Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Frankerriget og Fredegars krønike

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Frankerriget og Fredegars krønike

Frankerriget vs. Fredegars krønike

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder. Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.

Ligheder mellem Frankerriget og Fredegars krønike

Frankerriget og Fredegars krønike har 17 ting til fælles (i Unionpedia): Austrasien, Burgund, Burgundere, Dynasti, Frankere, Gallien, Gregor af Tours, Karl Martell, Karolingerne, Langobarder, Merovinger, Middelalderen, Neustrien, Paris, Pipin den Lille, 4. århundrede, 9. århundrede.

Austrasien

Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.

Austrasien og Frankerriget · Austrasien og Fredegars krønike · Se mere »

Burgund

Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.

Burgund og Frankerriget · Burgund og Fredegars krønike · Se mere »

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Burgundere og Frankerriget · Burgundere og Fredegars krønike · Se mere »

Dynasti

Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører). Ordet anvendes også som betegnelse for den periode, hvori den pågældende familie el. familie-dynasti herskede.

Dynasti og Frankerriget · Dynasti og Fredegars krønike · Se mere »

Frankere

Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.

Frankere og Frankerriget · Frankere og Fredegars krønike · Se mere »

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Frankerriget og Gallien · Fredegars krønike og Gallien · Se mere »

Gregor af Tours

Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.

Frankerriget og Gregor af Tours · Fredegars krønike og Gregor af Tours · Se mere »

Karl Martell

Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.

Frankerriget og Karl Martell · Fredegars krønike og Karl Martell · Se mere »

Karolingerne

Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.

Frankerriget og Karolingerne · Fredegars krønike og Karolingerne · Se mere »

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Frankerriget og Langobarder · Fredegars krønike og Langobarder · Se mere »

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Frankerriget og Merovinger · Fredegars krønike og Merovinger · Se mere »

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Frankerriget og Middelalderen · Fredegars krønike og Middelalderen · Se mere »

Neustrien

Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.

Frankerriget og Neustrien · Fredegars krønike og Neustrien · Se mere »

Paris

|navn.

Frankerriget og Paris · Fredegars krønike og Paris · Se mere »

Pipin den Lille

Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.

Frankerriget og Pipin den Lille · Fredegars krønike og Pipin den Lille · Se mere »

4. århundrede

Det 4.

4. århundrede og Frankerriget · 4. århundrede og Fredegars krønike · Se mere »

9. århundrede

Århundreder: 8. århundrede – 9.

9. århundrede og Frankerriget · 9. århundrede og Fredegars krønike · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Frankerriget og Fredegars krønike

Frankerriget har 198 relationer, mens Fredegars krønike har 67. Da de har til fælles 17, den Jaccard indekset er 6.42% = 17 / (198 + 67).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Frankerriget og Fredegars krønike. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: