Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Karl Marx

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Karl Marx

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder vs. Karl Marx

Fremstilling af Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen fra 1789. Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder (fransk: Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen, også kaldt Menneskerettighedserklæringen af 1789) blev vedtaget af den franske nationalforsamling 26. august 1789. Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Den Franske Revolution

Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.

Den Franske Revolution og Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder · Den Franske Revolution og Karl Marx · Se mere »

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Frankrig · Frankrig og Karl Marx · Se mere »

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Jean-Jacques Rousseau · Jean-Jacques Rousseau og Karl Marx · Se mere »

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Oplysningstiden · Karl Marx og Oplysningstiden · Se mere »

Samfund

Et samfund er et fællesskab af individer.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Samfund · Karl Marx og Samfund · Se mere »

Voltaire

François-Marie Arouet, bedst kendt under sit pseudonym Voltaire, (født 21. november 1694, død 30. maj 1778) var en fransk filosof, forfatter, dramatiker og samfundskritiker.

Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder og Voltaire · Karl Marx og Voltaire · Se mere »