Ligheder mellem Frej og Gefion
Frej og Gefion har 29 ting til fælles (i Unionpedia): Angelsaksisk (sprog), Balder, Beovulfkvadet, De nordiske guders stamtræ, Freja, Gro Steinsland, Gylfaginning, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Jul, Kristendommens indførelse i Norden, Landnámabók, Lokasenna, Loke, Mälaren, Myte, Nerthus, Njord, Nordisk mytologi, Norrønt, Odin, Ritualer i nordisk religion, Skæbne i nordisk kultur, Snorri Sturluson, Sverige, Thøger Larsen, Thor, Ynglingesaga, Yngre Edda.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Angelsaksisk (sprog) og Frej · Angelsaksisk (sprog) og Gefion ·
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balder og Frej · Balder og Gefion ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Frej · Beovulfkvadet og Gefion ·
De nordiske guders stamtræ
De nordiske guders stamtræ er illustreret nedenfor.
De nordiske guders stamtræ og Frej · De nordiske guders stamtræ og Gefion ·
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frej og Freja · Freja og Gefion ·
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Frej og Gro Steinsland · Gefion og Gro Steinsland ·
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Frej og Gylfaginning · Gefion og Gylfaginning ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Frej og Hilda Ellis Davidson · Gefion og Hilda Ellis Davidson ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Frej og Jætte · Gefion og Jætte ·
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Frej og Kristendommens indførelse i Norden · Gefion og Kristendommens indførelse i Norden ·
Landnámabók
En side fra bogen, opbevaret på Árni Magnússon-instituttet i Reykjavík Landnámabók/Landnamsbogen er en fortælling skrevet i slutningen af 1100-tallet om bosætningen på Island, de første landnamsfolk (13 kvinder og 412 mænd) og deres slægt.
Frej og Landnámabók · Gefion og Landnámabók ·
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Frej og Lokasenna · Gefion og Lokasenna ·
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Frej og Loke · Gefion og Loke ·
Mälaren
Mälaren er Sveriges tredjestørste sø, kun overgået af Vänern og Vättern.
Frej og Mälaren · Gefion og Mälaren ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Frej og Myte · Gefion og Myte ·
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Frej og Nerthus · Gefion og Nerthus ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Frej og Njord · Gefion og Njord ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Frej og Nordisk mytologi · Gefion og Nordisk mytologi ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Frej og Norrønt · Gefion og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Frej og Odin · Gefion og Odin ·
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Frej og Ritualer i nordisk religion · Gefion og Ritualer i nordisk religion ·
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Frej og Skæbne i nordisk kultur · Gefion og Skæbne i nordisk kultur ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Frej og Snorri Sturluson · Gefion og Snorri Sturluson ·
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Frej og Sverige · Gefion og Sverige ·
Thøger Larsen
Thøger Larsen (født 5. april 1875 i Underbjerg, Tørring Sogn, død 29. maj 1928 i Lemvig; ved dåben: Thøger Larsen Underbjerg) var en dansk digter, oversætter og maler.
Frej og Thøger Larsen · Gefion og Thøger Larsen ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Frej og Thor · Gefion og Thor ·
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Frej og Ynglingesaga · Gefion og Ynglingesaga ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Frej og Gefion
- Hvad de har til fælles Frej og Gefion
- Ligheder mellem Frej og Gefion
Sammenligning mellem Frej og Gefion
Frej har 134 relationer, mens Gefion har 104. Da de har til fælles 29, den Jaccard indekset er 12.18% = 29 / (134 + 104).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Frej og Gefion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: