Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Danmarks dronninger og Harald 2.
Danmarks dronninger og Harald 2. har 42 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Christian 4., Danmark, Danske sagnkonger, Englands dronninger og prinsgemaler, Erik Emune, Erik Lam, Estrid Svendsdatter, Ethelred 2. den Rådvilde, Gorm den Gamle, Gunhild af Polen, Gyldendal, Gyrid Olavsdatter, Harald Blåtand, Harald Hen, Harald Kesja, Harald Klak, Hardeknud (Knud 1.), Jarl (titel), Kijevriget, Knud Danaást, Knud den Store, Konge, Kongerækken, London, Mieszko 1. af Polen, Mistivoj, Museum Tusculanums Forlag, Norge, Roskilde, ..., Rurikslægten, Sigrid Storråde, Sixten Otto Brenner, Skåne, Svend jarl, Svend Tveskæg, Thyra Dannebod, Tove af Danmark, Ulf jarl, Vendere, 17. århundrede, 9. århundrede. Expand indeks (12 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Danmarks dronninger · Adam af Bremen og Harald 2. ·
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Christian 4. og Danmarks dronninger · Christian 4. og Harald 2. ·
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Danmark og Danmarks dronninger · Danmark og Harald 2. ·
Danske sagnkonger
Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.
Danmarks dronninger og Danske sagnkonger · Danske sagnkonger og Harald 2. ·
Englands dronninger og prinsgemaler
Katarina af Valois De engelske dronninger og prinsgemaler var ægtefæller til de regerende monarker i Kongeriget England, der ikke selv regerede England: ægtefæller til nogle engelske monarker, der selv var engelske monarker, er ikke opført, det omfatter Maria 1. og Filip, der regerede sammen i 1500-tallet og Vilhelm 3. og Maria 2., der regerede sammen i 1600-tallet.
Danmarks dronninger og Englands dronninger og prinsgemaler · Englands dronninger og prinsgemaler og Harald 2. ·
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Danmarks dronninger og Erik Emune · Erik Emune og Harald 2. ·
Erik Lam
Erik Lam (Erik 3.), også kaldet Erik den Spage, (ca. 1120 – 27. august 1146 i Odense) var konge af Danmark fra 1137, til han abdicerede kort før sin død i 1146. Erik var søn af Erik Ejegods datter, Ragnhild, og høvdingen Haakon Jyde/Haakon Nordmand, søn af Sunniva Håkonsdatter, en datter af jarlen Håkon Ivarsøn og Magnus den Godes datter Ragnhild. Erik var dermed nevø til sin forgænger Erik Emune. Erik Lam var medlem af Erik Emunes hird, og var til stede, da denne blev dræbt på Ribe ting i 1137. Flere af de oplagte kongsemner var stadig mindreårige. Det drejede sig om Erik Emunes søn, Svend, kong Niels' barnebarn, Knud (søn af Magnus), og Erik Ejegods barnebarn, Valdemar (søn af Knud Lavard). Som myndigt kongsemne blev Erik Lam derfor valgt til konge. Erik Lam stod også ved Erik Emunes side under slaget ved Fodevig, og nogle mener, at det var ham personligt, der slog Magnus ihjel. Saxo fortæller, at Sorte Plov og hans støtter, der havde myrdet Erik Emune på Urnehoved ting, forsøgte at få Valdemar udleveret og at gennemtvinge en slags arvefølge, men at hans mor Ingeborg sagde nej. Erik blev valgt, fordi der faktisk ikke var andre kongsemner, der var gamle nok, eller også befandt de sig i udlandet. Det lykkedes Erik at skabe et godt samarbejde med kirken, som han skænkede rige gaver og privilegier. F.eks. fik munkene ved Sankt Peders Kloster i Næstved eneret på torvehandel, ligesom munkene ved Sankt Knuds kloster i Odense fik store pengegaver. Erik søgte at styre landet ved embedsmænd placeret rundt om i riget. Men allerede i 1139 begyndte problemerne at melde sig. Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf, meldte sig på scenen. Det lykkedes Oluf at blive valgt til konge over Skånelandene, og han fordrev ærkebiskop Assers efterfølger, Eskil. Han hærgede på Sjælland, og Erik tog kampen op, men først i 1143 lykkedes det Erik Lam at få bugt med Oluf, der blev dræbt i i Skåne. I 1146 fik Erik Lam en alvorlig febersygdom, og som den hidtil eneste konge i danmarkshistorien abdicerede han frivilligt, dvs. uden ydre pres, og endte sit liv i Sankt Knuds kloster i Odense. Han var gift med markgrevdatteren Luitgard (†30. januar 1152), datter af markgreven til Nordmark, Rudolf 1. af Stade og søster til ærkebiskop Hartwig af Hamborg-Bremen. De fik ingen børn, men han efterlod sig en frillesøn, Magnus, der senere blev en af Valdemar den Stores modstandere. Om hans tilnavn, "Lam", fortæller historieskriveren Sven Aggesen i 1180'erne, at det skyldtes en "honningmild blidhed i hans væsen". I 2015 blev det foreslået, at Erik Lam muligvis kan være død af Brugadas syndrom.
Danmarks dronninger og Erik Lam · Erik Lam og Harald 2. ·
Estrid Svendsdatter
Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).
Danmarks dronninger og Estrid Svendsdatter · Estrid Svendsdatter og Harald 2. ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
Danmarks dronninger og Ethelred 2. den Rådvilde · Ethelred 2. den Rådvilde og Harald 2. ·
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Danmarks dronninger og Gorm den Gamle · Gorm den Gamle og Harald 2. ·
Gunhild af Polen
Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca.
Danmarks dronninger og Gunhild af Polen · Gunhild af Polen og Harald 2. ·
Gyldendal
Gyldendal (1903-2010 formelt Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S) er Danmarks suverænt største forlag og det næstældste efter Schultz Forlag, som dog har været ejet af Gyldendal siden 2007.
Danmarks dronninger og Gyldendal · Gyldendal og Harald 2. ·
Gyrid Olavsdatter
Gyrid Olavsdatter (Gyritha hos Arild Huitfeldt) var en svensk kvinde som efter traditionen var af kongeligt blod.
Danmarks dronninger og Gyrid Olavsdatter · Gyrid Olavsdatter og Harald 2. ·
Harald Blåtand
Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.
Danmarks dronninger og Harald Blåtand · Harald 2. og Harald Blåtand ·
Harald Hen
Harald Hen (ses også stavet Hén eller Hejn, Harald 3., født ca. 1041 – død 17. april 1080) var søn af Svend Estridsen og konge af Danmark 1076-1080.
Danmarks dronninger og Harald Hen · Harald 2. og Harald Hen ·
Harald Kesja
Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.
Danmarks dronninger og Harald Kesja · Harald 2. og Harald Kesja ·
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Danmarks dronninger og Harald Klak · Harald 2. og Harald Klak ·
Hardeknud (Knud 1.)
Hardeknud (Knud 1.) blev muligvis konge af dele af Danmark som mindreårig i 891 med den norske Helge som "statholder" (Adams Heiligo).
Danmarks dronninger og Hardeknud (Knud 1.) · Harald 2. og Hardeknud (Knud 1.) ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Danmarks dronninger og Jarl (titel) · Harald 2. og Jarl (titel) ·
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Danmarks dronninger og Kijevriget · Harald 2. og Kijevriget ·
Knud Danaást
Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel. Tragoedie". I (udgivne af F. L. Liebenberg). København, 1858. (s. 265) Knud DaneaastSnorre Sturlessøn:, København, 1633 (s. 119) og (især norsk og svensk) Knut DanaåstFlatøybok bind 1, Saga Bok, Stavanger, 2014, (ss. 229-230)) eller Knud Gormsen (død 17. oktober 962 i LeinsterSven Rosborn & Tomas Sielski: Vikingekongens guldskat, Malmø, 2021 (ss. 334-335)) var ældste søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod og hans yngre brødre var Harald og Toke (foruden et ikke nærmere præcist kendt antal brødre, der ikke nåede voksenalderen).
Danmarks dronninger og Knud Danaást · Harald 2. og Knud Danaást ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Danmarks dronninger og Knud den Store · Harald 2. og Knud den Store ·
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Danmarks dronninger og Konge · Harald 2. og Konge ·
Kongerækken
Kongerækken, forstået som den danske kongerække, er en liste over Danmarks regenter (monarker) gennem tiderne.
Danmarks dronninger og Kongerækken · Harald 2. og Kongerækken ·
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Danmarks dronninger og London · Harald 2. og London ·
Mieszko 1. af Polen
Mieszko 1.
Danmarks dronninger og Mieszko 1. af Polen · Harald 2. og Mieszko 1. af Polen ·
Mistivoj
Mistivoj (død ca. 990) var konge over obotritterne, en vendisk stamme i det nuværende vestlige Mecklenburg, der var selvstændig og hedensk indtil 1166, da den blev kristnet af Henrik Løve.
Danmarks dronninger og Mistivoj · Harald 2. og Mistivoj ·
Museum Tusculanums Forlag
Museum Tusculanums Forlag (på engelsk Museum Tusculanum Press) blev stiftet i 1975 som en uafhængig, non-profitinstitution (erhvervsdrivende fond).
Danmarks dronninger og Museum Tusculanums Forlag · Harald 2. og Museum Tusculanums Forlag ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks dronninger og Norge · Harald 2. og Norge ·
Roskilde
Roskilde er en dansk by på Østsjælland ud til den sydøstlige del af Roskilde Fjord.
Danmarks dronninger og Roskilde · Harald 2. og Roskilde ·
Rurikslægten
Fyrstendømmer i tilknytning til Rutenien/Kijevriget (1054-1132) Rurik-dynastiet eller Rurikiderne (Рюриковичи) var det herskende dynasti i Kijevriget (efter 862), senere i fyrstendømmet Galicien-Volhynien (efter 1199), i fyrstendømmet Tjernigov, i fyrstendømmet Vladimir-Suzdal og i storfyrstendømmet Moskva, samt i det russiske kejserrige frem til 1598.
Danmarks dronninger og Rurikslægten · Harald 2. og Rurikslægten ·
Sigrid Storråde
Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.
Danmarks dronninger og Sigrid Storråde · Harald 2. og Sigrid Storråde ·
Sixten Otto Brenner
Sixten Otto Brenners underskrift samt Personalhistorisk Instituts segl på en anetavle udarbejdet i 1940'erne Sixten Otto Brenner (3. august 1899, København – 7. maj 1971, Malmø) var en dansk professionel slægtsforsker.
Danmarks dronninger og Sixten Otto Brenner · Harald 2. og Sixten Otto Brenner ·
Skåne
Skånes regionale flag er rødt med gult kors. Skåne er det sydligste landskab i Sverige og ligger på den sydligste spids af Fennoskandinavien.
Danmarks dronninger og Skåne · Harald 2. og Skåne ·
Svend jarl
Svend jarl, Sven Håkonsson eller Sven Ladejarl, (død 1016), var søn af Håkon Sigurdsson Ladejarl og bror til Erik Håkonsson.
Danmarks dronninger og Svend jarl · Harald 2. og Svend jarl ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
Danmarks dronninger og Svend Tveskæg · Harald 2. og Svend Tveskæg ·
Thyra Dannebod
Bagsiden af den lille runesten i Jelling - rejst for Thyra. Dronning Thyra Dannebod eller Thyra Danebod (dronning fra ca. 935 til sin død i ca. 950/958) er kendt fra Den Lille Jellingsten rejst til hendes ære af hendes mand, kong Gorm den Gamle, og Den Store Jellingsten rejst af sønnen Harald Blåtand til minde om hans forældre.
Danmarks dronninger og Thyra Dannebod · Harald 2. og Thyra Dannebod ·
Tove af Danmark
Tove af Danmark (Tove fra Venden (Tófa) ca. 970) var dronning af Danmark ved sit giftermål med Harald Blåtand i 960'erne.
Danmarks dronninger og Tove af Danmark · Harald 2. og Tove af Danmark ·
Ulf jarl
Ulf jarl (født omkring 988, myrdet den 31. december 1026 i Trefoldighedskirken i Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store.
Danmarks dronninger og Ulf jarl · Harald 2. og Ulf jarl ·
Vendere
Venderne beskrives ofte som fjender i dansk historieskrivning. Her i et historisk maleri af Absalon og Valdemar den Store ved indtagelsen af vendernes borg Arkona i 1169. Vendere er en historisk samlebetegnelse for vestslaviske folk, der levede nær de germanske folk siden folkevandringstiden.
Danmarks dronninger og Vendere · Harald 2. og Vendere ·
17. århundrede
16. århundrede – 17.
17. århundrede og Danmarks dronninger · 17. århundrede og Harald 2. ·
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
9. århundrede og Danmarks dronninger · 9. århundrede og Harald 2. ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks dronninger og Harald 2.
- Hvad de har til fælles Danmarks dronninger og Harald 2.
- Ligheder mellem Danmarks dronninger og Harald 2.
Sammenligning mellem Danmarks dronninger og Harald 2.
Danmarks dronninger har 582 relationer, mens Harald 2. har 124. Da de har til fælles 42, den Jaccard indekset er 5.95% = 42 / (582 + 124).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks dronninger og Harald 2.. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
