Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Danmarks dronninger og Danske sagnkonger
Danmarks dronninger og Danske sagnkonger har 44 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Asfrid Odinkarsdatter, Danmark, Erik Lam, Erik Sejrsæl, Gnupa, Godfred, Gorm den Gamle, Gurd, Harald 2., Harald Blåtand, Harald Klak, Hardeknud, Hardeknud (Knud 1.), Himmerland, Horik 1., Jellingstenene, Jylland, Knud 6., Knud Danaást, Knud den Store, Kongerækken, Krønike, Læborg-stenen, Magnus den Gode, Mainz, Middelalderen, Norge, Olaf (dansk konge), Ravnkilde (by), ..., Ravnkilde-stenen 1, Runesten, Sigtryg, Skåne, Svend Estridsen, Svend Tveskæg, Sverige, Thyra Dannebod, Toke Gormsen, Tove af Danmark, Tronprætendent, Ulvhild, Vendere, 10. århundrede. Expand indeks (14 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Danmarks dronninger · Adam af Bremen og Danske sagnkonger ·
Asfrid Odinkarsdatter
Asfrid Odinkarsdatter (dronning i Danmark i begyndelsen af 900-tallet) er kendt fra to runesten fundet i nærheden af Hedeby, rejst af hende til minde om hendes søn, kong Sigtryg.
Asfrid Odinkarsdatter og Danmarks dronninger · Asfrid Odinkarsdatter og Danske sagnkonger ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmarks dronninger · Danmark og Danske sagnkonger ·
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Danmarks dronninger og Erik Lam · Danske sagnkonger og Erik Lam ·
Erik Sejrsæl
Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.
Danmarks dronninger og Erik Sejrsæl · Danske sagnkonger og Erik Sejrsæl ·
Gnupa
Gnupa eller Chnob og Knud (Flatøbogen - Knutr; Thietmar af Merseburg: Thietmari Merseburgensis episcopi Chronicon - Cnutone eller Cnit; Arngrim Jonsson: Rerum Danicarum fragmenta - Canutus; Avico (et al.): Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum - Knupa) var konge i Danmark i begyndelsen af det 10. århundrede.
Danmarks dronninger og Gnupa · Danske sagnkonger og Gnupa ·
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Danmarks dronninger og Godfred · Danske sagnkonger og Godfred ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danmarks dronninger og Gorm den Gamle · Danske sagnkonger og Gorm den Gamle ·
Gurd
Adam af Bremens værk ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum'' blev længe anset for det væsentligste værk til forståelse af kong Gyrds historie, men efterhånden har nærmere granskning afsløret adskillige detaljer om Gyrd i en række andre kilder - delvis i modstrid med Adams udsagn. Gurd eller Gyrd (også i varianter som Giurth og Giord) var en konge, som herskede over Danmark eller et område i Danmark i første halvdel af 900-årene (med størst sandsynlighed for at regentskabsperioden faldt i den første fjerdedel af århundredet).
Danmarks dronninger og Gurd · Danske sagnkonger og Gurd ·
Harald 2.
Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.
Danmarks dronninger og Harald 2. · Danske sagnkonger og Harald 2. ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danmarks dronninger og Harald Blåtand · Danske sagnkonger og Harald Blåtand ·
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Danmarks dronninger og Harald Klak · Danske sagnkonger og Harald Klak ·
Hardeknud
Mønt præget for Hardeknud. Hardeknud (Knud 3.) (1018 – 8. juni 1042) var søn af Knud den Store og Emma af Normandiet.
Danmarks dronninger og Hardeknud · Danske sagnkonger og Hardeknud ·
Hardeknud (Knud 1.)
Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).
Danmarks dronninger og Hardeknud (Knud 1.) · Danske sagnkonger og Hardeknud (Knud 1.) ·
Himmerland
Himmerlands beliggenhed mellem Limfjorden og Mariager Fjord i Jylland Himmerland er en halvø i det østlige Nordjylland (Danmark) syd for Limfjorden og nord for Mariager Fjord.
Danmarks dronninger og Himmerland · Danske sagnkonger og Himmerland ·
Horik 1.
Horik 1. også kaldet Horik den Gamle, Horik den Ældre eller Erik (også stavet Haarik og Hårik; død 854) var dansk medkonge fra 813 til 827 og enekonge 827-854.
Danmarks dronninger og Horik 1. · Danske sagnkonger og Horik 1. ·
Jellingstenene
Jellingstenene er betegnelsen for to graverede runesten fra 900-tallet der er rejst og befinder sig i byen Jelling, Danmark.
Danmarks dronninger og Jellingstenene · Danske sagnkonger og Jellingstenene ·
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Danmarks dronninger og Jylland · Danske sagnkonger og Jylland ·
Knud 6.
Knud Valdemarsøn (1163 - 12. november 1202) var dansk konge, søn af Valdemar 1. og dennes dronning Sofia.
Danmarks dronninger og Knud 6. · Danske sagnkonger og Knud 6. ·
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).
Danmarks dronninger og Knud Danaást · Danske sagnkonger og Knud Danaást ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks dronninger og Knud den Store · Danske sagnkonger og Knud den Store ·
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Danmarks dronninger og Kongerækken · Danske sagnkonger og Kongerækken ·
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Danmarks dronninger og Krønike · Danske sagnkonger og Krønike ·
Læborg-stenen
Læborg-stenen er en runesten, fundet i Læborg i 1600-tallet.
Danmarks dronninger og Læborg-stenen · Danske sagnkonger og Læborg-stenen ·
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Danmarks dronninger og Magnus den Gode · Danske sagnkonger og Magnus den Gode ·
Mainz
Mainz er en tysk by med 199.752 (2009) indbyggere.
Danmarks dronninger og Mainz · Danske sagnkonger og Mainz ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Danmarks dronninger og Middelalderen · Danske sagnkonger og Middelalderen ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks dronninger og Norge · Danske sagnkonger og Norge ·
Olaf (dansk konge)
Olaf (latin: Olaph) var dansk konge tidligt i 900-tallet efter Helge.
Danmarks dronninger og Olaf (dansk konge) · Danske sagnkonger og Olaf (dansk konge) ·
Ravnkilde (by)
Ravnkilde er en landsby i Himmerland med i Ravnkilde Sogn en km syd for udkanten af Rold Skov.
Danmarks dronninger og Ravnkilde (by) · Danske sagnkonger og Ravnkilde (by) ·
Ravnkilde-stenen 1
Runestenen Ravnkilde 1 er en runesten fundet i Ravnkilde i 1859.
Danmarks dronninger og Ravnkilde-stenen 1 · Danske sagnkonger og Ravnkilde-stenen 1 ·
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Danmarks dronninger og Runesten · Danske sagnkonger og Runesten ·
Sigtryg
Sigtryg eller Sigerich (tysk form) var søn af Gnupa (eller Chnuba) og Asfrid Odinkarsdatter og var enten selvstændig konge eller medkonge sammen med sin far i en kort tid.
Danmarks dronninger og Sigtryg · Danske sagnkonger og Sigtryg ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Danmarks dronninger og Skåne · Danske sagnkonger og Skåne ·
Svend Estridsen
Fantasiportræt fra 17. århundrede. Svend Estridsen eller Svend Estridsøn (Svend 2., i samtiden også kaldet Svend den Yngre; født ca. 1019, død 28. april 1076 i Søderup, Hjordkær Sogn, Sønderjylland) var konge af Danmark fra 1047 til sin død.
Danmarks dronninger og Svend Estridsen · Danske sagnkonger og Svend Estridsen ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danmarks dronninger og Svend Tveskæg · Danske sagnkonger og Svend Tveskæg ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Danmarks dronninger og Sverige · Danske sagnkonger og Sverige ·
Thyra Dannebod
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.
Danmarks dronninger og Thyra Dannebod · Danske sagnkonger og Thyra Dannebod ·
Toke Gormsen
Hällestadstenen 1 som omtaler Toke, der mødte sit endeligt i slaget ved Fyrisvollene nær Uppsala. Toke (også kendt som Val-Toke) (formentlig født i 940'erne, død 986Den Store Danske / lex.dk: (hentet 6. maj 2023)) var søn af Gorm den Gamle og konge af Skåne 971-986, indsat af sin storebror Harald Blåtand samt måske tillige jarl af Vendsyssel.
Danmarks dronninger og Toke Gormsen · Danske sagnkonger og Toke Gormsen ·
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Danmarks dronninger og Tove af Danmark · Danske sagnkonger og Tove af Danmark ·
Tronprætendent
En tronprætendent er en person, der gør krav på en trone, der er afskaffet eller besat af en anden.
Danmarks dronninger og Tronprætendent · Danske sagnkonger og Tronprætendent ·
Ulvhild
Ulvhild Håkonsdatter (ca. 1095-1148) var dronning af Svitjod (Sverige) i 1100-tallet, som var stærkt involveret i nordisk stormagtspolitik, blandt andet blev det påstået, at hun var giftmorder og en viljestærk intrigemager.
Danmarks dronninger og Ulvhild · Danske sagnkonger og Ulvhild ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Danmarks dronninger og Vendere · Danske sagnkonger og Vendere ·
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
10. århundrede og Danmarks dronninger · 10. århundrede og Danske sagnkonger ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks dronninger og Danske sagnkonger
- Hvad de har til fælles Danmarks dronninger og Danske sagnkonger
- Ligheder mellem Danmarks dronninger og Danske sagnkonger
Sammenligning mellem Danmarks dronninger og Danske sagnkonger
Danmarks dronninger har 582 relationer, mens Danske sagnkonger har 277. Da de har til fælles 44, den Jaccard indekset er 5.12% = 44 / (582 + 277).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks dronninger og Danske sagnkonger. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
