Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi har 49 ting til fælles (i Unionpedia): Adam af Bremen, Aristokrati, Arkæologi, Balders død, Brakteat, Edda (historiske håndskrifter), Fenrisulven, Frej, Germansk jernalder, Germansk religion, Gotland, Græsk-ortodoks ikonografi, Guldhornene, Heimskringla, Hilda Ellis Davidson, Jætte, Jernalder, Klerk, Kristendom, Middelalderen, Mjølner, Myte, Nidhug, Norden, Nordisk før-kristen begravelse, Nordisk kosmologi, Nordisk religion, Norrønt, Odin, Ofring, ..., Ole Worm, Preben Meulengracht Sørensen, Religion, Religion i nordisk bronzealder, Ritualer i nordisk religion, Romerriget, Romersk jernalder, Runealfabet, Sagn, Samisk religion, Sejd, Skandinavien, Skjaldekunst, Tacitus, Thor, Tyr (gud), Valhal, Valkyrie, Vikingetid. Expand indeks (19 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Adam af Bremen og Ikonografi i nordisk religion · Adam af Bremen og Nordisk mytologi ·
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Aristokrati og Ikonografi i nordisk religion · Aristokrati og Nordisk mytologi ·
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Arkæologi og Ikonografi i nordisk religion · Arkæologi og Nordisk mytologi ·
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Balders død og Ikonografi i nordisk religion · Balders død og Nordisk mytologi ·
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Brakteat og Ikonografi i nordisk religion · Brakteat og Nordisk mytologi ·
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Edda (historiske håndskrifter) og Ikonografi i nordisk religion · Edda (historiske håndskrifter) og Nordisk mytologi ·
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Fenrisulven og Ikonografi i nordisk religion · Fenrisulven og Nordisk mytologi ·
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Frej og Ikonografi i nordisk religion · Frej og Nordisk mytologi ·
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Germansk jernalder og Ikonografi i nordisk religion · Germansk jernalder og Nordisk mytologi ·
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Germansk religion og Ikonografi i nordisk religion · Germansk religion og Nordisk mytologi ·
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Gotland og Ikonografi i nordisk religion · Gotland og Nordisk mytologi ·
Græsk-ortodoks ikonografi
Athos. En ikon, af græsk εικων, eikon "billede", er en hellig afbildning især indenfor de ortodokse kirker, sædvanligvis i form af et på træ malet billede; men andre medier som mosaik, tekstiler og endog skulpturer forekommer.
Græsk-ortodoks ikonografi og Ikonografi i nordisk religion · Græsk-ortodoks ikonografi og Nordisk mytologi ·
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Guldhornene og Ikonografi i nordisk religion · Guldhornene og Nordisk mytologi ·
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Heimskringla og Ikonografi i nordisk religion · Heimskringla og Nordisk mytologi ·
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Hilda Ellis Davidson og Ikonografi i nordisk religion · Hilda Ellis Davidson og Nordisk mytologi ·
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ikonografi i nordisk religion og Jætte · Jætte og Nordisk mytologi ·
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Ikonografi i nordisk religion og Jernalder · Jernalder og Nordisk mytologi ·
Klerk
Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.
Ikonografi i nordisk religion og Klerk · Klerk og Nordisk mytologi ·
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ikonografi i nordisk religion og Kristendom · Kristendom og Nordisk mytologi ·
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ikonografi i nordisk religion og Middelalderen · Middelalderen og Nordisk mytologi ·
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Mjølner · Mjølner og Nordisk mytologi ·
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Ikonografi i nordisk religion og Myte · Myte og Nordisk mytologi ·
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Nidhug · Nidhug og Nordisk mytologi ·
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Ikonografi i nordisk religion og Norden · Norden og Nordisk mytologi ·
Nordisk før-kristen begravelse
Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk før-kristen begravelse · Nordisk før-kristen begravelse og Nordisk mytologi ·
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk kosmologi · Nordisk kosmologi og Nordisk mytologi ·
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ikonografi i nordisk religion og Nordisk religion · Nordisk mytologi og Nordisk religion ·
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ikonografi i nordisk religion og Norrønt · Nordisk mytologi og Norrønt ·
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ikonografi i nordisk religion og Odin · Nordisk mytologi og Odin ·
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Ikonografi i nordisk religion og Ofring · Nordisk mytologi og Ofring ·
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Ikonografi i nordisk religion og Ole Worm · Nordisk mytologi og Ole Worm ·
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Ikonografi i nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen · Nordisk mytologi og Preben Meulengracht Sørensen ·
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Ikonografi i nordisk religion og Religion · Nordisk mytologi og Religion ·
Religion i nordisk bronzealder
nordiske bronzealderkultur ca. 1.200 f.v.t. Religionen i den nordiske bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen.
Ikonografi i nordisk religion og Religion i nordisk bronzealder · Nordisk mytologi og Religion i nordisk bronzealder ·
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion · Nordisk mytologi og Ritualer i nordisk religion ·
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ikonografi i nordisk religion og Romerriget · Nordisk mytologi og Romerriget ·
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Ikonografi i nordisk religion og Romersk jernalder · Nordisk mytologi og Romersk jernalder ·
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ikonografi i nordisk religion og Runealfabet · Nordisk mytologi og Runealfabet ·
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Ikonografi i nordisk religion og Sagn · Nordisk mytologi og Sagn ·
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Ikonografi i nordisk religion og Samisk religion · Nordisk mytologi og Samisk religion ·
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.
Ikonografi i nordisk religion og Sejd · Nordisk mytologi og Sejd ·
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Ikonografi i nordisk religion og Skandinavien · Nordisk mytologi og Skandinavien ·
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Ikonografi i nordisk religion og Skjaldekunst · Nordisk mytologi og Skjaldekunst ·
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Ikonografi i nordisk religion og Tacitus · Nordisk mytologi og Tacitus ·
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ikonografi i nordisk religion og Thor · Nordisk mytologi og Thor ·
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud) · Nordisk mytologi og Tyr (gud) ·
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Ikonografi i nordisk religion og Valhal · Nordisk mytologi og Valhal ·
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Ikonografi i nordisk religion og Valkyrie · Nordisk mytologi og Valkyrie ·
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ikonografi i nordisk religion og Vikingetid · Nordisk mytologi og Vikingetid ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi
- Hvad de har til fælles Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi
- Ligheder mellem Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi
Sammenligning mellem Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi
Ikonografi i nordisk religion har 121 relationer, mens Nordisk mytologi har 319. Da de har til fælles 49, den Jaccard indekset er 11.14% = 49 / (121 + 319).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
