Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Thor
Ikonografi i nordisk religion og Thor har 25 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Øland, Drikkehorn, Flatøbogen, Frej, Germansk religion, Heimskringla, Hilda Ellis Davidson, Island, Jætte, Klerk, Kristendom, Middelalderen, Midgårdsormen, Mjølner, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Odin, Ritualer i nordisk religion, Samisk religion, Tacitus, Tyr (gud), Vikingetid, Yggdrasil.
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Ikonografi i nordisk religion · Adam af Bremen og Thor ·
Øland
Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø.
Øland og Ikonografi i nordisk religion · Øland og Thor ·
Drikkehorn
Et drikkehorn er horn fra et skedehornet dyr, der bruges til at drikke af.
Drikkehorn og Ikonografi i nordisk religion · Drikkehorn og Thor ·
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''. Flatøbogen (isl. Flateyjarbók) er et stort oldislandsk håndskrift betegnet GkS 1005 fol. eller Codex Flatöiensis i Det Kongelige Bibliotek, indtil det i 1971 indgik i udleveringen af håndskrifter til Island.
Flatøbogen og Ikonografi i nordisk religion · Flatøbogen og Thor ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Ikonografi i nordisk religion · Frej og Thor ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germansk religion og Ikonografi i nordisk religion · Germansk religion og Thor ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Heimskringla og Ikonografi i nordisk religion · Heimskringla og Thor ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Ikonografi i nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Thor ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ikonografi i nordisk religion og Island · Island og Thor ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ikonografi i nordisk religion og Jætte · Jætte og Thor ·
Klerk
Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.
Ikonografi i nordisk religion og Klerk · Klerk og Thor ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ikonografi i nordisk religion og Kristendom · Kristendom og Thor ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ikonografi i nordisk religion og Middelalderen · Middelalderen og Thor ·
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Ikonografi i nordisk religion og Midgårdsormen · Midgårdsormen og Thor ·
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Mjølner · Mjølner og Thor ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Thor ·
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi · Nordisk mytologi og Thor ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk religion og Thor ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ikonografi i nordisk religion og Odin · Odin og Thor ·
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion · Ritualer i nordisk religion og Thor ·
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Ikonografi i nordisk religion og Samisk religion · Samisk religion og Thor ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Ikonografi i nordisk religion og Tacitus · Tacitus og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud) · Thor og Tyr (gud) ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ikonografi i nordisk religion og Vikingetid · Thor og Vikingetid ·
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Ikonografi i nordisk religion og Yggdrasil · Thor og Yggdrasil ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ikonografi i nordisk religion og Thor
- Hvad de har til fælles Ikonografi i nordisk religion og Thor
- Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Thor
Sammenligning mellem Ikonografi i nordisk religion og Thor
Ikonografi i nordisk religion har 121 relationer, mens Thor har 170. Da de har til fælles 25, den Jaccard indekset er 8.59% = 25 / (121 + 170).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ikonografi i nordisk religion og Thor. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge: