Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Geologi og Geomorfologi
Geologi og Geomorfologi har 20 ting til fælles (i Unionpedia): Bølge, Floddelta, Geografi, Gletsjer, Græsk (sprog), Grundfjeld, Havstrøm, Isens landskabsdannende indflydelse, Isostasi, Jordbundslære, Jorden, Klit, Kyst, Landskab, Landskabsform, Mars (planet), Pladetektonik, Tidevand, Vind, Vulkan.
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Bølge og Geologi · Bølge og Geomorfologi ·
Floddelta
Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.
Floddelta og Geologi · Floddelta og Geomorfologi ·
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geografi og Geologi · Geografi og Geomorfologi ·
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851. Bortset fra de spredte store isbjerge er den kælvede is, som fylder fjorden fuldstændigt op, lidt lysere end selve gletsjeren. Bemærk den voldsomme tilbagetrækning i perioden 2001-2006. En gletsjer (af fransk oprindelse via tysk, tidligere stavet gletscher) eller en isbræ ((skrið)jökull hvoraf også dansk jøkel, fransk og engelsk glacier, svensk glaciär, norsk: bre, isbre, jøkul eller jøkel) er en større ismasse i bevægelse.
Geologi og Gletsjer · Geomorfologi og Gletsjer ·
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Geologi og Græsk (sprog) · Geomorfologi og Græsk (sprog) ·
Grundfjeld
Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.
Geologi og Grundfjeld · Geomorfologi og Grundfjeld ·
Havstrøm
det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm En havstrøm er en strøm af vand, som strømmer mere eller mindre vedvarende i et af Jordens verdenshave.
Geologi og Havstrøm · Geomorfologi og Havstrøm ·
Isens landskabsdannende indflydelse
Glacialmorfologi er læren om isens landskabsdannende indflydelse.
Geologi og Isens landskabsdannende indflydelse · Geomorfologi og Isens landskabsdannende indflydelse ·
Isostasi
kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.
Geologi og Isostasi · Geomorfologi og Isostasi ·
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Jordbundslære eller pedologi (af græsk πέδον pedon.
Geologi og Jordbundslære · Geomorfologi og Jordbundslære ·
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Geologi og Jorden · Geomorfologi og Jorden ·
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Geologi og Klit · Geomorfologi og Klit ·
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Geologi og Kyst · Geomorfologi og Kyst ·
Landskab
Landskab. Et landskab er et geografisk eller naturmæssigt område, et udsnit af jordoverfladen, som er afgrænset mere eller mindre tydeligt fra de omgivende landskaber.
Geologi og Landskab · Geomorfologi og Landskab ·
Landskabsform
En landskabsform udgør en geomorfologisk enhed og er for det meste defineret ud fra sine overfladeformer og placering i landskabet, som en del af terrænet, og som sådan, er typisk et element af topologien.
Geologi og Landskabsform · Geomorfologi og Landskabsform ·
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Geologi og Mars (planet) · Geomorfologi og Mars (planet) ·
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Geologi og Pladetektonik · Geomorfologi og Pladetektonik ·
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Geologi og Tidevand · Geomorfologi og Tidevand ·
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Geologi og Vind · Geomorfologi og Vind ·
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Geologi og Geomorfologi
- Hvad de har til fælles Geologi og Geomorfologi
- Ligheder mellem Geologi og Geomorfologi
Sammenligning mellem Geologi og Geomorfologi
Geologi har 410 relationer, mens Geomorfologi har 35. Da de har til fælles 20, den Jaccard indekset er 4.49% = 20 / (410 + 35).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Geologi og Geomorfologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
