Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Folkevandringstiden og Senantikken

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Folkevandringstiden og Senantikken

Folkevandringstiden vs. Senantikken

Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca. Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.

Ligheder mellem Folkevandringstiden og Senantikken

Folkevandringstiden og Senantikken har 52 ting til fælles (i Unionpedia): Alanere, Alarik 1., Alemannere, Anatolien, Anglere, Antikken, Attila, Avarere, Balkanhalvøen, Burgundere, Caracalla, Den mørke middelalder, Donau, Flavius Honorius, Frankere, Gallien, Gotere, Goterkrigen (377-382), Hunnere, Illyrien, Julian (kejser), Justinian 1., Jyder (germansk folkeslag), Karthago, Klodevig 1., Konstantin den Store, Langobarder, Merovinger, Middelalderen, Muhammed, ..., Odoaker, Ostrogoterne, Pave Gregor 1., Renæssancen, Rhinen, Rom, Romerriget, Saksere, Slaget ved Adrianopel (378), Slaget ved Chalons, Slaviske folkeslag, Svebere, Teoderik den Store, Tetrarkiet, Theodosius den Store, Thrakien, Tidlig middelalder, Valens, Valentinian 1., Valentinian 3., Vandaler, Visigoter. Expand indeks (22 mere) »

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Alanere og Folkevandringstiden · Alanere og Senantikken · Se mere »

Alarik 1.

Alarik 1. (gotisk: Alareiks, latin: Alaricus) var antagelig født omkring år 370 på øen Peuce ved mundingen af Donau.

Alarik 1. og Folkevandringstiden · Alarik 1. og Senantikken · Se mere »

Alemannere

Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.

Alemannere og Folkevandringstiden · Alemannere og Senantikken · Se mere »

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu). Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er den ældre græske betegnelse for den store halvø som i dag udgør den asiatiske del af Tyrkiet; den ligger mellem Bosporus, Marmarahavet, Dardanellerne, Sortehavet, Ægæiske hav og Middelhavet. I antikken var Lilleasien (grækernes "Asia" i modsætning til det nuværende Grækenland som blev kaldt "Europa") opdelt i følgende landskaber, som var beboede af hellenske stammer.

Anatolien og Folkevandringstiden · Anatolien og Senantikken · Se mere »

Anglere

Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.

Anglere og Folkevandringstiden · Anglere og Senantikken · Se mere »

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Antikken og Folkevandringstiden · Antikken og Senantikken · Se mere »

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Attila og Folkevandringstiden · Attila og Senantikken · Se mere »

Avarere

Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.

Avarere og Folkevandringstiden · Avarere og Senantikken · Se mere »

Balkanhalvøen

Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.

Balkanhalvøen og Folkevandringstiden · Balkanhalvøen og Senantikken · Se mere »

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Burgundere og Folkevandringstiden · Burgundere og Senantikken · Se mere »

Caracalla

Marcus Aurelius Antoninus (4. april 188 – 8. april 217), kendt som Caracalla (latin: "gallerkappe"), var romersk kejser 211 – 217 og den anden kejser i det Severiske dynasti.

Caracalla og Folkevandringstiden · Caracalla og Senantikken · Se mere »

Den mørke middelalder

Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.

Den mørke middelalder og Folkevandringstiden · Den mørke middelalder og Senantikken · Se mere »

Donau

Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.

Donau og Folkevandringstiden · Donau og Senantikken · Se mere »

Flavius Honorius

Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.

Flavius Honorius og Folkevandringstiden · Flavius Honorius og Senantikken · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Folkevandringstiden og Frankere · Frankere og Senantikken · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Folkevandringstiden og Gallien · Gallien og Senantikken · Se mere »

Gotere

Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1. århundrede e.Kr. De var kendt i middelhavsområdet som gotoner (også skrevet: gutoner; på gotisk: gutans).

Folkevandringstiden og Gotere · Gotere og Senantikken · Se mere »

Goterkrigen (377-382)

Goterkrigen 377–382 var en række gotiske slag og plyndringer i det østlige Romerrige især på Balkan sent i det 4. århundrede.

Folkevandringstiden og Goterkrigen (377-382) · Goterkrigen (377-382) og Senantikken · Se mere »

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Folkevandringstiden og Hunnere · Hunnere og Senantikken · Se mere »

Illyrien

Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.

Folkevandringstiden og Illyrien · Illyrien og Senantikken · Se mere »

Julian (kejser)

St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Folkevandringstiden og Julian (kejser) · Julian (kejser) og Senantikken · Se mere »

Justinian 1.

Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.

Folkevandringstiden og Justinian 1. · Justinian 1. og Senantikken · Se mere »

Jyder (germansk folkeslag)

Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.

Folkevandringstiden og Jyder (germansk folkeslag) · Jyder (germansk folkeslag) og Senantikken · Se mere »

Karthago

Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.

Folkevandringstiden og Karthago · Karthago og Senantikken · Se mere »

Klodevig 1.

Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.

Folkevandringstiden og Klodevig 1. · Klodevig 1. og Senantikken · Se mere »

Konstantin den Store

Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.

Folkevandringstiden og Konstantin den Store · Konstantin den Store og Senantikken · Se mere »

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Folkevandringstiden og Langobarder · Langobarder og Senantikken · Se mere »

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Folkevandringstiden og Merovinger · Merovinger og Senantikken · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Folkevandringstiden og Middelalderen · Middelalderen og Senantikken · Se mere »

Muhammed

Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud. Han betragtes af hovedstrømmen af muslimer som den sidste profet. I den muslimske tradition betragtes han som et sendebud, der viderebragte et guddommeligt budskab om den monoteistiske tro (islām), som går uændret tilbage til profetrækken af Adam, Noa, Abraham, Moses, Jesus og andre profeter.F. E. Peters (2003), side. 9.

Folkevandringstiden og Muhammed · Muhammed og Senantikken · Se mere »

Odoaker

Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.

Folkevandringstiden og Odoaker · Odoaker og Senantikken · Se mere »

Ostrogoterne

Østgoternes kongedømme under Teoderik den store, omkring 500 Ostrogoterne eller østgoterne var den ene af gotiske hovedstammer.

Folkevandringstiden og Ostrogoterne · Ostrogoterne og Senantikken · Se mere »

Pave Gregor 1.

Gregor 1. Pave Gregor 1. (ca. 540 – 12. marts 604) var pave fra 590.

Folkevandringstiden og Pave Gregor 1. · Pave Gregor 1. og Senantikken · Se mere »

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Folkevandringstiden og Renæssancen · Renæssancen og Senantikken · Se mere »

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Folkevandringstiden og Rhinen · Rhinen og Senantikken · Se mere »

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Folkevandringstiden og Rom · Rom og Senantikken · Se mere »

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Folkevandringstiden og Romerriget · Romerriget og Senantikken · Se mere »

Saksere

Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.

Folkevandringstiden og Saksere · Saksere og Senantikken · Se mere »

Slaget ved Adrianopel (378)

Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.

Folkevandringstiden og Slaget ved Adrianopel (378) · Senantikken og Slaget ved Adrianopel (378) · Se mere »

Slaget ved Chalons

Hunnerne under Slaget ved Chalons Slaget ved Chalons i Champagne (også Slaget på de Katalauniske sletter) fandt sted i år 451 mellem hunnerne under kong Attila og på den anden side romerne under Flavius Aetius og visigoterne under kong Teoderik I. Slaget var det vestromerske riges sidste seriøse militæroperation.

Folkevandringstiden og Slaget ved Chalons · Senantikken og Slaget ved Chalons · Se mere »

Slaviske folkeslag

Sydslaviske lande De slaviske folkeslag er en fællesbetegnelse for de folkeslag, der taler slaviske sprog.

Folkevandringstiden og Slaviske folkeslag · Senantikken og Slaviske folkeslag · Se mere »

Svebere

Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.

Folkevandringstiden og Svebere · Senantikken og Svebere · Se mere »

Teoderik den Store

Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.

Folkevandringstiden og Teoderik den Store · Senantikken og Teoderik den Store · Se mere »

Tetrarkiet

Tetrarkiet var en styreform, der indførtes i Romerriget i 293 af kejser Diocletian og som afskaffedes i 313.

Folkevandringstiden og Tetrarkiet · Senantikken og Tetrarkiet · Se mere »

Theodosius den Store

Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.

Folkevandringstiden og Theodosius den Store · Senantikken og Theodosius den Store · Se mere »

Thrakien

Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.

Folkevandringstiden og Thrakien · Senantikken og Thrakien · Se mere »

Tidlig middelalder

Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.

Folkevandringstiden og Tidlig middelalder · Senantikken og Tidlig middelalder · Se mere »

Valens

I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.

Folkevandringstiden og Valens · Senantikken og Valens · Se mere »

Valentinian 1.

Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.

Folkevandringstiden og Valentinian 1. · Senantikken og Valentinian 1. · Se mere »

Valentinian 3.

Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.

Folkevandringstiden og Valentinian 3. · Senantikken og Valentinian 3. · Se mere »

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Folkevandringstiden og Vandaler · Senantikken og Vandaler · Se mere »

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Folkevandringstiden og Visigoter · Senantikken og Visigoter · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Folkevandringstiden og Senantikken

Folkevandringstiden har 146 relationer, mens Senantikken har 343. Da de har til fælles 52, den Jaccard indekset er 10.63% = 52 / (146 + 343).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Folkevandringstiden og Senantikken. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »