Ligheder mellem Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion
Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion har 44 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Alf (nordisk mytologi), Aser, Ældre Edda, Beovulfkvadet, Elverfolk, Fenrisulven, Folkeminde, Frej, Frugtbarhedskult, Germania (Tacitus), Germansk religion, Germanske sprog, Gesta Danorum, Græsk-ortodoks ikonografi, Hilda Ellis Davidson, Indoeuropæiske sprog, Jætte, Jernalder, Jul, Julius Cæsar, Jupiter (gud), Kristendom, Latin, Mars (gud), Mytologi, Nerthus, Nisse, Njord, Nordiske sprog, ..., Odin, Ritual, Romersk religion, Saxo Grammaticus, Sejd, Shamanisme, Snorri Sturluson, Stednavn, Tacitus, Trold, Tyr (gud), Vaner, Vætte, Yngre Edda. Expand indeks (14 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Germanske mytologiske væsner · Adam af Bremen og Nordisk religion ·
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Alf (nordisk mytologi) og Germanske mytologiske væsner · Alf (nordisk mytologi) og Nordisk religion ·
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Aser og Germanske mytologiske væsner · Aser og Nordisk religion ·
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ældre Edda og Germanske mytologiske væsner · Ældre Edda og Nordisk religion ·
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Beovulfkvadet og Germanske mytologiske væsner · Beovulfkvadet og Nordisk religion ·
Elverfolk
En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.
Elverfolk og Germanske mytologiske væsner · Elverfolk og Nordisk religion ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Germanske mytologiske væsner · Fenrisulven og Nordisk religion ·
Folkeminde
Disney. Folkeminde (engelsk: folklore) er en fællesbetegnelse for folkelige trosforestillinger, ritualer, skikke og fester ved årets og livets højtider, eventyr, vandrehistorier, sagn og andre overleverede fortællinger, folkeviser og andre viser, sanglege, rim og remser, gåder og ordsprog, folkemusik og folkedans.
Folkeminde og Germanske mytologiske væsner · Folkeminde og Nordisk religion ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Germanske mytologiske væsner · Frej og Nordisk religion ·
Frugtbarhedskult
Venus fra Willendorf. En frugtbarhedskult er en religiøs kult, der ved hjælp af forskellige frugtbarhedsritualer eller donationer til forskellige former for kilder til frugtbarhed såsom regn, solen, månen, vand, planteliv, jord, en kvinde etc.
Frugtbarhedskult og Germanske mytologiske væsner · Frugtbarhedskult og Nordisk religion ·
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Germania (Tacitus) og Germanske mytologiske væsner · Germania (Tacitus) og Nordisk religion ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germansk religion og Germanske mytologiske væsner · Germansk religion og Nordisk religion ·
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Germanske mytologiske væsner og Germanske sprog · Germanske sprog og Nordisk religion ·
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Germanske mytologiske væsner og Gesta Danorum · Gesta Danorum og Nordisk religion ·
Græsk-ortodoks ikonografi
Athos. En ikon, af græsk εικων, eikon "billede", er en hellig afbildning især indenfor de ortodokse kirker, sædvanligvis i form af et på træ malet billede; men andre medier som mosaik, tekstiler og endog skulpturer forekommer.
Germanske mytologiske væsner og Græsk-ortodoks ikonografi · Græsk-ortodoks ikonografi og Nordisk religion ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Germanske mytologiske væsner og Hilda Ellis Davidson · Hilda Ellis Davidson og Nordisk religion ·
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Germanske mytologiske væsner og Indoeuropæiske sprog · Indoeuropæiske sprog og Nordisk religion ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Germanske mytologiske væsner og Jætte · Jætte og Nordisk religion ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Germanske mytologiske væsner og Jernalder · Jernalder og Nordisk religion ·
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Germanske mytologiske væsner og Jul · Jul og Nordisk religion ·
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Germanske mytologiske væsner og Julius Cæsar · Julius Cæsar og Nordisk religion ·
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Germanske mytologiske væsner og Jupiter (gud) · Jupiter (gud) og Nordisk religion ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Germanske mytologiske væsner og Kristendom · Kristendom og Nordisk religion ·
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Germanske mytologiske væsner og Latin · Latin og Nordisk religion ·
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Germanske mytologiske væsner og Mars (gud) · Mars (gud) og Nordisk religion ·
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Germanske mytologiske væsner og Mytologi · Mytologi og Nordisk religion ·
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Germanske mytologiske væsner og Nerthus · Nerthus og Nordisk religion ·
Nisse
Julenisse. Ærønisser. Nissemand og nissekone 1858. En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folkeminde.
Germanske mytologiske væsner og Nisse · Nisse og Nordisk religion ·
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Germanske mytologiske væsner og Njord · Njord og Nordisk religion ·
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Germanske mytologiske væsner og Nordiske sprog · Nordisk religion og Nordiske sprog ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Germanske mytologiske væsner og Odin · Nordisk religion og Odin ·
Ritual
Et ritual (eller en rituel handling) er en symbolsk handling, der har til formål at påvirke f.eks.
Germanske mytologiske væsner og Ritual · Nordisk religion og Ritual ·
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Germanske mytologiske væsner og Romersk religion · Nordisk religion og Romersk religion ·
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Germanske mytologiske væsner og Saxo Grammaticus · Nordisk religion og Saxo Grammaticus ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Germanske mytologiske væsner og Sejd · Nordisk religion og Sejd ·
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Germanske mytologiske væsner og Shamanisme · Nordisk religion og Shamanisme ·
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Germanske mytologiske væsner og Snorri Sturluson · Nordisk religion og Snorri Sturluson ·
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Germanske mytologiske væsner og Stednavn · Nordisk religion og Stednavn ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Germanske mytologiske væsner og Tacitus · Nordisk religion og Tacitus ·
Trold
Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.
Germanske mytologiske væsner og Trold · Nordisk religion og Trold ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Germanske mytologiske væsner og Tyr (gud) · Nordisk religion og Tyr (gud) ·
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Germanske mytologiske væsner og Vaner · Nordisk religion og Vaner ·
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Germanske mytologiske væsner og Vætte · Nordisk religion og Vætte ·
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Germanske mytologiske væsner og Yngre Edda · Nordisk religion og Yngre Edda ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion
- Hvad de har til fælles Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion
- Ligheder mellem Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion
Sammenligning mellem Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion
Germanske mytologiske væsner har 122 relationer, mens Nordisk religion har 241. Da de har til fælles 44, den Jaccard indekset er 12.12% = 44 / (122 + 241).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Germanske mytologiske væsner og Nordisk religion. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: