Ligheder mellem Frankerriget og Middelalderen
Frankerriget og Middelalderen har 67 ting til fælles (i Unionpedia): Aachen, Abbaside-kalifatet, Alcuin, Alemannere, Antikken, Aquitaine, Astronomi, Austrasien, Avarere, Île-de-France, Østfranken, Biskop, Bronze, Burgundere, Det tysk-romerske Rige, Donau, Feudalisme, Flandern, Flavius Aëtius, Frankere, Frankrig, Gallien, Gejstlighed, Geometri, Grammatik, Greve (rang), Hunnere, Huset Capet, Italiensk renæssance, Karl den Skaldede, ..., Karl den Store, Karl den Tykke, Karl Martell, Karolingerne, Karolingisk renæssance, Kirkestaten, Konstantin den Store, Langobarder, Liturgi, Liudolfingerne, Logik, Lombardiet, Lothar 1. (Tysk-romerske rige), Ludvig den Fromme, Ludvig den Tyske, Major domus, Merovinger, Middelalderlatin, Minuskel, Neustrien, Odo 1. af Frankrig, Pipin den Lille, Pyrenæerne, Ravenna, Retorik, Rhinen, Romerriget, Romerskkatolske kirke, Saksere, Slaget ved Poitiers, Teologi, Traktaten i Verdun, Tyskland, Vasal, Vestfranken, Vestromerske rige, Visigoter. Expand indeks (37 mere) »
Aachen
thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.
Aachen og Frankerriget · Aachen og Middelalderen ·
Abbaside-kalifatet
Abbaside-kalifatet ved sin største udstrækning, hvor det kontrollerede det meste af Mellemøsten og Nordafrika Abbaside-kalifatet blev etableret af efterkommere af profeten Muhammeds yngste onkel, Abbas ibn Abd al-Muttalib, og dets hovedstad var Harran fra år 750 e.Kr.; Bagdad blev hovedstad i år 762.
Abbaside-kalifatet og Frankerriget · Abbaside-kalifatet og Middelalderen ·
Alcuin
Alcuin er den midterste. Til venstre står hans discipel Rhabanus Maurus, til højre sidder ærkebiskop Otgar af Mainz. Flaccus Albinus Alcuin (omkring 735 – 19. maj 804) var munk i York.
Alcuin og Frankerriget · Alcuin og Middelalderen ·
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alemannere og Frankerriget · Alemannere og Middelalderen ·
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antikken og Frankerriget · Antikken og Middelalderen ·
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Aquitaine og Frankerriget · Aquitaine og Middelalderen ·
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Astronomi og Frankerriget · Astronomi og Middelalderen ·
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Austrasien og Frankerriget · Austrasien og Middelalderen ·
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Avarere og Frankerriget · Avarere og Middelalderen ·
Île-de-France
Île-de-France er en fransk region.
Île-de-France og Frankerriget · Île-de-France og Middelalderen ·
Østfranken
Østfranken Østfranken (regnum francorum orientalium) var et europæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 962.
Østfranken og Frankerriget · Østfranken og Middelalderen ·
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Biskop og Frankerriget · Biskop og Middelalderen ·
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Bronze og Frankerriget · Bronze og Middelalderen ·
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Burgundere og Frankerriget · Burgundere og Middelalderen ·
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Det tysk-romerske Rige og Frankerriget · Det tysk-romerske Rige og Middelalderen ·
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Donau og Frankerriget · Donau og Middelalderen ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Feudalisme og Frankerriget · Feudalisme og Middelalderen ·
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Flandern og Frankerriget · Flandern og Middelalderen ·
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Flavius Aëtius og Frankerriget · Flavius Aëtius og Middelalderen ·
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankere og Frankerriget · Frankere og Middelalderen ·
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankerriget og Frankrig · Frankrig og Middelalderen ·
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Frankerriget og Gallien · Gallien og Middelalderen ·
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Frankerriget og Gejstlighed · Gejstlighed og Middelalderen ·
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Frankerriget og Geometri · Geometri og Middelalderen ·
Grammatik
Grammatik er inden for sprogvidenskaben det system af regler og strukturer, der bestemmer sammensætningen af sætninger, fraser og ord i et naturligt sprog.
Frankerriget og Grammatik · Grammatik og Middelalderen ·
Greve (rang)
Greve er en europæisk højadelrang.
Frankerriget og Greve (rang) · Greve (rang) og Middelalderen ·
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Frankerriget og Hunnere · Hunnere og Middelalderen ·
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Frankerriget og Huset Capet · Huset Capet og Middelalderen ·
Italiensk renæssance
Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).
Frankerriget og Italiensk renæssance · Italiensk renæssance og Middelalderen ·
Karl den Skaldede
Karl den Skaldede Karl 2. (Charles II), også kaldet Karl den Skaldede (Charles le Chauve), (823–877) var romersk kejser fra 875 til 877.
Frankerriget og Karl den Skaldede · Karl den Skaldede og Middelalderen ·
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Frankerriget og Karl den Store · Karl den Store og Middelalderen ·
Karl den Tykke
Karl den Tykke Karl den Tykke (Charles le Gros, Karl der Dicke), Karl 2. (som konge af Vestfranken), Karl 3. (som konge af Østfranken), (født cirka 839 i Neidingen, død 13. januar 888) var søn af Ludvig den Tyske og Emma af Bayern.
Frankerriget og Karl den Tykke · Karl den Tykke og Middelalderen ·
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Frankerriget og Karl Martell · Karl Martell og Middelalderen ·
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Frankerriget og Karolingerne · Karolingerne og Middelalderen ·
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8. århundrede og begyndelsen af 9. århundrede.
Frankerriget og Karolingisk renæssance · Karolingisk renæssance og Middelalderen ·
Kirkestaten
Kirkestaten (latin Patrimonium Petri), samlet udtryk for de pavelige besiddelser "patrimonierne", men oftere betegnelse for det store område i Mellemitalien som paven før styrede som verdslig hersker.
Frankerriget og Kirkestaten · Kirkestaten og Middelalderen ·
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Frankerriget og Konstantin den Store · Konstantin den Store og Middelalderen ·
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Frankerriget og Langobarder · Langobarder og Middelalderen ·
Liturgi
Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.
Frankerriget og Liturgi · Liturgi og Middelalderen ·
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Frankerriget og Liudolfingerne · Liudolfingerne og Middelalderen ·
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Frankerriget og Logik · Logik og Middelalderen ·
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Frankerriget og Lombardiet · Lombardiet og Middelalderen ·
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Frankerriget og Lothar 1. (Tysk-romerske rige) · Lothar 1. (Tysk-romerske rige) og Middelalderen ·
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Frankerriget og Ludvig den Fromme · Ludvig den Fromme og Middelalderen ·
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Frankerriget og Ludvig den Tyske · Ludvig den Tyske og Middelalderen ·
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Frankerriget og Major domus · Major domus og Middelalderen ·
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Frankerriget og Merovinger · Merovinger og Middelalderen ·
Middelalderlatin
Manuskript på middelalderlatin Middelalderlatin er sproget latin, som det blev talt og skrevet i middelalderen.
Frankerriget og Middelalderlatin · Middelalderen og Middelalderlatin ·
Minuskel
'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. En minuskel er "små" bogstaver.
Frankerriget og Minuskel · Middelalderen og Minuskel ·
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Frankerriget og Neustrien · Middelalderen og Neustrien ·
Odo 1. af Frankrig
Romantiserende gengivelse fra 1883, der viser hvordan Odo generobrer Paris ved at ride gennem de belejrende soldater. Odo (eller Eudes (ca. 860–1. januar 898) var konge i Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 888 til 898. Han tilhørte Huset Capet og var søn af Robert den Stærke, greve af Anjou. Odo er også kendt under titlerne greve af Paris eller hertug af Frankrig. Odos dygtighed og tapperhed i kampen mod angreb fra vikingerne gjorde, at han blev valgt til konge over Det Vestfrankiske Rige, da Karl den Tykke blev afsat i 887. Han blev kronet i Compiègne i februar 888. Odo fortsatte kampen mod vikingerne og besejrede dem blandt andet ved Montfaucon-d'Argonne, men blev snart involveret i magtkampen med den mægtige adel, som støttede den karolingiske tronprætendent Karl den Enfoldige. For at styrke sin stilling søgte han støtte hos Arnulf, konge over Det Østfrankiske Rige. Arnulf valgte dog i 894 at støtte Karl. Efter en magtkamp, som varede i tre år, så Odo sig tvunget til at give efter, og han overlod et område nord for Seinen til sin rival. Han døde i La Fère den 1. januar 898.
Frankerriget og Odo 1. af Frankrig · Middelalderen og Odo 1. af Frankrig ·
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i 741 fik Pipin i sin egenskab af Major Domus styret over Neustrien, Burgund og Provence. Rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller 17. august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pave Zacharias' velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge, og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien mistede efter ni års krig både hertugdømmet og livet i 768. Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med.
Frankerriget og Pipin den Lille · Middelalderen og Pipin den Lille ·
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Frankerriget og Pyrenæerne · Middelalderen og Pyrenæerne ·
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Frankerriget og Ravenna · Middelalderen og Ravenna ·
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Frankerriget og Retorik · Middelalderen og Retorik ·
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Frankerriget og Rhinen · Middelalderen og Rhinen ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Frankerriget og Romerriget · Middelalderen og Romerriget ·
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Frankerriget og Romerskkatolske kirke · Middelalderen og Romerskkatolske kirke ·
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Frankerriget og Saksere · Middelalderen og Saksere ·
Slaget ved Poitiers
Slaget ved Poitiers 10. oktober 732 (Slaget ved Tours og på arabisk: بلاط الشهداء (Balâṭ al-Shuhadâ’) Martyrernes vej for troen blev udkæmpet mellem byerne Tours og Poitiers et stedSchoenfeld, 2001, s. 366.) i det mellemste Frankrig Slaget stod mellem frankiske og burgundiske styrker under Austrasiens rigshovmester Karl Martell og en massiv ummayyadisk muslimsk invasionshær under emiren af al-Andalus, Abdul Rahman Al Ghafiqi (‘Abd-al-Raḥmān al-Ghāfiqī).
Frankerriget og Slaget ved Poitiers · Middelalderen og Slaget ved Poitiers ·
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Frankerriget og Teologi · Middelalderen og Teologi ·
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Frankerriget og Traktaten i Verdun · Middelalderen og Traktaten i Verdun ·
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Frankerriget og Tyskland · Middelalderen og Tyskland ·
Vasal
Vasal er et ord af keltisk oprindelse, som sandsynligvis betyder tjener.
Frankerriget og Vasal · Middelalderen og Vasal ·
Vestfranken
Vestfranken var et vesteuropæisk kongerige, der eksisterede fra 843 til 987.
Frankerriget og Vestfranken · Middelalderen og Vestfranken ·
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Frankerriget og Vestromerske rige · Middelalderen og Vestromerske rige ·
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frankerriget og Middelalderen
- Hvad de har til fælles Frankerriget og Middelalderen
- Ligheder mellem Frankerriget og Middelalderen
Sammenligning mellem Frankerriget og Middelalderen
Frankerriget har 198 relationer, mens Middelalderen har 584. Da de har til fælles 67, den Jaccard indekset er 8.57% = 67 / (198 + 584).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frankerriget og Middelalderen. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: