tilbage til den belgiske historiker Henri Pirenne.
Antikkens slutning og Pirenne-tesen · Pirenne-tesen og Senantikken ·
Polis
Polis (ental: πόλις; flertal: πόλεις) betyder både by, stat og kombinationen af by og stat, altså bystat.
Antikkens slutning og Polis · Polis og Senantikken ·
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Antikkens slutning og Polyteisme · Polyteisme og Senantikken ·
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Antikkens slutning og Procopius · Procopius og Senantikken ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Antikkens slutning og Ravenna · Ravenna og Senantikken ·
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
Antikkens slutning og Ricimer · Ricimer og Senantikken ·
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk. Romanske sprog er en gruppe af sprog, der alle nedstammer fra vulgærlatin, som Romerrigets soldater og handlende førte med sig ud i riget.
Antikkens slutning og Romanske sprog · Romanske sprog og Senantikken ·
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Antikkens slutning og Romersk Britannien · Romersk Britannien og Senantikken ·
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Antikkens slutning og Romulus Augustus · Romulus Augustus og Senantikken ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Antikkens slutning og Saksere · Saksere og Senantikken ·
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Antikkens slutning og Sassaniderne · Sassaniderne og Senantikken ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Antikkens slutning og Slaveri · Senantikken og Slaveri ·
Soldaternes Mester
Magister militum (Soldaternes Mester) var en rang brugt i det senere Romerske Rige dateret fra Kejser Konstantin.
Antikkens slutning og Soldaternes Mester · Senantikken og Soldaternes Mester ·
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Antikkens slutning og Svebere · Senantikken og Svebere ·
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Antikkens slutning og Syagrius · Senantikken og Syagrius ·
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Antikkens slutning og Teoderik den Store · Senantikken og Teoderik den Store ·
Thema
Themata cirka år 650. Themata cirka år 950. Thema (græsk; flertal. themata; da. pl. themer) kaldtes provinser i det østromerske rige fra Leo 3.s tid (717-741).
Antikkens slutning og Thema · Senantikken og Thema ·
Theodor Mommsen
Christian Matthias Theodor Mommsen (født 30. november 1817, død 1. november 1903) var en dansk-tysk klassicist og historiker, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist.
Antikkens slutning og Theodor Mommsen · Senantikken og Theodor Mommsen ·
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Antikkens slutning og Theodosius den Store · Senantikken og Theodosius den Store ·
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Antikkens slutning og Tidlig middelalder · Senantikken og Tidlig middelalder ·
Valentinian 3.
Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.
Antikkens slutning og Valentinian 3. · Senantikken og Valentinian 3. ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Antikkens slutning og Vandaler · Senantikken og Vandaler ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Antikkens slutning og Vestromerske rige · Senantikken og Vestromerske rige ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Antikkens slutning og Visigoter · Senantikken og Visigoter ·
Wales
Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.
Antikkens slutning og Wales · Senantikken og Wales ·
Yazdegerd 3.
Yazdegerd 3. eller Yazdgerd 3 (også stavet Yazdiger eller Yazdigerd, persisk: یزدگرد سوم, "lavet af Gud"), var den niogtyvende og sidste konge af Sassanideriget i Persien.
Antikkens slutning og Yazdegerd 3. · Senantikken og Yazdegerd 3. ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Antikkens slutning og Senantikken
- Hvad de har til fælles Antikkens slutning og Senantikken
- Ligheder mellem Antikkens slutning og Senantikken
Sammenligning mellem Antikkens slutning og Senantikken
Antikkens slutning har 149 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 84, den Jaccard indekset er 17.07% = 84 / (149 + 343).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Antikkens slutning og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: