Ligheder mellem England i middelalderen og Vilhelm Erobreren
England i middelalderen og Vilhelm Erobreren har 49 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Bayeux-tapetet, Borg, Bueskytte, Danegæld, Daner, Den gregorianske reform, Domesday Book, Domkirke, Edvard Bekenderen, Engelske Kanal, Englands historie, Ethelred 2. den Rådvilde, Feudalisme, Flandern, Harald Hårderåde, Harold Godvinson, Henrik 1. af England, Hide (areal), Huskarle, Infanteri, Isle of Wight, Jarl (titel), Jerusalem, Keep, Knud den Store, Krønike, Latin, Motte-and-bailey, Normandiet, ..., Normanniske erobring af England, Normanniske hertugrække, Northumbria, Pilgrimsfærd, Propaganda, Relikvie, Robert 2. af Normandiet, Rouen, Sherif, Shire (administrativ enhed), Skjoldmur, Slaget ved Hastings, Slaget ved Stamford Bridge, Svend Tveskæg, Vikinger, Vilhelm 2. af England, Windsor Castle, York, York Castle. Expand indeks (19 mere) »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og England i middelalderen · Angelsaksisk (sprog) og Vilhelm Erobreren ·
Bayeux-tapetet
Et udsnit af Bayeux-tapetet, som viser det sted, hertug Vilhelms budbringere finder Guy de Ponthieu.Den latinske tekst siger:...UBI:NUNTII:WILLELMI:DUCI..Dvs.: "Hvor hertug Vilhelms udsendinge..." Bayeux-tapetet er et halv meter højt og 70 meter langt vægtæppe broderet med uldgarn på hørlærred.
Bayeux-tapetet og England i middelalderen · Bayeux-tapetet og Vilhelm Erobreren ·
Borg
Bodiam Castle i East Sussex, England blev opført i 1385. Borgen som bygningsværk opstod samtidigt med behovet for at forsvare sig.
Borg og England i middelalderen · Borg og Vilhelm Erobreren ·
Bueskytte
Bueskytterne havde deres storhedstid i Middelalderen. Illustration af bueskytter ca. 1325 En bueskytte er ekspert i brugen af bue og pil til krigsbrug, men også til jagt.
Bueskytte og England i middelalderen · Bueskytte og Vilhelm Erobreren ·
Danegæld
Runestenen "U 344" i Orkesta, Uppland, Sverige er rejst til minde om vikingen Ulf av Borresta. Den fortæller, at han tre gange havde taget danegæld i England; første gang med Skoglar-Toste, anden gang med Thorkil den høje og sidste gang med Knud den store. Danegæld var den skat, som fremmede områder betalte til danske vikingekonger for ikke at blive overfaldet og plyndret.
Danegæld og England i middelalderen · Danegæld og Vilhelm Erobreren ·
Daner
url-status.
Daner og England i middelalderen · Daner og Vilhelm Erobreren ·
Den gregorianske reform
Den gregorianske reform kaldes den kirkereform, som i slutningen af 1000-tallet sattes i gang af pave Gregor VII (1073-85), og som et åndeligt centrum havde klosteret i Cluny.
Den gregorianske reform og England i middelalderen · Den gregorianske reform og Vilhelm Erobreren ·
Domesday Book
Dommedagsbogen fra ''Historic Byways and Highways of Old England'' af Andrew Williams, 1900. Domesday Book (Wilhelm Erobrerens Jordebog) fra 1086 var normannernes grundlag for skatteopkrævning i England, de erobrede 20 år tidligere.
Domesday Book og England i middelalderen · Domesday Book og Vilhelm Erobreren ·
Domkirke
Katedralen i Chartres Helsinki Domkirke i Helsinki, Finland Domkirken i Salta City, Argentina En domkirke eller katedral (Latin: ecclesia major, cathedralis) er hovedkirken i et stift, hvortil der i middelalderen var knyttet et domkapitel.
Domkirke og England i middelalderen · Domkirke og Vilhelm Erobreren ·
Edvard Bekenderen
Edvard Bekenderen (1004 – 4/5. januar 1066) var den næstsidste angelsaksiske konge af England.
Edvard Bekenderen og England i middelalderen · Edvard Bekenderen og Vilhelm Erobreren ·
Engelske Kanal
Satellitbillede af den Engelske Kanal Den Engelske Kanal (the English Channel eller the Channel, La Manche, Mor Breizh) er farvandet der adskiller Storbritannien fra det nordlige Frankrig, og forbinder Nordsøen med Atlanterhavet.
Engelske Kanal og England i middelalderen · Engelske Kanal og Vilhelm Erobreren ·
Englands historie
Stonehenge der blev rejst i flere etaper fra 2500-2000 f.Kr. England var beboet for mere end 800.000 år siden, som fund af flintredskaber og fodaftryk ved Happisburgh i Norfolk viser.
England i middelalderen og Englands historie · Englands historie og Vilhelm Erobreren ·
Ethelred 2. den Rådvilde
Ethelred 2. eller Æthelred 2. (angelsaksisk Æþelred) (ca. 968 – 23. april 1016) med tilnavnet "den rådvilde" var konge af England fra 978 til 1013 og 1014 til 1016.
England i middelalderen og Ethelred 2. den Rådvilde · Ethelred 2. den Rådvilde og Vilhelm Erobreren ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
England i middelalderen og Feudalisme · Feudalisme og Vilhelm Erobreren ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
England i middelalderen og Flandern · Flandern og Vilhelm Erobreren ·
Harald Hårderåde
Harald Hårderåde eller Harald Hårdråde, oldnordisk: Haraldr harðráði, (1015 – 25. september 1066) var norsk konge fra 1046 sammen med brorsønnen Magnus den Gode og enekonge fra 1047 til 1066.
England i middelalderen og Harald Hårderåde · Harald Hårderåde og Vilhelm Erobreren ·
Harold Godvinson
Harold 2.
England i middelalderen og Harold Godvinson · Harold Godvinson og Vilhelm Erobreren ·
Henrik 1. af England
Henrik 1. (Henry I; Henri I) (født mellem maj 1068 og maj 1069, død 1. december 1135 i Normandiet), også kendt som Henry Beauclerc, var konge af England fra 1100 til 1135.
England i middelalderen og Henrik 1. af England · Henrik 1. af England og Vilhelm Erobreren ·
Hide (areal)
En hide er en arealenhed brugt i England.
England i middelalderen og Hide (areal) · Hide (areal) og Vilhelm Erobreren ·
Huskarle
Huskarle (Engelsk: Huscarls, Housecarls) er en hird, et infanteri, der stammer fra Danmark og Angel/Sachsen (nutidens Slesvig/Holsten).
England i middelalderen og Huskarle · Huskarle og Vilhelm Erobreren ·
Infanteri
Græske hoplitter i kamp. Infanteri i uniformer fra den amerikanske borgerkrig. Infanteri (fra spansk infantes for 'unge adelige' fra latin infans for 'lille barn') er soldater, som primært kæmper til fods med lettere våben.
England i middelalderen og Infanteri · Infanteri og Vilhelm Erobreren ·
Isle of Wight
Isle of Wights beliggenhed Isle of Wight er en engelsk ø og et selvstændigt grevskab, beliggende i den Engelske Kanal, fem kilometer fra Storbritanniens sydkyst.
England i middelalderen og Isle of Wight · Isle of Wight og Vilhelm Erobreren ·
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
England i middelalderen og Jarl (titel) · Jarl (titel) og Vilhelm Erobreren ·
Jerusalem
| adminenhedtype2.
England i middelalderen og Jerusalem · Jerusalem og Vilhelm Erobreren ·
Keep
White Tower på Tower of London et et gammelt keep. Et keep (fra det middelengelske kype) eller kernetårn er et forskanset tårn, der er opført på en borg i middelalderen af den europæiske adel.
England i middelalderen og Keep · Keep og Vilhelm Erobreren ·
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
England i middelalderen og Knud den Store · Knud den Store og Vilhelm Erobreren ·
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
England i middelalderen og Krønike · Krønike og Vilhelm Erobreren ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
England i middelalderen og Latin · Latin og Vilhelm Erobreren ·
Motte-and-bailey
Tegning som viser princippet bag en borg af typen motte-and-bailey. Motte-and-bailey er en engelsk betegnelse på en primitiv form for borg, som står på en jordhøj og er beskyttet af en palisade.
England i middelalderen og Motte-and-bailey · Motte-and-bailey og Vilhelm Erobreren ·
Normandiet
Mont Saint-Michel ved Normandiets kyst. Kort over Normandiet. Normandiet er et område i den nordlige del af Frankrig med hovedbyerne Caen og Rouen.
England i middelalderen og Normandiet · Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Normanniske erobring af England
Bayeux-tapetet fremstiller hændelserne, der førte til slaget ved Hastings og selve slaget. Den normanniske erobring af England begyndte i 1066 med Vilhelm Erobrerens invasion af Kongeriget England og hans sejr i slaget ved Hastings.
England i middelalderen og Normanniske erobring af England · Normanniske erobring af England og Vilhelm Erobreren ·
Normanniske hertugrække
Statue af Rollo, den første normanniske hertug Hertug af Normandiet er en titel, der er blevet brugt – eller gjort krav på – af flere forskellige herskere, både normanniske, engelske, franske og britiske, fra det 10. århundrede og frem.
England i middelalderen og Normanniske hertugrække · Normanniske hertugrække og Vilhelm Erobreren ·
Northumbria
Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.
England i middelalderen og Northumbria · Northumbria og Vilhelm Erobreren ·
Pilgrimsfærd
Fem medlemmer af Utrechts brødreforening af Jerusalem-pilgrimme. Det udvendige af Gravkirken. Jakobsvejen vest for Pamplona. En pilgrimsfærd eller valfart er en rejse til hellige steder.
England i middelalderen og Pilgrimsfærd · Pilgrimsfærd og Vilhelm Erobreren ·
Propaganda
Propaganda antager mange former. Her en nålepude fra 1941 fremstillet i USA. Propaganda er et systematisk forsøg på at påvirke folk ved at kommunikere bestemte holdninger, vinkler og perspektiver.
England i middelalderen og Propaganda · Propaganda og Vilhelm Erobreren ·
Relikvie
St. Hyacinthus i Fürstenfeld klosterkirke. Øverste del af kraniet efter Hermann von Reichenau. St. Michael slotskirke i Altshausen. St. Maria af Blachernæ i Konstantinopel, hvor jomfru Marias hovedslør angiveligt blev opbevaret. Jesu sandaler, Prüm-klostret i Eifel. Relikvier (latin: levninger) dvs.
England i middelalderen og Relikvie · Relikvie og Vilhelm Erobreren ·
Robert 2. af Normandiet
Robert Curthoses gravmæle i domkirken i Gloucester Robert 2. eller Robert Curthose (født 1054, død 10. februar 1134) (tilnavnet Curtheuse, Curthose ("kortstrømpe") skyldtes hans ringe højde) var hertug af Normandiet fra 1087 til 1106.
England i middelalderen og Robert 2. af Normandiet · Robert 2. af Normandiet og Vilhelm Erobreren ·
Rouen
thumb Rouen er den historiske hovedstad i Normandiet i Frankrig og er i dag regionshovedstad i Normandie.
England i middelalderen og Rouen · Rouen og Vilhelm Erobreren ·
Sherif
accessdate.
England i middelalderen og Sherif · Sherif og Vilhelm Erobreren ·
Shire (administrativ enhed)
Shire (svarer omtrent til det danske syssel) er et oprindeligt angelsaksisk begreb for administrative områder i det nuværende Storbritannien.
England i middelalderen og Shire (administrativ enhed) · Shire (administrativ enhed) og Vilhelm Erobreren ·
Skjoldmur
En skjoldmur eller skjoldborg er en kampformation og militærtaktik, der var almindelig i mange kulturer inden tidlig moderne krigsførelse, hvor skydevåben blev almindelige.
England i middelalderen og Skjoldmur · Skjoldmur og Vilhelm Erobreren ·
Slaget ved Hastings
Slaget ved Hastings fandt sted 14. oktober 1066 ved byen Hastings i Sussex i det sydøstlige England og var det afgørende slag i den normanniske erobring af England.
England i middelalderen og Slaget ved Hastings · Slaget ved Hastings og Vilhelm Erobreren ·
Slaget ved Stamford Bridge
Slaget ved Stamford Bridge i England stod den 25. september 1066 mellem en invaderende hær anført af den norske konge Harald Hårderåde og en hær under den nykronede engelske konge Harold Godwinson.
England i middelalderen og Slaget ved Stamford Bridge · Slaget ved Stamford Bridge og Vilhelm Erobreren ·
Svend Tveskæg
Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.
England i middelalderen og Svend Tveskæg · Svend Tveskæg og Vilhelm Erobreren ·
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
England i middelalderen og Vikinger · Vikinger og Vilhelm Erobreren ·
Vilhelm 2. af England
Vilhelm 2.
England i middelalderen og Vilhelm 2. af England · Vilhelm 2. af England og Vilhelm Erobreren ·
Windsor Castle
Windsor Castle set fra Long Walk. Windsor Castle er et kongeslot i byen Windsor i Berkshire County.
England i middelalderen og Windsor Castle · Vilhelm Erobreren og Windsor Castle ·
York
York (Eboracum; Jorvík) eller City of York er en nordengelsk by med jern-, tekstil- og læderindustri.
England i middelalderen og York · Vilhelm Erobreren og York ·
York Castle
Clifford's Tower på York Castle. York Castle i byen York i England er et befæstet kompleks, der er bygget i de seneste 900 år, og som består af fæstninger, fængsler, domhuse og andre bygninger på sydsiden af floden Foss.
England i middelalderen og York Castle · Vilhelm Erobreren og York Castle ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes England i middelalderen og Vilhelm Erobreren
- Hvad de har til fælles England i middelalderen og Vilhelm Erobreren
- Ligheder mellem England i middelalderen og Vilhelm Erobreren
Sammenligning mellem England i middelalderen og Vilhelm Erobreren
England i middelalderen har 318 relationer, mens Vilhelm Erobreren har 189. Da de har til fælles 49, den Jaccard indekset er 9.66% = 49 / (318 + 189).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem England i middelalderen og Vilhelm Erobreren. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: