Ligheder mellem Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss
Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss har 28 ting til fælles (i Unionpedia): Augsburg, Baden, Bayern, Bremen, Frankfurt am Main, Freden i Campo Formio, Freden i Lunéville, Fri rigsstad, Fyrstbiskop, Fyrste, Hamborg, Kejser, Kongeriget Württemberg, Kurfyrste, Lübeck, Mediatisering, Napoleon 1. af Frankrig, Nürnberg, Regensburg, Rhinen, Rhinforbundet, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsfyrste, Rigsgreve, Rigsstand, Rigsumiddelbarhed, Tysk (sprog), 25. februar.
Augsburg
Augsburg er en by i den tyske delstat Bayern, grundlagt af romerne i år 15 f.Kr. under navnet Augusta Vindelicorum.
Augsburg og Det tysk-romerske Rige · Augsburg og Reichsdeputationshauptschluss ·
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Baden og Det tysk-romerske Rige · Baden og Reichsdeputationshauptschluss ·
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Bayern og Det tysk-romerske Rige · Bayern og Reichsdeputationshauptschluss ·
Bremen
Bremen er en by i det nordvestlige Tyskland med indbyggere.
Bremen og Det tysk-romerske Rige · Bremen og Reichsdeputationshauptschluss ·
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Det tysk-romerske Rige og Frankfurt am Main · Frankfurt am Main og Reichsdeputationshauptschluss ·
Freden i Campo Formio
Kort som viser Centraleuropa efter freden i Campo Formio. Traktaten i Campo Formio (eller Freden i Campo Formio) blev underskrevet den 18.
Det tysk-romerske Rige og Freden i Campo Formio · Freden i Campo Formio og Reichsdeputationshauptschluss ·
Freden i Lunéville
Lunéville Slot hvor Fredstraktaten blev undertegnet. Det Hellige Romerske Rige efter fredstraktaten. Freden i Lunéville blev sluttet den 9.
Det tysk-romerske Rige og Freden i Lunéville · Freden i Lunéville og Reichsdeputationshauptschluss ·
Fri rigsstad
En fri rigsstad (tysk: Freie Reichsstadt) var en by i det Tysk-romerske rige, der hørte direkte under kejseren.
Det tysk-romerske Rige og Fri rigsstad · Fri rigsstad og Reichsdeputationshauptschluss ·
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Det tysk-romerske Rige og Fyrstbiskop · Fyrstbiskop og Reichsdeputationshauptschluss ·
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Det tysk-romerske Rige og Fyrste · Fyrste og Reichsdeputationshauptschluss ·
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Det tysk-romerske Rige og Hamborg · Hamborg og Reichsdeputationshauptschluss ·
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Det tysk-romerske Rige og Kejser · Kejser og Reichsdeputationshauptschluss ·
Kongeriget Württemberg
Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.
Det tysk-romerske Rige og Kongeriget Württemberg · Kongeriget Württemberg og Reichsdeputationshauptschluss ·
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Det tysk-romerske Rige og Kurfyrste · Kurfyrste og Reichsdeputationshauptschluss ·
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Det tysk-romerske Rige og Lübeck · Lübeck og Reichsdeputationshauptschluss ·
Mediatisering
Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.
Det tysk-romerske Rige og Mediatisering · Mediatisering og Reichsdeputationshauptschluss ·
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Det tysk-romerske Rige og Napoleon 1. af Frankrig · Napoleon 1. af Frankrig og Reichsdeputationshauptschluss ·
Nürnberg
Nürnberg er den næststørste by i den tyske delstat Bayern, efter hovedstaden München.
Det tysk-romerske Rige og Nürnberg · Nürnberg og Reichsdeputationshauptschluss ·
Regensburg
Regensburg er en by i Bayern, der ligger, hvor Donau løber sammen med Regen.
Det tysk-romerske Rige og Regensburg · Regensburg og Reichsdeputationshauptschluss ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Det tysk-romerske Rige og Rhinen · Reichsdeputationshauptschluss og Rhinen ·
Rhinforbundet
Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.
Det tysk-romerske Rige og Rhinforbundet · Reichsdeputationshauptschluss og Rhinforbundet ·
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Det tysk-romerske Rige og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) · Reichsdeputationshauptschluss og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige) ·
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Det tysk-romerske Rige og Rigsfyrste · Reichsdeputationshauptschluss og Rigsfyrste ·
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Det tysk-romerske Rige og Rigsgreve · Reichsdeputationshauptschluss og Rigsgreve ·
Rigsstand
Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.
Det tysk-romerske Rige og Rigsstand · Reichsdeputationshauptschluss og Rigsstand ·
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Det tysk-romerske Rige og Rigsumiddelbarhed · Reichsdeputationshauptschluss og Rigsumiddelbarhed ·
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Det tysk-romerske Rige og Tysk (sprog) · Reichsdeputationshauptschluss og Tysk (sprog) ·
25. februar
25.
25. februar og Det tysk-romerske Rige · 25. februar og Reichsdeputationshauptschluss ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss
- Hvad de har til fælles Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss
- Ligheder mellem Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss
Sammenligning mellem Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss
Det tysk-romerske Rige har 457 relationer, mens Reichsdeputationshauptschluss har 39. Da de har til fælles 28, den Jaccard indekset er 5.65% = 28 / (457 + 39).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Det tysk-romerske Rige og Reichsdeputationshauptschluss. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: