Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Filosofiens historie og Universalieproblemet
Filosofiens historie og Universalieproblemet har 73 ting til fælles (i Unionpedia): Adelard af Bath, Albertus Magnus, Alfred North Whitehead, Analytisk filosofi, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anselm af Canterbury, Aristoteles, Augustin, Averroës, Avicenna, Baruch de Spinoza, Begreb, Begrebsrealisme, Bertrand Russell, Charles Sanders Peirce, David Hume, Den Franske Revolution, Den sproglige vending, Edmund Husserl, Empirisme, Erkendelsesteori, Filosofi, Filosofi i middelalderen, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, George Berkeley, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gottlob Frege, Heraklit, Immanuel Kant, Isaac Newton, ..., Islam, Johann Gottlieb Fichte, Johannes Duns Scotus, John Dewey, John Locke, John Stuart Mill, Karl Popper, Kætteri, Konceptualisme, Kristendom, Logik, Logisk positivisme, Ludwig Wittgenstein, Martin Heidegger, Matematikkens filosofi, Materialisme, Metafysik, Moritz Schlick, Neoplatonisme, Nominalisme, Ockhams ragekniv, Oplysningstiden, Perception, Peter Abélard, Platon, Porfyr (filosof), René Descartes, Roscelinus, Rudolf Carnap, Skolastik, Sociologi, Sokrates, Stat, Thomas Aquinas, Thomas Hobbes, Tysk idealisme, Wienerkredsen, Willard Van Orman Quine, William af Ockham, 17. århundrede, 350 f.Kr., 5. århundrede, 9. århundrede. Expand indeks (43 mere) »
Adelard af Bath
Adelard af Bath (ca. 1080 – ca. 1160), lat.: Adelardus Bathensis, var en engelsk lærd fra 1100-tallet.
Adelard af Bath og Filosofiens historie · Adelard af Bath og Universalieproblemet ·
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Albertus Magnus og Filosofiens historie · Albertus Magnus og Universalieproblemet ·
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Alfred North Whitehead og Filosofiens historie · Alfred North Whitehead og Universalieproblemet ·
Analytisk filosofi
Analytisk filosofi eller angelsaksisk filosofi refererer til en række forskellige filosofiske strømninger og bevægelser, primært i Nordamerika og England.
Analytisk filosofi og Filosofiens historie · Analytisk filosofi og Universalieproblemet ·
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Anicius Manlius Severinus Boëthius og Filosofiens historie · Anicius Manlius Severinus Boëthius og Universalieproblemet ·
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Anselm af Canterbury og Filosofiens historie · Anselm af Canterbury og Universalieproblemet ·
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Aristoteles og Filosofiens historie · Aristoteles og Universalieproblemet ·
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Augustin og Filosofiens historie · Augustin og Universalieproblemet ·
Averroës
Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.
Averroës og Filosofiens historie · Averroës og Universalieproblemet ·
Avicenna
Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en persisk læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens persiske verden.
Avicenna og Filosofiens historie · Avicenna og Universalieproblemet ·
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Baruch de Spinoza og Filosofiens historie · Baruch de Spinoza og Universalieproblemet ·
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
Begreb og Filosofiens historie · Begreb og Universalieproblemet ·
Begrebsrealisme
Begrebsrealismen er en opfattelse med rødder i middelalderen, som går ud på, at almenbegreber har en selvstændig eksistens ved siden af enkelttingene.
Begrebsrealisme og Filosofiens historie · Begrebsrealisme og Universalieproblemet ·
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Bertrand Russell og Filosofiens historie · Bertrand Russell og Universalieproblemet ·
Charles Sanders Peirce
Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.
Charles Sanders Peirce og Filosofiens historie · Charles Sanders Peirce og Universalieproblemet ·
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
David Hume og Filosofiens historie · David Hume og Universalieproblemet ·
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Den Franske Revolution og Filosofiens historie · Den Franske Revolution og Universalieproblemet ·
Den sproglige vending
Den sproglige vending er en teoriudvikling inden for humaniora, der problematiserer "den umiddelbare (neutrale) forbindelse mellem et fænomen eller en ting og et bestemt sprogligt udtryk" og som fremfører, at fænomener og begreber ikke kan eksistere uden et sprog; "eller mere præcist, de er ikke mere fundamentale end det sprog, hvorigennem de formuleres." Denne indsigt/påstand medfører, at "adgangen til virkeligheden uundgåeligt går gennem sproget." Derfor bliver sproget et særligt centralt fænomen at forholde sig til, da sproget ikke som sådan er "et neutralt redskab, der blot formidler virkeligheden til os.
Den sproglige vending og Filosofiens historie · Den sproglige vending og Universalieproblemet ·
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Edmund Husserl og Filosofiens historie · Edmund Husserl og Universalieproblemet ·
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Empirisme og Filosofiens historie · Empirisme og Universalieproblemet ·
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Erkendelsesteori og Filosofiens historie · Erkendelsesteori og Universalieproblemet ·
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Filosofi og Filosofiens historie · Filosofi og Universalieproblemet ·
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Filosofi i middelalderen og Filosofiens historie · Filosofi i middelalderen og Universalieproblemet ·
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Filosofiens historie og Georg Wilhelm Friedrich Hegel · Georg Wilhelm Friedrich Hegel og Universalieproblemet ·
George Berkeley
George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme.
Filosofiens historie og George Berkeley · George Berkeley og Universalieproblemet ·
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Filosofiens historie og Gottfried Wilhelm Leibniz · Gottfried Wilhelm Leibniz og Universalieproblemet ·
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Filosofiens historie og Gottlob Frege · Gottlob Frege og Universalieproblemet ·
Heraklit
Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.
Filosofiens historie og Heraklit · Heraklit og Universalieproblemet ·
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Filosofiens historie og Immanuel Kant · Immanuel Kant og Universalieproblemet ·
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Filosofiens historie og Isaac Newton · Isaac Newton og Universalieproblemet ·
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Filosofiens historie og Islam · Islam og Universalieproblemet ·
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Filosofiens historie og Johann Gottlieb Fichte · Johann Gottlieb Fichte og Universalieproblemet ·
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Filosofiens historie og Johannes Duns Scotus · Johannes Duns Scotus og Universalieproblemet ·
John Dewey
John Dewey (født 20. oktober 1859, død 1. juni 1952) var en amerikansk filosof, pædagog og progressiv reformator.
Filosofiens historie og John Dewey · John Dewey og Universalieproblemet ·
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Filosofiens historie og John Locke · John Locke og Universalieproblemet ·
John Stuart Mill
John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.
Filosofiens historie og John Stuart Mill · John Stuart Mill og Universalieproblemet ·
Karl Popper
Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.
Filosofiens historie og Karl Popper · Karl Popper og Universalieproblemet ·
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Filosofiens historie og Kætteri · Kætteri og Universalieproblemet ·
Konceptualisme
Konceptualisme er et midterstandpunkt i forhold til nominalisme, og altså en variant af denne.
Filosofiens historie og Konceptualisme · Konceptualisme og Universalieproblemet ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Filosofiens historie og Kristendom · Kristendom og Universalieproblemet ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Filosofiens historie og Logik · Logik og Universalieproblemet ·
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Filosofiens historie og Logisk positivisme · Logisk positivisme og Universalieproblemet ·
Ludwig Wittgenstein
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.
Filosofiens historie og Ludwig Wittgenstein · Ludwig Wittgenstein og Universalieproblemet ·
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Filosofiens historie og Martin Heidegger · Martin Heidegger og Universalieproblemet ·
Matematikkens filosofi
Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.
Filosofiens historie og Matematikkens filosofi · Matematikkens filosofi og Universalieproblemet ·
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Filosofiens historie og Materialisme · Materialisme og Universalieproblemet ·
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Filosofiens historie og Metafysik · Metafysik og Universalieproblemet ·
Moritz Schlick
Friedrich Albert Moritz Schlick (født 14. april 1882 i Berlin, død 22. juni 1936 i Wien) var en tysk filosof og fysiker der oprettede Wienerkredsen og dermed blev en af grundlæggerne af den logiske positivisme.
Filosofiens historie og Moritz Schlick · Moritz Schlick og Universalieproblemet ·
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Filosofiens historie og Neoplatonisme · Neoplatonisme og Universalieproblemet ·
Nominalisme
Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.
Filosofiens historie og Nominalisme · Nominalisme og Universalieproblemet ·
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Filosofiens historie og Ockhams ragekniv · Ockhams ragekniv og Universalieproblemet ·
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Filosofiens historie og Oplysningstiden · Oplysningstiden og Universalieproblemet ·
Perception
Perceptionen af et isbjergs størrelse kan afhænge af om der ses over eller under overfladen. Fotomontage. Perception betyder opfattelse af noget via sanserne.
Filosofiens historie og Perception · Perception og Universalieproblemet ·
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Filosofiens historie og Peter Abélard · Peter Abélard og Universalieproblemet ·
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Filosofiens historie og Platon · Platon og Universalieproblemet ·
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Filosofiens historie og Porfyr (filosof) · Porfyr (filosof) og Universalieproblemet ·
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Filosofiens historie og René Descartes · René Descartes og Universalieproblemet ·
Roscelinus
Roscelinus (el. Roscellinus Compendiensis og Rucellinus) (født ca. 1050 i Compiègne, Frankrig, død ca. 1121), var en nominalistisk filosof og teolog.
Filosofiens historie og Roscelinus · Roscelinus og Universalieproblemet ·
Rudolf Carnap
Rudolf Carnap (født 18. maj 1891, død 14. september 1970) var en tysk filosof og logiker.
Filosofiens historie og Rudolf Carnap · Rudolf Carnap og Universalieproblemet ·
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Filosofiens historie og Skolastik · Skolastik og Universalieproblemet ·
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Filosofiens historie og Sociologi · Sociologi og Universalieproblemet ·
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Filosofiens historie og Sokrates · Sokrates og Universalieproblemet ·
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Filosofiens historie og Stat · Stat og Universalieproblemet ·
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Filosofiens historie og Thomas Aquinas · Thomas Aquinas og Universalieproblemet ·
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Filosofiens historie og Thomas Hobbes · Thomas Hobbes og Universalieproblemet ·
Tysk idealisme
Tysk idealisme, også kaldt den tyske idealisme, var en filosofisk strømning i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, med rødder i dele af Immanuel Kants filosofi.
Filosofiens historie og Tysk idealisme · Tysk idealisme og Universalieproblemet ·
Wienerkredsen
Wienerkredsen var en sammenslutning af videnskabsmænd og filosoffer i Wien, som udformede den logiske positivisme (også nypositivisme eller logisk empirisme).
Filosofiens historie og Wienerkredsen · Universalieproblemet og Wienerkredsen ·
Willard Van Orman Quine
Willard Van Orman Quine (født 25. juni 1908, død 25. december 2000) var en amerikansk filosof, der har søgt at forene pragmatismen med den logiske positivisme, og som har aflivet mange af dogmerne inden for den tidlige analytiske filosofi.
Filosofiens historie og Willard Van Orman Quine · Universalieproblemet og Willard Van Orman Quine ·
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Filosofiens historie og William af Ockham · Universalieproblemet og William af Ockham ·
17. århundrede
16. århundrede – 17.
17. århundrede og Filosofiens historie · 17. århundrede og Universalieproblemet ·
350 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
350 f.Kr. og Filosofiens historie · 350 f.Kr. og Universalieproblemet ·
5. århundrede
4. århundrede – 5.
5. århundrede og Filosofiens historie · 5. århundrede og Universalieproblemet ·
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
9. århundrede og Filosofiens historie · 9. århundrede og Universalieproblemet ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Filosofiens historie og Universalieproblemet
- Hvad de har til fælles Filosofiens historie og Universalieproblemet
- Ligheder mellem Filosofiens historie og Universalieproblemet
Sammenligning mellem Filosofiens historie og Universalieproblemet
Filosofiens historie har 404 relationer, mens Universalieproblemet har 207. Da de har til fælles 73, den Jaccard indekset er 11.95% = 73 / (404 + 207).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Filosofiens historie og Universalieproblemet. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
