Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Jætte
Ikonografi i nordisk religion og Jætte har 16 ting til fælles (i Unionpedia): Aristokrati, Fenrisulven, Frej, Island, Middelalderen, Midgårdsormen, Myte, Nidhug, Norden, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Runealfabet, Thor.
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Aristokrati og Ikonografi i nordisk religion · Aristokrati og Jætte ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Ikonografi i nordisk religion · Fenrisulven og Jætte ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Ikonografi i nordisk religion · Frej og Jætte ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ikonografi i nordisk religion og Island · Island og Jætte ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ikonografi i nordisk religion og Middelalderen · Jætte og Middelalderen ·
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Ikonografi i nordisk religion og Midgårdsormen · Jætte og Midgårdsormen ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Ikonografi i nordisk religion og Myte · Jætte og Myte ·
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Nidhug · Jætte og Nidhug ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Ikonografi i nordisk religion og Norden · Jætte og Norden ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Jætte og Nordisk kosmologi ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi · Jætte og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk religion · Jætte og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ikonografi i nordisk religion og Norrønt · Jætte og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ikonografi i nordisk religion og Odin · Jætte og Odin ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ikonografi i nordisk religion og Runealfabet · Jætte og Runealfabet ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ikonografi i nordisk religion og Jætte
- Hvad de har til fælles Ikonografi i nordisk religion og Jætte
- Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Jætte
Sammenligning mellem Ikonografi i nordisk religion og Jætte
Ikonografi i nordisk religion har 121 relationer, mens Jætte har 89. Da de har til fælles 16, den Jaccard indekset er 7.62% = 16 / (121 + 89).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ikonografi i nordisk religion og Jætte. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: