Danmarks dronninger og Gunhild af Polen

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Danmarks dronninger og Gunhild af Polen

Danmarks dronninger vs. Gunhild af Polen

Sankt Knuds Kirke i Odense. Dette er en liste over Danmarks dronninger fra 800-tallet og frem til vor tid. Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca.

Erik Sejrsæl

Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.

Danmarks dronninger og Erik Sejrsæl · Erik Sejrsæl og Gunhild af Polen · Se mere »

Estrid Svendsdatter

Estrid Svendsdatter, også kendt som Margrethe (før 1005 - efter 1057) var titulær dronning af Danmark mens hendes søn, Svend Estridsen (opkaldt efter hende) var konge (1047-til hendes død).

Danmarks dronninger og Estrid Svendsdatter · Estrid Svendsdatter og Gunhild af Polen · Se mere »

Gyrid Olavsdatter

Gyrid Olavsdatter (Gyritha hos Arild Huitfeldt) var en svensk kvinde som efter traditionen var af kongeligt blod.

Danmarks dronninger og Gyrid Olavsdatter · Gunhild af Polen og Gyrid Olavsdatter · Se mere »

Harald 2.

Danmark. Harald 2. eller Harald Svendsen (alternativt Harald Svenssøn, Harald Svensen, Harald Svendssøn eller Harald 4.;Bent Østergaard:; ''Historie/Jyske Samlinger, Bind 1994'', 1994. (s. 248) død senest 1018) var konge af Danmark fra 1014 til ca.

Danmarks dronninger og Harald 2. · Gunhild af Polen og Harald 2. · Se mere »

Knud den Store

Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".

Danmarks dronninger og Knud den Store · Gunhild af Polen og Knud den Store · Se mere »

Mieszko 1. af Polen

Mieszko 1.

Danmarks dronninger og Mieszko 1. af Polen · Gunhild af Polen og Mieszko 1. af Polen · Se mere »

Oluf Skotkonung

Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge. Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.

Danmarks dronninger og Oluf Skotkonung · Gunhild af Polen og Oluf Skotkonung · Se mere »

Sigrid Storråde

Sigrid Storråde (islandsk: Sigríðr stórráða) var en nordisk dronning, hvis historie, der hersker stor usikkerhed om.

Danmarks dronninger og Sigrid Storråde · Gunhild af Polen og Sigrid Storråde · Se mere »

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Danmarks dronninger og Svend Tveskæg · Gunhild af Polen og Svend Tveskæg · Se mere »