Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Det Byzantinske Rige og Senantikken
Det Byzantinske Rige og Senantikken har 72 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Anatolien, Anglere, Arcadius, Armenien, Attila, Avarere, Balkanhalvøen, Cæsar (titel), Corpus iuris civilis, Dalmatien, Demografi, Det romerske Senat, Diocletian, Donau, Egypten, Etiopien, Feudalisme, Flavius Honorius, Foederatus, Folkevandringstiden, Frankere, Gallien, Germanske folkeslag, Græsk (sprog), Hagia Sophia, Heraklios den yngre (østromersk kejser), Hispania, Hunnere, Illyrien, ..., Islam, Istanbul, Julian (kejser), Justinian 1., Justinus 1., Karthago, Katolicisme, Konstans 2., Konstantin den Store, Konstantinopel, Kristendom, Langobarder, Latin, Maximian Herculius, Mesopotamien, Middelalderen, Monofysitisme, Ostrogoterne, Palæstina, Pave, Procopius, Ravenna, Renæssancen, Rom, Romerriget, Romersk Britannien, Romulus Augustus, Saksere, Sassaniderne, Sicilien, Silkevejen, Slaveri, Slaviske folkeslag, Syrien, Teoderik den Store, Tetrarkiet, Theodosius 2., Theodosius den Store, Thrakien, Ukraine, Vandaler, Vestromerske rige. Expand indeks (42 mere) »
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alanere og Det Byzantinske Rige · Alanere og Senantikken ·
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.
Anatolien og Det Byzantinske Rige · Anatolien og Senantikken ·
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anglere og Det Byzantinske Rige · Anglere og Senantikken ·
Arcadius
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.
Arcadius og Det Byzantinske Rige · Arcadius og Senantikken ·
Armenien
Armenien (Հայաստան,, Hayq), officielt Republikken Armenien (Հայաստանի Հանրապետություն), er en suveræn stat i Kaukasus i det vestlige AsienFN's placerer Armenien i Vestasien; CIA's World Factbook,, and Oxford Reference Online placerer også Armenien i Asien.
Armenien og Det Byzantinske Rige · Armenien og Senantikken ·
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Attila og Det Byzantinske Rige · Attila og Senantikken ·
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Avarere og Det Byzantinske Rige · Avarere og Senantikken ·
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Balkanhalvøen og Det Byzantinske Rige · Balkanhalvøen og Senantikken ·
Cæsar (titel)
Cæsar var en titel der betegnede kejserværdigheden, og som stammer fra Julius Cæsars tilnavn.
Cæsar (titel) og Det Byzantinske Rige · Cæsar (titel) og Senantikken ·
Corpus iuris civilis
Corpus iuris civilis (latin ("samling af civilretslige love") var et vigtigt juridisk værk, som skyldtes den østromerske kejser Justinian 1. og fremkom mellem 529 og 534 under ledelse af Tribonianus, som var Justinians hofmand og professor ved universitetet i Konstantinopel. Kategori:Østromerske Kejserdømme Kategori:Retshistorie.
Corpus iuris civilis og Det Byzantinske Rige · Corpus iuris civilis og Senantikken ·
Dalmatien
Kort over Kroatien, Dalmatien er markeret i mørkeblåt. Dalmatien er en geografisk og historisk region.
Dalmatien og Det Byzantinske Rige · Dalmatien og Senantikken ·
Demografi
Demografi er græsk og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. δημογραφία, sammensat af δήμος, démos.
Demografi og Det Byzantinske Rige · Demografi og Senantikken ·
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Det Byzantinske Rige og Det romerske Senat · Det romerske Senat og Senantikken ·
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Det Byzantinske Rige og Diocletian · Diocletian og Senantikken ·
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Det Byzantinske Rige og Donau · Donau og Senantikken ·
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Det Byzantinske Rige og Egypten · Egypten og Senantikken ·
Etiopien
Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien (የኢትዮጵያ ፌዴራላዊ ዴሞክራሲያዊ ሪፐብሊክ), er et land i Afrika.
Det Byzantinske Rige og Etiopien · Etiopien og Senantikken ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Det Byzantinske Rige og Feudalisme · Feudalisme og Senantikken ·
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Det Byzantinske Rige og Flavius Honorius · Flavius Honorius og Senantikken ·
Foederatus
S.P.Q.R.
Det Byzantinske Rige og Foederatus · Foederatus og Senantikken ·
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Det Byzantinske Rige og Folkevandringstiden · Folkevandringstiden og Senantikken ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Det Byzantinske Rige og Frankere · Frankere og Senantikken ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Det Byzantinske Rige og Gallien · Gallien og Senantikken ·
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Det Byzantinske Rige og Germanske folkeslag · Germanske folkeslag og Senantikken ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Det Byzantinske Rige og Græsk (sprog) · Græsk (sprog) og Senantikken ·
Hagia Sophia
Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Det Byzantinske Rige og Hagia Sophia · Hagia Sophia og Senantikken ·
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Det Byzantinske Rige og Heraklios den yngre (østromersk kejser) · Heraklios den yngre (østromersk kejser) og Senantikken ·
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Det Byzantinske Rige og Hispania · Hispania og Senantikken ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Det Byzantinske Rige og Hunnere · Hunnere og Senantikken ·
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Det Byzantinske Rige og Illyrien · Illyrien og Senantikken ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Det Byzantinske Rige og Islam · Islam og Senantikken ·
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Det Byzantinske Rige og Istanbul · Istanbul og Senantikken ·
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Det Byzantinske Rige og Julian (kejser) · Julian (kejser) og Senantikken ·
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Det Byzantinske Rige og Justinian 1. · Justinian 1. og Senantikken ·
Justinus 1.
Justinus I (født ca. 450, død 1. august 527) var byzantinsk kejser fra 518 til sin død.
Det Byzantinske Rige og Justinus 1. · Justinus 1. og Senantikken ·
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Det Byzantinske Rige og Karthago · Karthago og Senantikken ·
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Det Byzantinske Rige og Katolicisme · Katolicisme og Senantikken ·
Konstans 2.
Konstans og hans søn. Konstans II Herakleios (født 7. november 630, død 15. september 668) var en østromersk kejser fra 641 til sin død.
Det Byzantinske Rige og Konstans 2. · Konstans 2. og Senantikken ·
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Det Byzantinske Rige og Konstantin den Store · Konstantin den Store og Senantikken ·
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Det Byzantinske Rige og Konstantinopel · Konstantinopel og Senantikken ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Det Byzantinske Rige og Kristendom · Kristendom og Senantikken ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Det Byzantinske Rige og Langobarder · Langobarder og Senantikken ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Det Byzantinske Rige og Latin · Latin og Senantikken ·
Maximian Herculius
Marcus Aurelius Valerius Maximianus Herculius (ca. 250 – juli 310) var romersk kejser 286-305 og 307-310, kendt som Diocletians medhersker.
Det Byzantinske Rige og Maximian Herculius · Maximian Herculius og Senantikken ·
Mesopotamien
Mesopotamien (oldgræsk: Μεσοποταμία; Mesopotamia) kommer fra oldgræsk og betyder landet mellem (μεσο; meso) floderne (ποταμός; potamos).
Det Byzantinske Rige og Mesopotamien · Mesopotamien og Senantikken ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Det Byzantinske Rige og Middelalderen · Middelalderen og Senantikken ·
Monofysitisme
''Det fjerde koncil i Chalkedon'', maleri af Valerij Surikov 1876. På Koncilet i Chalkedon fordømte monofysitismen. Monofysitisme (fra græsk: μονος, monos, 'kun én' og φυσις physis, 'natur') er den kristologiske position, at Jesus Kristus kun havde én natur (den guddommelige) i modsætning til den position fastslået i Koncilet i Chalkedon (451), hvori Kristus har to samtidige naturer: en guddommelig og en menneskelig.
Det Byzantinske Rige og Monofysitisme · Monofysitisme og Senantikken ·
Ostrogoterne
Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.
Det Byzantinske Rige og Ostrogoterne · Ostrogoterne og Senantikken ·
Palæstina
Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.
Det Byzantinske Rige og Palæstina · Palæstina og Senantikken ·
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Det Byzantinske Rige og Pave · Pave og Senantikken ·
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Det Byzantinske Rige og Procopius · Procopius og Senantikken ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Det Byzantinske Rige og Ravenna · Ravenna og Senantikken ·
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Det Byzantinske Rige og Renæssancen · Renæssancen og Senantikken ·
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Det Byzantinske Rige og Rom · Rom og Senantikken ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Det Byzantinske Rige og Romerriget · Romerriget og Senantikken ·
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Det Byzantinske Rige og Romersk Britannien · Romersk Britannien og Senantikken ·
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Det Byzantinske Rige og Romulus Augustus · Romulus Augustus og Senantikken ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Det Byzantinske Rige og Saksere · Saksere og Senantikken ·
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Det Byzantinske Rige og Sassaniderne · Sassaniderne og Senantikken ·
Sicilien
Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø.
Det Byzantinske Rige og Sicilien · Senantikken og Sicilien ·
Silkevejen
Silkevejen består af flere veje i Asien. Silkevejen eller Silkeruten er den vigtigste rejserute over land mellem det østlige eurasiske kontinent og det vestlige.
Det Byzantinske Rige og Silkevejen · Senantikken og Silkevejen ·
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Det Byzantinske Rige og Slaveri · Senantikken og Slaveri ·
Slaviske folkeslag
Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.
Det Byzantinske Rige og Slaviske folkeslag · Senantikken og Slaviske folkeslag ·
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Det Byzantinske Rige og Syrien · Senantikken og Syrien ·
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Det Byzantinske Rige og Teoderik den Store · Senantikken og Teoderik den Store ·
Tetrarkiet
Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.
Det Byzantinske Rige og Tetrarkiet · Senantikken og Tetrarkiet ·
Theodosius 2.
Theodosius 2. (Flavius Theodosius Junior Augustus; 10. april 401 – 28. juli 450) var østromersk kejser i perioden 408-450.
Det Byzantinske Rige og Theodosius 2. · Senantikken og Theodosius 2. ·
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Det Byzantinske Rige og Theodosius den Store · Senantikken og Theodosius den Store ·
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Det Byzantinske Rige og Thrakien · Senantikken og Thrakien ·
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Det Byzantinske Rige og Ukraine · Senantikken og Ukraine ·
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Det Byzantinske Rige og Vandaler · Senantikken og Vandaler ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Det Byzantinske Rige og Vestromerske rige · Senantikken og Vestromerske rige ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Det Byzantinske Rige og Senantikken
- Hvad de har til fælles Det Byzantinske Rige og Senantikken
- Ligheder mellem Det Byzantinske Rige og Senantikken
Sammenligning mellem Det Byzantinske Rige og Senantikken
Det Byzantinske Rige har 269 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 72, den Jaccard indekset er 11.76% = 72 / (269 + 343).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Det Byzantinske Rige og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
